- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
70

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Befrugtning - Begonia

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Krydsbefrugtning, aabner man Blomsten lige før
Udspringet, afskærer Støvdragerne og
Blosterbladene og dækker Arret ved at binde lidt Vat om
dette. Naar det er modent til Bestøvning, fjernes
Vattet, Støvkornene føres hen paa Arret, og
Blomsten ombindes paa ny med Vat, som man først
borttager efter nogle Dages Forløb.
L. H.

Frugttræernes Befrugtning. Æble-
og Pæretræer har — i alt Fald for mange Sorters
Vedkommende — førsthunnede (proterogyne)
Blomster; d. v. s., at Støvfanget udvikler sig saa
tidligt, at det, naar Støvknapperne i den samme
Blomst er tjenlige, ikke mere er i Stand til at
modtage Støvet. Selvbestøvning er da udelukket.
Dette gælder ogsaa for Sorter, hvor Støvbladene er
kortere end Frugtbladet, selv om begge Køn er
udviklede samtidig. Bestøvningen er altsaa
afhængig af Insekter, og da navnlig af Bier. Da
der i et Frugttræs Blomstermængde paa samme
Tid vil være tjenlige Støvfang og Støvknapper, vil
der efter Insektbestøvning finde Befrugtning Sted,
naar Selvsteriliteten kun beror paa et af de
ovennævnte Forhold. En Del Frugtsorter er imidlertid
selvsterile, selv om der hverken er Tale om
Førsthunnethed eller kort Griffel. I saadanne Tilfælde
gælder Selvsteriliteten ikke kun den enkelte Blomst,
men den gør sig gældende indenfor Sorten, Racen.
De mange Eksemplarer af samme Sort er jo
nemlig i Virkeligheden kun eet Individ, der forgrener
sig gennem den vegetative Formering. Selvsterilitet
gør sig ogsaa gældende hos Sorten af Stenfrugter.

Da det ikke er den af Befrugtningen resulterede
Frugt-Hovedbestanddel — Kærnehus og Kærner —
det kommer an paa, men den spiselige Frugtbund,
som vi opfatter som Æblet og Pæren, og som vi
nyder, saa kunde det synes, at Befrugtning
overhovedet var overflødig, at Frugtbunden maatte
kunne udvikle sig alligevel. Selv den Omstændighed,
at en ikke bestøvet Blomst i en Blomsterstand
falder af efter Afblomstringen, medens de andre
bestøvede Blomster udvikler sig til Frugt, er ikke
Bevis for Bestøvningens Nødvendighed, men for at
de befrugtede Organer river alt for Haanden
værende nødvendigt Byggemateriale til sig. (Ewert).
Det er da ogsaa for enkelte Sorters Vedkommende
godtgjort, at de uden Bestøvning udvikler
(kærnefrie) Frugter af normal Størrelse, men i Form
noget afvigende fra den normale. Her er altsaa
Spørgsmaalet Selvfertilitet eller Selvsterilitet
ligegyldigt. Disse Eksempler er imidlertid kun
ganske enkelte, og der kan ikke drages nogen for
Praksis betydende Slutning deraf. Det maa sikkert
hævdes, at de fleste Kærnefrugtsorter og
adskillige Stenfrugtsorter kræver Bestøvning —
Insektbestøvning — som Pirring for at opnaa den nys
nævnte Energi hos Blomsten til at tilrive sig
Materiale til Udvikling af Frugten, ja, selv blot
Frugtbunden, idet der uden Bestøvning vil udvikles alt
for faa (kærnefrie) Frugter. Dette har Forsøg i det
store godgjort f. Eks. hos Cox’s orange.

Det vil af det fremførte forstaas, at det paa
Steder, hvor der ikke kan ventes Bestøvning fra
andre Sorter af samme Art, ikke maa tilraades at
plante en enkelt Sort, om hvilken man enten ved,
at den er selvsteril eller man intet ved, men at
plante i det mindste to samtidig blomstrende
Sorter. Hvis der f. Eks. plantes 100 Træer af
Hovedsorten, skulde der mellem dem indplantes 6-10
Træer af en anden aarligt villigt
blomstrende
Sort.

