- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
67

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Barbarea - Bark - Barkbiller - Barkborrare - Barkeria - Barkslag - Barometer - Barrlöss - Barrväxter - Bartonia - Baryumkarbonat - Basilikum - Bast

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fleraarig, har ret smukke, fyldte, gule Blomster;
30-50 cm høj, formeres ved Deling. Begge er meget
efterstræbte af Jordlopper.
L. F.

Bark se Garvebark.

Barkbiller, barkborrare (s.) (Tomicidæ, Ipidæ)
er en Slags smaa, 2-6 mm lange, mørkfarvede,
sædvanlig cylindriske Biller, som ofte i uhyre
Mængder findes mellem Bark og Ved eller i det
sidstnævnte paa træagtige Vækster. Meget
almindelige er de paa Naaletræer, særlig paa Gran.
Deres Larver er brunhovede, hvide, fodløse og
krumbøjede. Barkbillernes Forplantning og
Levevis er meget ejendommelig. I Særdeleshed maa
fremhæves det Væv af karakteristiske
Gangsystemer, som Larver og fuldt udviklede Insekter
tilsammen danner mellem Bark og Ved, ofte
bestaaende af en kortere eller længere Hoved-
(Moder-) Gang og fra denne straaleformigt udgaaende
Side- (Larve-) Gange, der slutter med et lille
saakaldt Puppekammer. Naar Dyrene er talrige, flyder
de enkelte Gangsystemer sammen i et eneste Virvar.

Barkbillerne angriber med Forkærlighed Træer,
som af en eller anden Grund er begyndt at
udtørres eller paa anden Maade bleven syge. Det er
vigtigt, at saadanne Træer snarest muligt
udhugges, hvilket bør ske om Vinteren. Et fældet Træ
bør snarest afbarkes eller bruges til Brændsel; thi
Træets Fældning er ingenlunde alene nok til
Udryddelse af Dyrene. En Art af B. er særlig
vigtig for Havedyrkeren, nemlig
Løvvedboreren (Anisandrus [Xyleborus,
Tomicus] dispar
F.). Den lever bl. a. paa unge
Frugttræer og angriber ogsaa tilsyneladende friske
Træer. Billerne borer sig lige ind i Stamme og
Grene; Gangsystemet gaar ind i Veddet. Gennem
Indgangshullet udskydes Gnavespaanerne. Unge
Grene og Stammer uddør hurtigt ovenfor
Angrebspunktet. I Planteskoler er disse Skadedyr
ingenlunde sjældne, og de spredes derfra til den
enkelte Frugtavler. Ved Indkøb maa man være
vagtsom, thi et angrebet Træ kan vanskelig
reddes. En anden Art er
Frugttræsplintboreren (Scolytus rugulosus Ratz),
som Jever mellem Bark og Ved paa yngre Grene,
i Særdeleshed paa ældre Træer. Det er af
Vigtighed, at de angrebne Grene ved Vinterbeskæringen
fuldstændig tilintetgøres ved Brænding.
A. T.

Barkborrare (s.) se Barkbiller.

Barkeria se Epidendrum.

Barkslag eller Bark-Solbrand viser sig hos tynd-
og glatbarkede Træer, f. Eks. yngre Frugttræer,
derved at Barken i Løbet af Sommeren tørrer ud
og sprækker paa langs og paa tværs; der opstaar
herved Saar, der kun heler langsomt og
ufuldstændigt. B. viser sig især paa Træstammernes
Syd- og Sydvestside og kan skyldes en for stærk
Opvarmning af Barken paa solrige, varme
Sommerdage; men hyppigst — og det gælder vist
særlig Frugttræerne — fremkaldes B. ved Frostskade
henimod Vinterens Slutning, idet Solen om
Dagen opvarmer Barkens Væv og gør dem mere
følsomme for Nattens Kuldegrader. B. forebygges
ved Kalkning af Træernes Stammer og Grene,
eller for unge Træers Vedkommende ved Ombinding
med Papir, Halm eller lign. De ved B. frembragte
Saar maa snarest renses, renskæres og desinficeres
med Kultjære.
F. K. R.

