- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
80

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bergenia - Bergløn - Bertolonia - Beskæring af Frugttræer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Rabatter eller i Udkanten af Busketter. B. er nær
beslægtet med Saxifraga og gaar hyppigt under
dette Navn; dyrkes ogsaa under Navnet Megasea.
A. L.

Bergløn (s.) se Acer Pseudoplatanus.

Bertolonia (Melastomaceæ), Varmhusplante, der
hører hjemme i det tropiske Sydamerika. Lav
Vækst med ovale eller hjerteformede Blade, der
er pragtfuldt aarede, marmorerede eller
punkterede, i Habitus ikke ulig de mere kendte
Fittonia. Der fremkommer stadig ved Frøformering
mange prægtige Former, som vilde være en Pryd
for Varmhuset, hvis de ikke var saa sarte i
Kultur. Af de smukkeste ældre Arter skal fremhæves:
B. marmorata Naud., Brasilien, B. guttata
Hook. (Gravesia guttata Naud.), Madagaskar, var.
albo-punctata
og rosea punctata, og
af nyere Former: B. guttata van Houttei
med nydelige røde Aarer. Kultur: Formering
ved Frø og Stiklinger. Det er, som sagt, pragtfulde
smaa Bladplanter, men deres Kultur kræver
megen Varme og Fugtighed; dyrkes i lave Huse,
helst under Glasklokke og i sandblandet
Lyngjord.
M. H.

illustration placeholder
Bertolonia guttata.


Beskæring af Frugttræer. Almindelige
Principper for Frugttræers
Beskæring og hermed i Forbindelse
staaende Behandling
. Ved Beskæring faar man
Indflydelse paa Træets Vækst, Form, regelmæssige
Frugtbarhed og paa Frugtens Udvikling. Til en
for alle Arter, Sorter og Former gennemgaaende
passende rationel Beskæring kan der
imidlertid ikke gives ufravigelige Regler. Man maa vide
Besked med og gøre sig Rede for, hvorledes Træet
optager og tilvirker sin Næring, hvorledes det
benytter de tilvirkede Stoffer, man maa have
Indsigt i de forskellige Sorters Ejendommeligheder
og vide, hvoraf disse betinges. I de i det
efterfølgende omhandlede 6 Hovedpunkter kan
sammenfattes Formaalene for rationel Beskæring.
Hos Træer, der skal vokse i deres naturlige,
for de enkelte Sorter egnede Form og Størrelse,
hvad enten de er forædlede paa Vildstamme eller
Dværgstamme (og det er jo saadanne Træer, der
i det hele og store dyrkes i vore Frugthaver)
kommer denne Beskæring væsentligst til
Anvendelse ved Tildannelsen; senere følger Træet
sin Natur og bliver derved i Reglen hurtigst
frugtbart; Træer, der holdes i kunstige
Former, maa derimod vedblivende beskæres rationelt.
Som berørt paa de paagældende Steder, gælder
Omtalen af stærkere Indsnit o. lign. ikke
Stenfrugttræer. For en Del Enkeltheders
Vedkommende henvises til Artiklerne om Frugttræets
forskellige Organer, Frugttræformer og deres
Tildannelse, de forskellige Frugttræarter o. s. v.

I. Tilvejebringelse af et Stillads,
der er stift nok til at modstaa
Vinden og bære Frugten, stort nok til, at
der ikke spildes Plads, men dog ikke
større, end at Lys og Luft kan faa
Indflydelse paa de enkelte Dele
.
Dette, der jo væsentligst gælder for
fritstaaende Træer, opnaas ved passende Indstudsning af
Ledekvistene i færre eller flere Aar, eftersom
Træet tildannes i naturlig eller kunstig Form,
ved behørig Udtynding i Kroner af naturlig
Form, og ved passende Afstand mellem Grenene
paa Træer i kunstige Former. Med Hensyn til
Ledekvistenes Indstudsning skal i Alm. bemærkes,
at Sorter, som bærer stive, tykke Grene opret,
skæres mindre tilbage, end Sorter med tynde,
svajende Grene. (Se ogsaa V. A.).

II. Ligevægt mellem Rod og Top og
mellem Forgreningerne indbyrdes
hos disse to Organer — det
indsugende og det fordampende — med
særligt Hensyn til deres gensidige
Indflydelse
. Er Bladoverfladen for stor i
Forhold til Roden, udtømmes Træet for Vædsker;
er den for lille, kan den ikke forarbejde den
tilførte Saft. Forholdet reguleres af Træet selv,
naar dette vokser i naturlig
Størrelse og Form
; ved kunstige Former
derimod maa man træde regulerende til; naar der
skæres meget af Toppen, maa Roden ogsaa
beskæres. Ved Nyplantning maa man bl. a. ogsaa
have sin Opmærksomhed henvendt paa
Ligevægtsforholdet. Ligesom Roden i sin Helhed staar i et
vist Forhold til Toppen, saaledes er dette ogsaa
Tilfældet med dens enkelte Partier. Bliver
Roden ved den ene Side forholdsvis kraftig, saa vil
den tilsvarende Side af Toppen ogsaa blive
kraftigere end den anden; den kraftige Topside vil
da atter indvirke fremmende paa den tilsvarende
Rodside. Er en Rodgren altfor stærk i Forhold til
de andre, maa den derfor skæres passende
tilbage.

III. Tilvejebringelse,
Opretholdelse eller Genoprettelse af
Ligevægten mellem Træets Grene
, hvilket
navnlig kræver Opmærksomhed ved Dyrkning af
Træer i kunstige Former, og naar
Grunden til Uensartethed ikke kan søges i noget
tilsvarende hos Roden. Midlerne hertil er:

A. Reducering af Bladmassen paa det for
stærke Parti samtidig med, at man søger at
forøge den paa det for svage Parti. De Maader, paa
hvilke Bladreduktionen foretages, er: 1) Stærk
Indstudsning om Foraaret af
Kvistene paa det stærke, ringe eller
ingen Indstudsning paa det svage
Parti
. Jo færre Knopper, des færre Skud og des
mindre Bladoverflade i den kommende Sommer;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0092.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free