Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bast - Bastard - Bastmaatter - Batater - Bathophila - Beaucarnea - Bedefluen - Bedeguar - Bedelusen - Bederust - Bedeskimmel - Befrugtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Planter ved længere Forsendelse, og hovedsagelig
indføres fra Rusland (Archangel-Maatterne er særlig
gode og stærke), medens man til Bindemateriale
og til Forædling i Planteskolen nu foretrækker
Raffiabast. Raffiabast faas af Raphia Ruffia, en
Palme, der vokser paa Madagaskar. Det er
Overhuden af de ikke fuldt udviklede, foldede og til
Bladstilken tiltrykte Bladafsnit, der benyttes,
efter at være præpareret paa en særlig Maade.
Raffiabast er blødere end Lindebast og gaar ikke saa
let i Stykker under Brugen; dog bliver den let
skør, naar den ikke opbevares tørt.
D. T. P.
Bastard er i Biologien en Betegnelse for et
Plante- eller Dyreindivid, der ved kønnet
Forplantning er fremkommet som Afkom af
Forældre med forskelligt Anlægspræg (se Art.
Arvelighed). B. er derfor uensdobbelt anlagte. Hvis
Forældrene er saa forskellige, at de maa
henregnes til forskellige Arter eller Slægter, vil B. i
Reglen være svagelige eller ude af Stand til
at frembringe Afkom ad kønnet Vej (f. Eks.
Muldyr). B. mellem forskellige Varieteter indenfor
samme Art er oftest lige saa frugtbare som deres
Ophav; deres Afkom kan derfor benyttes til
Studiet af Arvelighedsforholdene, og det har vist sig,
at der for B.’s Arvelighedsforhold gælder en i sit
Grundlag meget simpel Lovmæssighed (de
Mendel’ske Love, se Art. Arvelighed).
Afkommet af B. »spalter« i ensdobbelt anlagte og
uensdobbelt anlagte Individer; en B. kan derfor
frembringe Afkom, der ikke er B.
Man har tidligere antaget, at der ad vegetativ
Vej — ved Podning — kunde fremkomme B.;
men dette er ikke rigtigt, se Art. Kimære og
Podningsbastard.
F. K. R.
Bastmaatter se Bast.
Batater, søde Kartofler, Batatos edulis
Chois. (Convolvulaceæ), Kina, er en Køkkenurt,
der her til Lands kun dyrkes som en Kuriositet.
Kultur: Formeres ved Rodstiklinger paa
Undervarme. Knoldene lægges om Foraaret i
Slutningen af Maj med 50 cm mell. Ræk., 20 cm mell.
Knoldene og dækkes med 3-5 cm Jord. Over
Rækkerne anbringes et fritstaaende Espalier, hvortil
Rankerne opbindes. Om Efteraaret, naar Væksten
standser, afskæres Toppen, og Jorden dækkes med
halmet Gødning el. l. Først naar Planterne er
2 til 3 Aar gamle, faar Knoldene deres
ejendommelige Smag. Ved Optagningen maa Knoldene
kulegraves ud af Jorden og indslaas i
Urtekælderen. De fordrer en dyb, muldet, næringsrig Jord
og en lunt beliggende Vokseplads.
B. kan ogsaa dyrkes som Sirplante paa Grund
af sine ret smukke, blankgrønne Blade; det er en
hurtigvoksende Slyngplante, anvendelig til
Dækning af Stakitter o. l., Højde 4-5 m.
L. H.
B. formerer sig i Norge saa langsomt, at der
næppe kan blive Tale om at dyrke den som
Økonomivækst.
N—k.
Bathophila se Hindbærjordloppen.
Beaucarnea (Liliaceæ). Koldhusplante. B.
recurvata Lem (Nolina rec.), en sjælden Plante
fra Meksiko; ligner en Cordyline i Ydre, kun er
Stammen stærkt knoldformet opsvulmet ved
Grunden. Kultur: B. formeres ved Frø, behandles
ellers som Cordyline.