Barometer. »Vejrglas«. Instrument til Maaling
af Lufttrykket. Før anvendtes mest Kviksølv-B.,
men nu hyppigst Aneroid-B., der er af Metal og
angiver Lufttrykket i mm svarende til Højden
af den Kviksølvsøjle, Luftens Vægt i det givne
Øjeblik kan holde Ligevægt med. B. er vigtig i
meteorologisk Henseende, da Erfaringen har vist,
at høj Barometerstand og godt Vejr oftest følges
ad, medens lav B. gerne ledsages af Blæst og
Regn. B. med dets forskellige Angivelser kan dog
langtfra altid tages bogstavelig, da Vejrliget
foruden af Lufttrykket tillige afhænger af Temp.-,
Vind- og Fugtighedsforhold.
N. E.

Barrlöss (s.) se Naalelus.

Barrväxter (s.) se Naaletræer.

Bartonia (Loasaceæ). B. aurea Lindl.,
Kalifornien, enaarig Sommervækst, anvendelig til
Blomsterbede og Rabatter. 40-50 cm; smukke
guldgule Blomster med fremtrædende Støvtraade,
Juli-Aug. Kultur: Saas i April-Maj paa
Voksestedet; udtyndes til 20-25 cm Afstand. Ynder
tør Jord og fuld Sol. Frøets Spirekraft 2 Aar;
Spiring i Løbet af 14 Dage.
L. F.

Bartonia til Frøavl udsaas tidligst mulig
i Marts-April i Rækker med 45-50 cm Afstand,
og Planterne udtyndes paa 8-10 cm. Frøet
modnes i August og høstes med Segl eller Le for at
vejres paa Marken eller i Tørrelade. Tærskes
med Plejl eller Maskine.
H. G.

Baryumkarbonat se under Mus og Rotter.

Basilikum, Ocymum Basilicum L.
(Labiatæ). Enaarig Køkkenurt fra Ostindien, der som
tørret bruges enkelte Steder til at krydre
Svinefedt og i Medicinen. Kultur: Frøet saas sidst
i Marts paa halvvarm Bænk, og Planterne
udplantes først i Juni paa næringsrig, ikke hurtig
udtørrende Jord i 4 Rækker paa 1 m Bede med
c. 25 cm Afstand. Før Blomsterne udfolder sig i
August, skæres Planterne af ved Roden og
ophænges til Tørring under Tag. Spireevnen bevares
2 Aar. 5 gr Frø indeholder c. 3000 Korn.
Anvendelse: Se Krydderurter.
J. J. H.

I Norge vil Udsæden — paa Grund af, at
Foraaret kommer sent — først kunne ske sidst i
April eller senere.
N—k.

Frøavl kræver hos os Kultur i Potte eller
frit udplantet i Drivbed, og da vort Forbrug af
Frø kun er lille, er der næppe Grund til at
paabegynde den.
H. G—m.

Bast er i Gartnerierne et vigtigt Bindemateriale.
Nu til Dags bruger man i Almindelighed
Raffiabast, men før denne naaede at blive en
almindelig Handelsvare, anvendtes Lindebast. Denne
tilberedte man i Reglen selv og paa følgende
Maade: Lindestammer og Grene af passende
Tykkelse afsaves om Foraaret, naar Saften er
kommen op i Træet, i Stykker af passende Længde,
og nedsænkes derefter i Vand. Efter 6-7 Ugers
Forløb kan man da uden Vanskelighed afskrælle
Barken fra Veddet og derefter skille Basten fra
Barken. - Lindebast er i og for sig et meget
anvendeligt og holdbart Bindemateriale, og
bruges endnu i stor Udstrækning til Bastmaatter,
der bl. a. anvendes en Del til Indpakning af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0079.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free