- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
84

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Beskæring af Frugttræer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at det Blad, fra hvis Vinkel Skuddet udspringer,
følger med. Svage Skud, der viser Tegn til
hurtigt at afslutte deres Vækst, d. v. s. blive
Frugtsporer, knibes ikke. Som en Modifikation af den
rationelt gennemførte Knibning hos Æbletræer og
Pæretræer vælges undertiden at vente, til man
først i August skærer Skuddene tilbage over 4-5
Blade, altsaa omtrent saaledes, som man næste
Foraar vilde skære. Grundene, der taler for
denne Beskæring, er: 1) der spares Tid i
Sommerens Løb, 2) Skuddene kan benyttes som
Okulationskviste. Af Grunde, der taler imod
Augustknibning, skal fremhæves, at den undertiden
bevirker, at Træer, der er i Færd med at afslutte
Væksten, paa ny begynder denne, og at der
saaledes skydes over Maalet. Forskellige Forhold maa
derfor tages i Betragtning. Selv i gunstige
Tilfælde kan der ikke være Tale om at øve nogen
stor Indflydelse paa de nedenfor Snittet og den
øverste Knop værende Knopper, men dog nogen
— ved Aflejring af Reservestof.

Om Augustbeskæring af de Sideskud, der ellers
skulde skæres tilbage næste Foraar, kan i al
Almindelighed siges: Træer, som skyder svagt, og
som tegner til at ville ansætte Blomsterknopper
i tilstrækkelig Grad, lades urørte. Hos Træer
derimod, som har kraftige Skud, der ikke er blevne
knebne, og som efter al Sandsynlighed sent vil
afslutte Væksten, kan man, for at fremskynde
Modningen, knibe Skuddene over 4-5 Blade; de, der
giver Biskud, behandles saa ved
Foraarsbeskæringen, som omtalt under Frugttræformers
Tildannelse og senere Beskæring. Se i øvrigt V. B og VI. C
samt under de forskellige Frugttræer.

Beskæringens umiddelbare
Indflydelse
. Ved Beskæring berøver vi Træet en Del
af dets Materiale, af dets Arbejdsevne. Den
umiddelbare Følge er derfor en Svækkelse, og det
endelige Hovedresultat er en forkortet Levetid. Dette
maa man være paa det rene med og i visse Tilfælde
tage tilbørlig Hensyn til. Har man f. Eks. to
etaarige Forædlinger, der endnu er for svage til
Stammer, og man om Foraaret skærer den ene
stærkt tilbage, men lader den anden urørt, saa vil
i Reglen den sidste udvikle sig til en høj, kraftig
Stamme, medens den anden vil forblive svag og
ubrugelig, fordi man berøvede den en væsentlig
Del af det Materiale, der skulde udvikle videre paa
Rod og Top. Det samme gør sig gældende med
Hensyn til svage, etaarige Kroner og de nedre
Etager hos Formtræer, naar de er svage. Det er
imidlertid netop igennem den svækkende
Indflydelse, man søger at opnaa meget af det, man
tilsigter ved rationel Beskæring. Man tvinger Træet
til at antage en bestemt Form, ringe Størrelse;
man hemmer f. Eks. ved Knibning Træets Evne til
at frembringe større Grene for at faa det til at
udvikle Frugtsporer; man svækker et Parti for at
ophjælpe et andet o. s. v.

Sluttelig skal berøres Tilfælde, der
tilsyneladende staar i Modstrid med hinanden og med, hvad
ovenfor er sagt. Naar der under Omtalen af
Midler til at fremme Frugtbarhed bl. a. tilraades at
lade et Træ, der vokser kraftigt, staa et
Aar over ubeskaaret for blive hemmet i
Væksten, saa maa denne Hemmen ikke forveksles
med Svækkelse. Sagen er, at Træets
Reservestof og senere Arbejdsprodukt nu skal fordeles
til en betydelig Mængde Knopper, hvoraf Følgen
bliver, at en Del af disse kun vil frembringe
svage Skud, der er paa Vej til Blomsterdannelse.
Hvis man havde skaaret tilbage, vilde Træet
ganske vist have givet kraftige Skud, men det totale
Produkt vilde for saa vidt være blevet ringere,
som der ikke vilde være dannet Frugtsporer eller
Blomsterknopper. Træet havde jo desuden i en
vis Grad maattet begynde forfra. Et for svagt
ungt Træ, der faar Lov at staa ubeskaaret et Aar,
vil samle Kræfter, saa at Beskæring næste
Aar
vil kunne foretages med den tilsigtede
Virkning: at faa kraftige Skud frem. Vi siger, at et
ældre, svagt Træ styrkes ved en radikal
Tilbageskæring. Sagen er, at Saften, der før skulde
fordeles til en Mængde Grene — iberegnet større
nøgne Partier, hvis gavnlige Virksomhed var
uvæsentlig, men hvis Forbrug af Næring var
væsentlig — og maaske til en resultatløs
Blomsterudvikling, nu koncentrerer sig i Skududvikling
paa færre Grene, der altsaa hver for sig styrkes.
Den Omstændighed, at en kraftig etaarig
Stamme ved Tilbageskæring til Grunden vil kunne give
et nyt kraftigt Skud, medens en svag Stamme
kun vil kunne give et forholdsvis svagt Skud,
beror i første Række paa, at den første har en kraftig
Rod, medens Roden hos den sidste endnu er svag.
Roden saavel som Stammen udvikles ved
Undladelse af Beskæring. (Om Beskæring se videre
under Frugttræformers Tildannelse og senere
Beskæring).
J. J.

Beskæring af Frugttræer i
Storkulturer
. Ved Forsøg, udført bl. a. i England
paa Woburn Experimental Fruit Farm og her i
Landet af Det jydske Haveselskab, Østifternes
Haveselskab og Alm. dansk Gartnerforening, er det
godtgjort, at en regelmæssig aarlig Beskæring af
fritstaaende Frugttræer foraarsager en Svækkelse,
som i høj Grad bevirker en Formindskelse af
Frugtudbyttet. Ved Woburn gav Beskæringen af
Æbletræer i anden 5aarige Periode af Forsøget
følgende Forhold mellem Udbyttet: Ingen Beskæring
100, svag Beskæring 81, middel Beskæring 50,
stærk Beskæring 22. Alm. dansk Gartnerforenings
Forsøg i 1913-17 med Hawthornden viste for
ubeskaarne 100, naar moderat beskaarne Træer gav
73. Det jydske Haveselskabs Forsøg i 1904-10
ved Balskov gav som Gennemsnit af 5 Sorter
Æbler paa ubeskaarne Træer 100, naar moderat
beskaarne Træer gav 66. Beskæringen bevirker,
at Kronerne bliver tættere, og de mange Saar
giver god Adgang for Kræftsporer. De beskaarne
Træers senere Afslutning af Væksten giver ogsaa
tit Anledning til at Barken lider Skade af
Frosten, og dette medfører ogsaa lettere Adgang for
Kræftsporerne. Ved Storkultur af Frugttræer,
hvortil der i Skandinavien kun kan anvendes
fritstaaende Frugttræer, maa Beskæringen derfor
indskrænkes til det mindst mulige og kun anvendes
til at hjælpe Træerne ud af en unormal Tilstand.
Ved Plantningen er det unge Frugttræ i en
unormal Tilstand, idet det ved Opgravningen har
mistet en Del af Rødderne, og for at der kan skaffes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0096.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free