F. E.
Bedefluen, betflugan (s.) Pegomyia
hyoscyami Pz.) lægger om Foraaret smaa snehvide,
langstrakte Æg paa Undersiden af Bede- eller
Spinatblade. De snart derefter udklækkede Larver
trænger ind under Bladets Hud og gnaver
blærelignende Miner i Bladvævet. Er Bladene smaa,
visner de snart. De fuldvoksne Larver forpuppes i
Jorden. Mindst to Generationer aarlig. Den
største Risiko foreligger, naar Planterne er ganske
spæde, men man kan da i nogen Grad afværge
Skaden ved at saa tykt og holde Jorden i god
Kraft. Ved Udtyndingen opsamles og ødelægges
de angrebne Planter. Gaasefod (Chenopodium)
efterses, da Larverne gerne lever i disse. Efter et
sværere Angreb i Eftersommeren bør Jorden
dybtgraves, hvorved en Del af Pupperne tilintetgøres.
Efter russisk Erfaring kan Sprøjtning med 7 %
Baryumkloridopløsning dræbe de i Planterne
levende Larver. Anvendes kun paa unge
Bedeplanter eller paa Gaasefod.
A. T.
Bedeguar se Rosen-Galhveps.
Bedelusen, vallmobladlusen (s.) (Aphis
[papaveris L.] rumicis L.) er en sort Bladlus,
som lever paa en Mængde Vækster (Rumex,
Cirsium, Vicia Faba, Chenopodium, Papaver, Rheum,
Urtica, Lappa, Evonymus, Viburnum m. fl.) og
overvintrer fortrinsvis paa fleraarige Planter eller
Buske af nævnte Slægter. Meget skadelige Dyr
paa Frøbeder og Hestebønner (bondbönor,
hästbönor) m. m. Kan stundom bekæmpes ved
Stævning af de angrebne Planter; men uskadeliggøres
sikrest ved Sprøjtning med Nikotinvædske eller
Kvassiaekstrakt.
A. T.
Bederust (Uromyces betæ) viser sig paa
Blade, Bladstilke og Stængler af Beder (Rødbede,
Sukker- og Runkelroe) som talrige, brune,
afsmittende Smaaprikker, der særlig breder sig henimod
Slutningen af Sommeren. Ved ondartede Angreb
af B. kan Væksten hemmes og Frøudbyttet
formindskes. B. bekæmpes paa samme Maade som
Bedeskimmel (s. d.).
F. K. R.
Bedeskimmel eller Bedens Bladskimmel
(Peronospora Schachtii) optræder paa Bladene
af Rødbeder, Runkelroer og Sukkerroer; de syge
Blade bliver mindre, bulede, blege og overtrukne
med en løs graalig Skimmel. B. kan hemme
Væksten i første Aar, og ødelægge Planterne eller
svække dem i andet Aar, saa at Frøudbyttet
formindskes. B. bekæmpes ved at have saa stor
Afstand som muligt mellem 1. og 2. Aars Kultur af
Beder, ved om Efteraaret til Frøavl kun at udtage
Roer, hvis Hjerteblade er fuldstændig sunde, og
ved om Foraaret at gennemgaa Frøkulturerne
meget omhyggeligt og straks at fjerne alle af B.
angrebne Planter.
F. K. R.
Befrugtning hos Planterne bestaar ligesom hos
Dyrene i, at den hanlige og den hunlige Kønscelle
smelter sammen; Resultatet heraf er Kimen, og
den af Kimen udviklede Plante vil sædvanlig vise
sig at have arvet Egenskaber fra begge
Forældrene. Hos Blomsterplanterne er Kønsorganerne
som bekendt Støvvejen og Støvdrageren.
Støvvejen bestaar af Arret, Griflen og Frugtknuden.
Arret er gerne klæbrigt eller haarklædt for at
kunne opfange Støvkornene, Griflen indeholder den
Kanal, gennem hvilken den hanlige Kønscelle ledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
