- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
85

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Beskæring af Frugttræer - Beskæring af Rødder - Besætning hos Frugttræer - Beta - Betelpalme - Betflugan - Bethlehemsstjerne - Betonica grandiflora - Betula

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

et passende Forhold mellem den Mængde Næring,
som Træet optager fra Jorden gennem Rødderne,
og den Kulsyremængde, som gennem Bladene
optages fra Luften, er det nødvendigt at indstudse
sidste Aars Skud i et tilsvarende Forhold, som
Rødderne ved Opgravningen er blevne studsede eller
til 1/2 eller 1/3 af Skuddenes Længde. Ved
Stenfrugttræer og ved Kærnefrugttræer, som plantes
under gode Forhold, vil denne Operation kunne
udføres straks ved Plantningen eller, hvis Træerne
plantes om Efteraaret, det følgende Foraar. Er de
nyplantede Kærnefrugttræer 3-4 Aar gamle, eller
Vilkaarene for god Vækst af andre Grunde er
mindre tilfredsstillende, kan det være formaalstjenligt
at udsætte Tilbageskæringen en Vækstperiode.

Da Træerne ved Tiltrækningen i Planteskolen
har faaet de Grene, som skal danne Kronen,
unaturligt tæt knebne sammen, vil det i de første Aar
efter Plantningen undertiden være nødvendigt at
fjerne enkelte Grene, hvor disse sidder saa tæt
sammen, at de ved at gnave mod hinanden kan
foraarsage Beskadigelser af Barken. Senere vil
Anvendelse af Kniv og Saks kunne indskrænkes
til at fjerne syge og døde Skud og Grenpartier, og
til at foretage en Tilbageskæring af Kronens
yderste Grene, hvis Træet paa Grund af stor
Frugtbarhed truer med helt at standse Væksten.
Ubeskaarne Træers Frugtansættelse er ofte saa rig, at
Frugterne vil blive for smaa, hvis der ikke foretages en
grundig Udtynding af dem. (Om Beskæring se
videre under Frugttræformers Tildannelse og senere
Beskæring).
N. E.

Beskæring af Rødder. Ved rationel
Frugttræbeskæring kan man i mange Tilfælde ikke nøjes
med at behandle Træets Top, tværtimod, den stærke
Beskæring af Toppen fordrer ofte, at man maa
paavirke Roden; ja, undertiden kan alene
Rodbeskæring frembringe det ønskede Resultat, at tvinge
Træet til at indskrænke sin Vækst og ansætte
Blomsterknopper. Forskellige Formaal og
Fremgangsmaader omtales i Artiklerne »Besk. Alm.
Principper« II. og V., »Foryngelse af Frugttræer«,
»Frugthavens Beplantning og Pasning«. Her
skal omtales en bestemt Metode, der er den
mest indgaaende, og som efter Opfinderen
kaldes Den Thomas River’ske
Beskæringsmaade
. Den anvendes paa smaa Former
af Pære og Æble (Snorformer, Uformer,
Buskformer o. fl.) samt Blomme i Buskform. Man opnaar
derved at faa ensartede og frugtbare smaa Træer.
Om Efteraaret efter Frugthøst graver man 1/2 m
fra og rundt om Stammen ned i c. 65 cm Dybde
og søger da navnlig at komme ind og overskære
de Rødder, der gaar lige ned. For at undgaa, at
Jorden falder fra inden for den afstukne Grænse,
graver man ned først ved en Side, skærer Rødderne
over med rent Snit, fylder Jorden paa igen, tager
umiddelbart derefter en anden Side for og
behandler Træet saaledes af f. Eks. 4 Gange. Hvis
Jorden alligevel falder fra, tages Træet op,
beskæres som antydet og plantes igen, idet man da
søger at brede de nedre Rødder vandret ud. Hvis
dette ikke lykkes, skæres disse Rødder stærkt
tilbage. Ved senere Rodbeskæringer vil Klumpen
bedre holde, saa at man ikke behøver at tage Træet
op. Renden fyldes med god Kompost, enten
udelukkende eller iblandet den forhaandenværende
Jord. Denne Behandling vil bevirke, at Træet giver
svage Skud og villigt ansætter Blomsterknopper.
Beskæringen af Toppen bliver altsaa indskrænket
meget. Naar Træet giver Skud af over 35 cm
Længde, foretages atter Rodbeskæring efter
Frugthøst. Jævnlig Tilførsel af Næring samt Bedækning
af Jorden med gammel Gødning gaar Haand i
Haand med den øvrige Behandling.
J. J.

Besætning hos Frugttræer se Frugttræets
forskellige Organer
.

Beta (Chenopodiaceæ). B. Cicla L. v.
brasiliensis
og chilensis, Sirbede, er toaarig,
men dyrkes i enaarig Kultur; anvendelig til
Bladgrupper og Rabatter.
60-80 cm.
Varieteterne med sølvhvide,
guldgule,
karmesinrøde og skarlagenrøde
Bladstængler, Ribber
og Aarer er af stor
dekorativ Virkning,
særlig fra August til
det sene Efteraar, til
hvilken Tid Farverne
bliver intensivere og
mere iøjnefaldende.
Som afskaarne er
Bladene meget brugbare til Vasedekoration etc.
Kultur: Saas i Marts-April i kold Bænk; udplantes i
Maj med 50-60 cm Afstand. Kan ogsaa saas paa
Voksestedet i April-Maj; man lægger da med 40-50
cm Afstand nogle Frø paa hvert Sted og lader af
de opkomne Planter kun den kraftigste blive
staaende. Om end Kulturen er yderst let, udvikler
Planterne sig dog anderledes kraftigt og
forbavsende smukt, naar de i tørt Vejr jævnligt vandes,
af og til med flydende Gødning; hver Plante
behøver i saa Fald omtrent halvt saa stort
Vokserum som ovenfor nævnt. Frøets Spirekraft 5-6
Aar; Spiring i Løbet af 2-3 Uger. Beta
vulgaris L. Dells Superb Black
er ved
sin lave, c. 30 cm høje Vækst og sine smukke
sortrøde, glinsende Blade ypperlig til Indfatning
af Bladgrupper o. l. Kultur som foregaaende,
men behøver kun 25-30 cm Afstand mellem hver
Plante. Roden er udmærket anvendelig som
Rødbede.
L. F.

illustration placeholder
Bede.


Betelpalme se Areca Catechu.

Betflugan (s.) se Bedefluen.

Bethlehemsstjerne se Ornithogalum
arabicum
.

Betonica grandiflora se Stachys
grandiflora
.

Betula (Betulaceæ), Birk (d. og n.), Björk (s.).
Haardføre Træer eller Buske. B. Ermanii
Cham., Sibirien. I sin Hjemstavn et højt Træ med
stærkt og ejendommeligt afskallende, gulbrun Bark
og hjerteformede Blade. B. lenta L.,
Avnbøgbladet Birk, Nordamerika. I sin Hjemstavn et højt
Træ uden afskallende Bark. Bladene er stærkt
ribbede, ægformet-ovale og ligner Bladene hos alm.
Avnbøg. B. nigra L., Nordamerika. I sin
Hjemstavn et højt Træ med afskallende, rødligbrun Bark
og næsten trekantede, grofttakkede Blade. B.
odorata
Bechst. (B. pubescens Ehrh.),

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0097.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free