- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
76

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Begonia - Bejdsning af Frø (se Afsvampning) - Bejdsning (se Tørring og Farvning af Blomster) - Bekæmpelse af Skadedyr

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forgrene sig, hvorfor saadanne Skud knibes for at
fremtvinge bedre Stiklinger. Naar man har godt
egnede Stiklinger paa 4-5 cm Længde, stikkes
disse i Kasser i stærk sandblandet Løvjord og
Sphagnum, de sættes i Formeringen paa 20-25° C.
Undervarme, og de vil da i Løbet af 3 Uger have
Rod. Bladformeringen tager noget længere Tid,
men man opnaar bedre buskede Planter. Efter at
være vænnet til Luften, prikles Stiklingerne i
Kasser, 3 Dele porøst Løvjord, 1 Del Sphagnum, 1/2
Del velforraadnet gl. Gødning og 1/2 Del
Græstørvjord. Saa snart de har opnaaet en Længde af 6-8
cm, knibes de, og det vil ikke vare længe, førend
de igen bryder ud og kommer med Sideskud og
Rodskud. Naar de kommer til at staa for tæt i
Kasserne, foretages Læplantning i 10 cm Potter i
forannævnte Jordblanding, dog med Tilsætning af
1/2 Del mere gl. Gødning og Græstørvjord. De
knibes atter, naar det findes nødvendigt, og
omplantes i større Potter, førend de har udpint
Jorden for meget. Den sidste Knibning foretages
efter som man ønsker Planterne i Blomst før eller
senere. Ønskes de i Blomst til Jul, foretages den
sidste Knibning i første Halvdel af Septbr.; de
først stukne Planter kan dog haves i Blomst i
September. Naar de første Blomster fremkommer,
foretages Opbindingen af Skuddene til ganske tynde
Stokke. Kultiveret som Hængeampler benyttes ikke
for flade Hængeskaale, c. 25 cm i Tværmaal, og
der plantes 3 Planter i hver, man opnaar saaledes
at faa pænt garnerede Planter. De maa ikke knibes
mere end 2 Gange, for at Rankerne ikke skal blive
for korte. I Vækstperioden, altsaa i Maj, Juni, Juli
og August, holdes Planterne i Halvskygge. Hvis
Temperaturen stiger over 22 ° C., gives der Luft,
lidt Fyring om Natten forhindrer Nedslag og deraf
følgende Svampeangreb paa Bladene. Saa snart
Planterne har afsluttet deres egentlige Vækst og
de begynder at fremkomme med Blomsterknopper,
mindskes Skyggen, og efter som Vejret er, gives
rigeligere Luft, og Temperaturen holdes paa
15-18 ° C. Man opnaar saaledes at faa korte, sluttede
Planter, men maa dog stadig give dem god Plads
og tilføre dem lidt flydende Gødning, naar det
synes at tiltrænges. Vandingen maa foretages med
stor Forsigtighed; naar Planten er tør, skal den
have rigeligt Vand, og dernæst ikke før den er tør
igen. Af Stamformen er der fremkommen flere
Sorter, saaledes Turnford Hall og Schne
med hvide Blomster, erecta med mere opret
Vækst og lysere Blomster, Glory of
Cincinatti
og Konkurrent med betydelig større
Blomster og Blade, og endelig præcox med
mindre, men stærkere farvede Blomster.
L. A.

Frøavl af Knoldbegonia. Ved Frøavl
af Begonia lægges Knoldene tidligt, helst i Jan.,
for at opnaa store, kraftige Planter. Man kan
med Fordel udvælge sine Moderknolde Aaret før,
for at være sikker paa at faa Planter med gode
Egenskaber. Frøavlen foregaar bedst ved en
Temperatur af 20-22 ° C. og lidt mindre Skygge og
Luftfugtighed end almindelig for Begonia. Begonia
befrugtes let ved at føre Hanblomstens Støvdragere
hen over Arret; Selvbefrugtning finder ogsaa Sted.
Ved dobbelte Blomster, der har særligt lidt Støv,
som sidder dybt inde i Blomsterne, kan man
lettest udføre Befrugtningen med Pensel. Frøet
modnes fra Aug. til Slutningen af Septbr.
Modningen er kendelig paa, at Frøkapslen aabner sig ved
Stilken.

Begonia semperflorens til Frøavl udsaas i Februar,
prikles og omplantes nogle Gange, indtil de er i god
Kultur, i 15 cm Potter. De anbringes derefter paa
af brugt Bænk og beskyttes med Vinduer paa
Urtepotter eller Sten, samt lidt Skygge for den
stærkeste Sol. Selvbefrugtning finder Sted, men da
Sorterne krydses indbyrdes, maa de holdes isoleret fra
hinanden. Frøet modnes i August-September og
bør afplukkes i mange Gange, da Frøet let falder
ud af Kapslen.
H. G.

Bejdsning af Frø se Afsvampning.

Bejdsning se Tørring og Farvning af
Blomster
.

Bekæmpelse af Skadedyr. Det er almindelig
kendt, at Vanrøgt af Planterne ikke blot hindrer
deres Udvikling og nedsætter deres Frugtbarhed,
men tillige gør dem mindre modstandsdygtige
overfor Angreb af Skadedyr. Giv derfor i rigeligt Maal
Planten den Næring, den behøver, behandl Jorden
omhyggeligt og værn om Væksternes overjordiske
Dele ved Beskæring, Rengøring af Stammer og Grene,
Bortrensning af angrebne Blade o. s. v. Hold
Haven fri for Ugræs, giv Planterne Sol og Fugtighed
alt efter Behov. Gennemfør Vekseldrift i Haven og
lad ikke af Mangel paa Udtynding Haven blive et
Krat af Træer, Buske og mellemplantede Urter. Lad
Frugthaven ligge isoleret fra Parken. Beskyt
endvidere de insektædende Fugle og byd dem passende
Ynglepladser i Haven.

Befrygter man visse Skadedyrs Optræden paa
Køkkenurter (Kaal, Gulerødder, Ærter m. m.), saas
tykt og udtyndes ikke for tidligt og i hvert Fald
med Skønsomhed. Naar Planter viser sig at være
angrebne af Insekter, lad dem da ikke blive
liggende paa Jorden, men tilintetgør dem; det samme
maa iagttages ved Beskæringen om Foraaret, hvis
Kviste og Grene findes i højere Grad belagte med
Insektæg.

De direkte Udrydningsmidler er talrige. Nogle af
de almindeligste fortjener at anføres her i
skematisk Orden:

I. Fangstmidler.

Limringe, limgördlar (s.) anvendes f. Eks.
mod Frostmaaler-Hunner.

Fangbælter af Bølgepapir anvendes mod
Æblesnudebillen, Æblevikleren og Blommevikleren.

I øvrigt kan Fangstapparater af forskellig Slags
komme til Anvendelse. Se t. Eks. under
Glimmerbøssen og Hindbærbillen. Ofte kan man med en
enkel Kætsjer af Tøj udrette et værdifuldt
Udrydningsarbejde.

II. Kemiske Midler.

En Del af disse anvendes i tør Form som Pulver,
andre opslemmes eller opløses i Vand og spredes
med særlige Sprøjter (se Sprøjtning), atter andre
bruges som Rygemiddel, spredes med Vanddamp
eller omsættes til Gasarter.

a. Midler, der virker som Mavegift, d. v. s.
er indrettede paa at ædes af Skadedyrene og
altsaa alene bestemte for Skadedyr, som bider og
gnaver.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0088.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free