- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
83

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Beskæring af Frugttræer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Grundene til den periodiske Frugtbarhed. Man
foretager Udtyndingen, naar der af den nydannede
Frugt er faldet, hvad der vil; dette vil for Æblers
og Pærers Vedkommende sige, naar de er af
Størrelse som Hasselnødder. I større Træer kan
Udtynding med nogen Nytte foretages ved Rystning
af Grenene; de angrebne og svage Frugter vil da
fortrinsvis falde ned. Stenfrugter udtyndes først
efter Stendannelsen.

Efter Tiden for Udførelse af Beskæringen
inddeles denne i Foraarsbeskæring eller
Vinterbeskæring og Sommerbeskæring.
Foraarsbeskæringen giver væsentlig for
Udførelsens Vedkommende Anledning til Omtale.
En Kvist skæres tilbage ved et Snit, der begynder
ved Knoppens Grund og ender ved dens Spids
(Fig. 2 a). Ligger Snittet dybere, gaar mere paa
langs ad Kvisten (Fig. 2 c), vil det virke
udtærende, og ligger det højere, saa at der over
Knoppen staar en Stab (Fig. 2 b), vil denne dø bort,
raadne og derved efterhaanden kunne faa uheldig
Indflydelse paa Grenen, navnlig hos Stenfrugter.
(Blødveddede Planter, f. Eks. Vin, danner en
Undtagelse; her bør man ikke skære tæt til Knoppen).
Beskæringen udføres, naar der ikke mere kan
ventes vedholdende streng Frost, men i øvrigt tidligst
muligt. Rækkefølgen, hvori Beskæringen af vore
almindelige Frugttræer foregaar, er denne:
Kirsebær, Pære, Blomme, Æble, Abrikos, Fersken.
Angaaende Frugttrækroners Udtynding se d. A.
Sommerbeskæringen udføres, fra Skuddene er
lange nok til Udbrækning eller Knibning, og indtil
i August. Som andre Steder berørt, bestaar den
hos Træer, der tildannes, væsentligst i Fjernelse
af overflødige eller forkert siddende Skud samt
Knibning, d. e. Afstudsning af Spidsen, af de
øvrige, der ikke skal bruges til Dannelse af
Formen. Ledeskud knibes, dels naar de vokser
for kraftigt i Forhold til andre Ledeskud, dels
naar man vil fremskynde Modningen af dem. I
begge Tilfælde knibes nogle Led over det Sted,
hvor der næste Foraar skal skæres. Sideskud
knibes enten for at paavirke Grenen, dens Knopper,
Frugtsporer, hvorpaa Skuddet sidder, eller for at
bringe Skuddet til at udvikle Blomsterknopper i
Stedet for Bladknopper. — Ved Knibning hemmes
Skuddets Totaludvikling, men denne Hemmen i
Forbindelse med, at Sollyset nu kan naa til alle
Bladene, bevirker, at de Safter, der ellers i særlig
Grad vilde komme de ydre Blade til gode, nu
bliver tagne i Brug af de tilstedeværende nedre
Blade, hvorved Knopperne ved deres Grund udvikles
langt fuldkomnere, end hvis Skuddet ikke var
blevet knebet. Naar der i det følgende fremsættes
nogle Regler for Knibning af Sideskud, maa de
optages som gældende i al Almindelighed. Sorterne,
ja endogsaa Individerne inden for samme Sort
frembyder undertiden helt forskellige Resultater
efter ens Behandling. Et Skud kan saaledes
udvikle 1-2 Frugtknopper, et andet 1-2 Biskud efter
Knibning paa samme Gren, samme Stadium og
Tidspunkt. Man kniber i Almindelighed over 4-6
Blade, naar Skuddet har udviklet 6-8 Blade. Jo
stærkere Træet skyder, og jo større
Utilbøjeligheden er til at ansætte Blomsterknopper, des
længere bør Skudresten blive. Biskud knibes hos
Kærnefrugttræer over 1-2 Blade, hos
Stenfrugttræer noget længere; kommer der mere end et
Biskud, skæres umiddelbart over det nederste, der
da knibes som antydet. (Fig. 3). Man kan ogsaa
vente, til Biskuddet har udviklet 4-6 Blade, alt
efter Træets svagere eller stærkere Vækst, og
derefter brække det over Knivsæggen saa langt nede,

illustration placeholder
Fig. 2.

a. En Kvist, der er rigtigt beskaaren. — b. Snittet ligger

for højt over Knoppen ; BC viser, hvor det skulde have

været. — c Snittet er ført for dybt under Knoppen; E viser

den rigtige Retning.


illustration placeholder
Fig. 3.

Skuddet A har efter at være knebet ved a udviklet de falske

Sommerskud (Biskuddene) b og c ; det skæres tilbage ved d

og c knibes ved e, f eller g.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0095.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free