- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
66

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bakteriose - Balaninus - Balantium - Baldrian - Balkon - Ballota - Balsam - Balsam-Agurk - Balsamgran - Balsamine - Bambusa - Banan - Banksia - Baptisia - Barbarea

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Bakteriose. Herved forstaar man de af
Bakterier foraarsagede Sygdomme hos Planter. B.
findes især i urteagtige, saftige Plantedele, hvis
Væv opløses af Bakterierne (de gaar i
»Forraadnelse«). Se f. Eks. Art.
Knoldforraadnelse, Sorte Ben, Kaalbakteriose,
Rodhalsgalle.
F. K. R.

Balaninus se Nøddesnudebillen.

Balantium se Dicksonia.

Baldrian se Valeriana.

Balkon se Altan.

Ballota (Labiatæ). B. nigra fol. var.,
Staude, er en hvidbrogetbladet Varietet af B.
nigra
L., Europa. Benyttes til Indfatning og
Tæppebede, men bliver let for høj, især paa god
Jord. — Kultur: Formeres ved Deling og kan
dyrkes selv paa tør og stenet Jordbund. Maa ofte
omplantes for at bevare sit gode Udseende, lige
som Blomsterstænglerne maa afskæres, naar de
viser sig.
G. B.

Balsam (d.), Luktsalvia (s.), Tanacetum
Balsamitæ
L. (Compositæ), fleraarig
Krydderurt fra Orienten; 60 cm-1 m. Blev i gamle
Dage almindelig dyrket paa Grund af sine
vellugtende Blade; kan bruges som Indfatning og
plantes med 30-40 cm Afstand. Den formeres
ved Deling.
J. J. H.

Balsam-Agurk se Momordica
Balsamina
.

Balsamgran se Abies balsamea.

Balsamine se Impatiens Balsamina.

Bambusa (Gramineæ). Varmhus- og
Koldhusplanter. Kæmpemæssige Græsser (Bambus) med
busket Vækst og træagtige Stængler. B.
arundinacea
Willd., høj, kraftigt voksende, med en
Rigdom af lysegrønne Blade, og B. nana Roxb.
(B. viridi-glaucescens Carr.) med lavere
Vækst og blaagrønne Blade; er begge fra Indien
og dyrkes i Varmhus. B. Fortunei van Houtte
variegata, Japan, bliver kun 30-60 cm høj,
har en meget busket Vækst og hvidbrogede,
haarede Blade, der afgiver et fortrinligt
Buketmateriale. B. aurea Sieb., Japan, er høj og kraftigt
voksende og har lysegrønne, gullige Blade. Begge
de sidstnævnte dyrkes i Koldhus. Kultur: B.
formeres ved Deling, som foretages om Foraaret
samtidig med Omplantningen, umiddelbart efter
at den ny Vækst er begyndt. De fordrer en let,
men kraftig, nærende Jord og rigeligt Vand. De
fleste Arter kan efter tilbørlig Af hærdning
udflyttes paa Friland om Sommeren og kan med Fordel
anvendes som fritstaaende Planter paa lunt
beliggende Plæner, hvor de da maa passes med rigelig
Vanding.
V. E.

illustration placeholder
Bambusa aurea.


Banan se Musa.

Banksia (Proteaceæ), træagtige Koldhusplanter
fra Australien med smukke, læderagtige, ofte
indskaarne Blade og koglelignende Blomsterstande om
Sommeren. B. collina R. Br. har smalle, paa
Undersiden hvide Blade og gule Blomster. B.
occidentalis
R. Br. har linieformede Blade
og gule Blomster. B. serrata L. har
dybttakkede Blade og rødviolette Blomster. Kultur:
B. formeres ved Stikning af modne Skud i Sand
under Glasklokke i et varmt Hus, men uden
Undervarme. Stiklingerne danner dog kun langsomt
Rod. B. omplantes om Foraaret i vel drænede
Potter i Lyngjord, Græstørvjord og rigeligt Sand.
Vandingen maa udføres omhyggeligt, da B. hverken kan
taale Udtørring af Jorden eller for rigelig
Fugtighed. De udflyttes om Sommeren i en aaben Bakke
eller paa et lunt beskyttet Sted i det fri.
Overvintres i Koldhuset paa en lys, tør Plads.
G. B.

Baptisia (Papilionaceæ), Stauder. B.
australis
R. Br., Nordamerika; 1 m; en svagt
forgrenet Plante med smukke mørkeblaa Blomster i
lange, aabne Klaser; Juni-Juli. B.
leucantha
Torr. & Gray, Nordamerika, har hvide
Blomster; Juni-Juli. B. er anvendelige i
Stauderabatter og foran Busketter. Kultur: B. formeres i
Reglen ved Frø, da de ikke godt taaler, at Roden
forstyrres. De trives i enhver god Havejord.
A. L.

Barbarea (Cruciferæ). B. vulgaris R. Br.,
Vinterkarse, Europa. B. v. foliis
aureo-variegatis
, 2aarig Frilandsplante, anvendelig til
Staudegrupper, Rabatter og Stenhøj paa Grund af
sine gulbrogede Blade; c. 30 cm høj. Kultur:
Saas i Maj-Juli i Potte eller paa Friland;
udplantes, naar Planterne er passende store. Da det kun
er Bladene, der giver Planten noget Værd, bør
Blomsterstænglerne afskæres, saa snart de viser
sig. Frøets Spirekraft 2 Aar; Spiring i Løbet af
8-14 Dage. B. v. flore pleno, to- eller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0078.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free