Der foreligger en Del Meddelelser om Forsøg,
og der opgives Lister over selvfertile og selvsterile
Sorter samt over, hvilke Sorter der er bedst
egnede som Bestøvere for andre bestemte Sorter. Disse
Meddelelser er imidlertid indbyrdes noget
uoverensstemmende.

Her i Landet synes det af Iagttagelser i Praksis
i det store at fremgaa, at bl. a. Æblesorterne
Transparente blanche, Venus og
navnlig Cox’s Pomona er gode Bestøvere for samtidig
eller til Dels samtidig blomstrende Sorter.
J. J.

Begonia (Begoniaceæ), Skævblad. Begonierne
kan deles i 3 Hovedgrupper: 1.
Knoldbegonier med knoldet Rodstok og affaldende Stængler.
2. Stængelbegonier med forgrenet Vækst
og mer eller mindre lange Stængelstykker. 3.
Stængelbegonier med korte
Stængelstykker
og som oftest krybende Vækst.
Mellem disse 3 Hovedtyper findes dog flere
Overgangsformer. Alle Begonier er kendelige paa deres
karakteristiske usymmetriske, skæve Blade.
Blomsterne er særkønnede. Planterne enbo. B. hører
hjemme i Troperne, men da flere af dem vokser
paa betydelige Højder, er de i Sommertiden
anvendelige i Koldhus og paa Friland. Resten hører
til vore smukkeste tempererede Varmhusplanter.

1. Knoldbegonier: Begonia
Baumannii
Hort., Bolivia. Store, smukke, rosenrøde,
vellugtende Blomster paa lange stive Stilke.
Rundagtige, mørkegrønne, haarede Blade. Lav Vækst.
B. boliviensis D. C., Bolivia. Lange,
hængende, skarlagenrøde Blomster. Langagtige, spidse
Blade. Temmelig høje Stængler. Af denne
nærstaaende Varieteter skal her nævnes: Bertini.
Kraftig Vækst og større Blomster og
Blomsterrigdom. Sedeni. Koralrøde Blomster. Lav, busket
Vækst. Worthiana. Store skarlagenrøde
Blomster. Lav Vækst. Alle fire egner sig fortrinlig
til Udplantning. Bertini er den smukkeste. De
formeres let ved Deling af Knoldene eller ved
Frøudsæd. B. discolor Smith, Java. (B.
Evansiana Andr.; B. grandis Hort.; B. bulbifera Hort.).
Blegrøde Blomster i Spidsen af Stænglerne.
Temmelig store lysegrønne Blade med røde Ribber.
Kraftig, opret Vækst. God til Udplantning. Bedst
i Halvskygge. B. Froebelii D. C., Ecuador.
Smaa skinnende, skarlagenrøde Blomster paa lange
Blomsterstilke. Rundagtige, hvidfiltede Blade. Lav
Vækst. Koldhus. B. Martiana L. & 0., Var. af
B. gracilis H. & Bonpl. Meget smukke
rosenrøde Blomster. Glinsende mørkegrønne Blade. Høj,
opret Vækst. God til Udplantning. B. Pearcei
Hook, Bolivia. Smaa gule Blomster. Smukke brunt
marmorerede Blade. Lav Vækst. Koldhus. B.
tuberosa hybrida
Hort. Hvad vi i Nutiden
nærmest forstaar ved Knoldbegonier, er et
Krydsningsprodukt af en Mængde forskellige Arter:
Boliviensis, Pearcei, Veitchii, rosæflora o. fl. a.,
og det er saare naturligt, at disse Hybrider, hos
hvilke Stamformernes bedste Egenskaber er
repræsenterede, mere og mere fortrænger de oprindelige
Arter. Der opstaar bestandig ny Racer og Former

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0082.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free