- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
71

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Begonia

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af B. tuberosa, og da det synes, som om Grænsen
for Udviklingsmulighederne for disse pragtfulde
Planter endnu ikke er naaet, er det vanskeligt at
paapege Navnesorter med absolut blivende Værdi.
De enkeltblomstrende egner sig særlig til Friland,
medens de fyldtblomstrende, frynsede og krusede
Varieteter udvikles smukkest i Hus. Afbildningerne
i Fig. 1 til 4 viser forskellige Typer paa
Variationer af storblomstrede Knoldbegonier. Til
Udplantning anvendes i de senere Aar meget en Serie
ualmindelig rigtblomstrende Varieteter med smaa
fyldte Blomster. De bedste er: Lafayette,
dybrød, Graf Zeppelin, cinnoberrød, og Fran
Helene Harms
, gul. Kultur:
Knoldbegonier formeres ved Frø; dog kan ogsaa Stikning og
Deling anvendes. Formeringen ved Stiklinger er
langsom, da Planterne, med Undtagelse af
boliviensis-Typen, kun giver faa Stiklinger, og den
anvendes mest for at forøge Beholdningen af
bestemte, især fyldtblomstrede Sorter. Knoldene
fremdrives i Februar i Varmhus, og naar Skuddene
er c. 5 cm lange, afskæres de under et Øje,
henlægges nogle Timer til Indtørring af Snitfladen
og stikkes derefter i rent Sand paa Undervarme.
De dyrkes i Potte Sommeren over og overvintres
tørt og ikke for koldt, da Overvintringen det første
Aar er den vanskeligste. Deling af Knolden
foretages med Kniv, men er altid risikabel, især for
de storblomstrede Sorters Vedkommende, undtagen
hos Begonier af Boliviensistypen. Stykkerne maa
tørres godt og indgnides med Trækulpulver paa
Snitfladen. Frøudsæd foretages i Foraarsmaanederne.
Frøet saas paa ren Lyngjord uden at dækkes,
holdes varmt og skygget til det spirer. Planterne
prikles gentagne Gange, og naar de har opnaaet
tilstrækkelig Størrelse, udplantes de helst paa en
afbrugt Bænk, hvor de de første Dage maa passes
omhyggeligt med Skygge og Vand. Knoldene
optages om Efteraaret, tørres nogle Dage og
opbevares tørt og halvvarmt til Foraaret efter. —
Til Udplantning fremdrives Knoldene i halvvarm
Bænk i Marts, Planterne afhærdes og udplantes
med Klump. Man kan ogsaa lægge dem paa
Friland, men denne Metode giver ikke altid
tilfredsstillende Resultater. — Til Pottekultur kan
anvendes enten Frøplanter eller Planter af Knolde.
De fordrer en god, næringsrig, porøs og humusrig
Jord, hvortil sættes en passende Portion mild
Lerjord og groft Sand. De fordrer megen Næring,
ogsaa flydende Gødning; i humusfattig og mager
Jord faar hverken Planter eller Blomster nogen
Størrelse og fyldtblomstrede Sorter er tilbøjelige
til at give halvfyldte eller vanskabte Blomster.
Begonier af Boliviensistypen formeres udmærket
ved Stiklinger, ligesom ogsaa de ovennævnte
Varieteter med smaa fyldte Blomster formeres ved
Stikning om Foraaret.

2. Stængelbegonier. De egentlige
Stængelbegonier
. Til denne Gruppe hører
flere af vore smukkeste og mest anvendte
Blomsterplanter baade til Friland og Drivhus. B.
argyrostigma
Hort. (B. maculata Raddi), Brasilien.
Uanselige hvide eller kødfarvede Blomster i store
hængende Klaser. Tykke mørkegrønne Blade med
hvide Pletter. Højtvoksende. Ikke særlig smuk.
Varmhus. B. argentea guttata. En Form
af den forrige. Hvidliggrønne, svagtrosa Blomster
i store, hængende Klaser. Bladene grønligt
bronzefarvede. Smuk, grenet Vækst. God og holdbar
Dekorationsplante. Varmhus. B. Dregei Otto,
Sydøstafrika. Smaa hvidlige Blomster. Lysegrønne,
indskaarne Blade. Rødlige Stængler. Koldhus.
Blomstringstid Sommer og Efteraar. B.
fuchsioides
Hook., New Granada. Smaa rosa
Blomster i hængende Klaser. Smaa mørkegrønne,
glinsende, ovale Blade. Røde Stængler. Høj, kraftig
Vækst. Tempereret. Blomstringstid Sommer og
Efteraar. B. incarnata Link., Meksiko.
Rosenrøde Blomster i store, hængende Klaser.
Smukke friskgrønne Blade- og Stængler. En af vore

illustration placeholder
Fig. 1. Begonia tuberosa crispa.


illustration placeholder
Fig. 2. Begonia tuberosa cristata.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:15:17 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/1/0083.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free