- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
82

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Beskæring af Frugttræer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kun tærer paa Træets Arbejdsprodukt, saa bringer
man det rette Forhold til Veje ved Foryngelse
(se d. A.).

V. Alle Træets Grenpartier, med
Undtagelse af Ledekvistene, skal
være forsynede med Frugtgrene
.
Hovedmidlet til Fremme af Frugtbarhed er
Hemmen af Væksten; disse to Faktorer staar i omvendt
Forhold til hinanden. De enkelte Midler, man
benytter, er forskellige og mere eller mindre
indgribende, alt efter, hvor utilbøjeligt Træet er til
at ansætte Blomsterknopper. De anføres nedenfor,
ordnede efter den Grad, hvori de indvirker
svækkende paa Væksten.

A. Ringe Indstudsning af
Ledekvistene
. Derved, at man lader Kvistene beholde
omtrent hele deres Længde, udvikles næsten alle
Knopperne til svage Skud, idet Safterne skal
fordeles til dem alle. — Der er nogen Forskel paa
Villigheden til at bryde hos de forskellige Arters
Knopper. Hos Pære bryder saaledes let de
allerfleste Knopper, medens det nederste Stykke af
Kvisten hos de fleste Æblesorter vil blive nøgent. —
De udviklede Skud vil uden synderlig Knibning
danne Frugtsporer. Adskillige Sorters Kviste
udvikler umiddelbart Blomsterknopper. Der bliver
i hvert Fald kun Tale om Knibning af de Skud,
der kommer paa Kvistens øvre Halvdel. Dette er
den saakaldte »Langbeskæring«, der dog kun kan
faa Betydning, hvor Træets Grene støttes af
Espalier o. lign. Fritstaaende Træer af begrænset
Størrelse kan undertiden underkastes Behandlingen,
idet man kan lade et for kraftigt voksende Træ
staa et Aar over uden Beskæring. Hos Træer i
naturlig Størrelse og Form, hvor man
efter faa Aars Forløb ophører med Tilbageskæring
af Ledekvistene, vil disse, der jo faar Lov til at
beholde hele deres Længde, efterhaanden blive
kortere, saa meget mere som Træet skal fordele
Safterne til alle frembrydende Skud. Her regulerer
Træet i Reglen sig selv i de omtalte Henseender.

B. Knibning af Sommerskuddene.
Som antydet under A, bryder de nederste Knopper
paa en Kvist som Regel ikke. Medens dette er
uden Betydning hos Træer i naturlig
Størrelse og Form
, er det af megen Betydning,
at alle Knopper bryder hos Træer i kunstige
Former. Derfor skæres Ledekvistene i Reglen
passende tilbage hos de Arter, der overhovedet
beskæres om Foraaret. De Sideskud, der udvikles,
knibes som omtalt under »Sommerbeskæring« S. 83.

C. Nedbøjning af Grene. Det er omtalt,
at Saften har størst Tilbøjelighed til at gaa i
lodret Retning. Ved at bøje Grene eller Kviste i en
Bue mod Jorden opnaar man en svagere
Safttilstrømning og derved svagere Udvikling af
Knopperne, der da ikke giver langledede Skud, men
Frugtsporer.

D. Ringning. Naar Saftstigningen om
Foraaret er begyndt, foretages med en Sav tæt over
Jorden et Indsnit i Stammen helt rundt og ind i
det ydre Vedparti. Herved hemmes Tilstrømningen
af raa Saft til Toppen noget, medens i endnu
højere Grad Tilstrømningen af forarbejdet Saft til
Roden modarbejdes. Resultatet er ofte, at Træet
ansætter Blomsterknopper. Er det kun en Gren paa
Træet, der vokser meget kraftigt uden at ville
blomstre, kan man foretage Ringsnittet ved dens
Grund, tæt over dens Udspring. Naar Saaret er i
Færd med at vokse sammen, anbefales det at
foretage korte Længdesnit i Barken under og over
Ringen og lige til denne. Stenfrugttræer maa ikke
underkastes den her omtalte Behandling.

E. Rodbeskæring. Herved mister Træet
en Del af de Organer, der optager Næringen. I
Oktober—November eller om Foraaret graver man
ned og overhugger de Rødder, der gaar lige ned.
Hvis dette ikke hemmer Væksten tilstrækkeligt,
graver man næste Efteraar ned midt imellem
Stammen og Kronens Yderkreds og overskærer de
kraftige Rødder. Man bør fordele dette Arbejde
saaledes, at man det første Aar skærer Rødderne
over ved to hinanden modsatte Sider; to Aar efter
tager man saa de andre to Sider for. Det er en
Selvfølge, at man, hvis man ikke den første Gang
træffer nedadgaaende Rødder af Betydning, da
straks skærer af Siderødderne. Denne
Fremgangsmaade anvendes overfor store Træer baade i
naturlige og kunstige Former. Paa Espaliertræer
bortskærer man i det mindste de Rodpartier, der gaar
ud over Rabattens Grænse. Efter Beskæringen
fyldes Jorden til igen. Se i øvrigt Artiklen
»Beskæring af Rødder«.

F. Omplantning. Træet graves om
Efteraaret omhyggeligt op, beskæres paa de for kraftige
Rødder og plantes igen. Omplantningen gentages
med nogle Aars Mellemrum, hvis det viser sig
nødvendigt. Denne radikale Fremgangsmaade
anvendes kun paa yngre Træer og væsentligt paa
Dværgtræer i stærkt begrænsede
Former
.

VI. Frugten skal være vel udviklet.
For at opnaa dette, bør man have sin
Opmærksomhed henvendt paa følgende:

A. Frugten bør sidde Ledegrenene
saa nær som muligt
; Frugtgrenene holdes
derfor i saa simpel Form, saa korte og saa lidet
forgrenede som muligt.

B. Alle unødvendige Skud
udbrækkes i Løbet af Sommeren
.

C. De Skud, der udvikles fra
Frugtgrenene — nær ved Frugterne —
knibes over 4—6 Blade
; de forhindres da fra at
røve for megen Saft, medens de paa den anden
Side fungerer som nødvendige Safttrækkere.

D. Udtynding af Frugt bør
foretages, hvor det er nødvendigt
, selv efter
at man om Foraaret har beskaaret og udtyndet
Frugtgrene. Træet bør ikke tvinges til at anvende
en Del af sine Kræfter paa overflødig Frugtmasse
og værdiløst Frø, hvorved ingen af Frugterne
bliver fuldkommen. Efter en nødvendig Udtynding
bliver Frugten bedre, og man faar et større
Totaludbytte. Frugten bliver desuden mere holdbar. Og
endelig: Udbyttet næste Aar betinges for en Del
heraf. Naar Træet skal afgive Næring til Kolonier
af en Mængde tæt ved hverandre siddende Frugter,
der hver for sig er meget smaa og værdiløse, men
som har vel udviklede Kærner, der tærer mere
paa Træets Arbejdsprodukt end Frugtkødet, saa
vil Træets Evne til at oplagre Reservestof for
næste Aar stærkt svækkes. Her har vi ofte en af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0094.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free