- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
91

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blaaregn - Blåsbusk - Blåsfottingar - Blaasimmer - Blåsippa - Blaasten - Blaasyre - Blaatidsel - Blaatop - Blaaveis - Bladbede

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

illustration placeholder
Blaahoved. Sommerfugl og Larve.


Blaaregn se Wistaria.

Blåsbusk (s.) se Colutea.

Blåsfottingar (s.) se Thrips.

Blaasimmer se Hepatica.

Blåsippa (s.) se Hepatica.

Blaasten (Kobbervitriol, Kobbersulfat) er et af
de vigtigste Kemikalier, som anvendes til
Bekæmpelse af Plantesygdomme, der foraarsages af
Snyltesvampe. I vandig Opløsning virker B. som et
kraftigt Giftstof og gør Skade, naar det udsprøjtes
paa voksende grønne Planter; B. bevirker da
Bladenes Henvisnen og fremkalder døde Pletter paa
Stængler, Frugter o. s. v. B. bør derfor kun
anvendes til Vinterbehandling af Træer og
Buske, men gør her overmaade stor Nytte.
Ligeledes kan B. bruges til Desinfektion af Redskaber,
Væksthuse o. lign. B. anvendes som en 2-4
pCt.-holdig Opløsning i Vand. For at Vædsken lettere
kan hæfte til Planterne og Arbejdets Udførelse
bedre kan kontrolleres, kan der tilsættes en ringe
Mængde Kalk (en Tiendedel af den anvendte
B.-mængde); denne Vædske kaldes undertiden sur
Bordeauxvædske. B. er tungt opløselig i koldt
Vand, meget lettere i varmt Vand; Opløsningen
tilberedes derfor hurtigst ved at overhælde B. med
lidt kogende Vand og derefter tilsætte den
fornødne Mængde koldt Vand. En Opløsning af B.
maa ikke komme i Berøring med Kar eller andre
Redskaber af Jærn eller Zink. Se i øvrigt Art.
Sprøjtning.
F. K. R.

Blaasyre, blåsyra (s.) (Cyanbrinte). En for
Mennesker og Dyr yderst giftig Gas, som opstaar, naar
Cyankalium kommer i Berøring med en eller anden
Syre, f. Eks. Svovlsyre. Gassen er ogsaa giftig
for en Mængde Planter, f. Eks. Tomater, visse
Bregner, Myrter, Akacier m. fl. Flertallet
forbliver imidlertid uberørt af Giften, og denne kan
derfor med overordentlig godt Resultat anvendes til
Udryddelse af Skadedyr i Væksthuse. Den største
Forsigtighed bør iagttages, og klogest er det inden
Behandlingen foretages at raadføre sig med en
sagkyndig Person eller Institution (f. Eks. Statens
plantepatologiske Forsøg eller Statens Entomolog),
hvortil der er saa meget mere Anledning, som
Mængden af Cyankalium, der skal anvendes, veksler
mellem 1-10 gr pr. m3 Rumfang og afpasses efter de
Skadedyr, som skal bekæmpes, og de Planter, som
maa udsættes for Blaasyregassen. For at undgaa
Risiko ved Arbejdet ophænges Cyankaliumet,
indsvøbt i tyndt Papir, i en Snor, saa at man staaende
udenfor Væksthuset kan nedsænke Pakken i et
nedenunder staaende Kar. Dette bør være af Glas
eller Træ og saa stort, at den bestemte
Svovlsyremængde kun fylder det omtrent halvt, da Vædsken
ellers flyder over ved Gasudviklingen. Saa snart
Cyankaliumet er nedsænket i Syren, stænges Døren
godt. Efter omtrent en Times Forløb aabnes
Døren og en Tagluge eller et Vindue aabnes udefra,
hvorpaa man lader Huset luftes ordentlig, inden
man træder ind.

I større Gartnerier kan det være fordelagtigt at
eje et i dette Øjemed opført lille Røgningshus, i
hvilket f. Eks. Bladplanter, Palmer o. lign. kan
indflyttes og hurtigt behandles.
A. T.

Blaatidsel se Eryngium.

Blaatop se Scilla.

Blaaveis (n.) se Hepatica triloba.

Bladbede (d. og n.), Mangold (s.), Beta
Cicla
L. (Chenopodiaceæ), stammer ligesom
Rødbeden fra den i Sydeuropa vildtvoksende toaarige
Beta Cicla. Den Form, der dyrkes som Køkkenurt,
har stærkt udviklede Bladstilke og Ribber af grøn,
sølvhvid, rød eller gul Farve og ofte meget kruset
eller foldet Bladkød. Stilke og Blade bruges i
Husholdningen. Varieteter: Guldgul,
chilensisk, skarlagenrød chilensisk,
Sølvbede, Lucullus, Krusbladet. Frøet saas
i 4 Rækker paa 1,20 m brede Bede sidst i April,
og Planterne vil da kunne give brugeligt Produkt
fra Aug. til Novbr. Naar de unge Planter er
komne op, udtyndes de til 25-30 cm Afstand.
Stilkene bliver skørere, naar man i Aug.-Septbr.
binder Bladene sammen og hypper nogen Jord op om
dem. Lucullus og de andre krusbladede bruges som
Spinat i den varmeste Sommertid, naar den
almindelige Spinat er vanskelig at skaffe, fordi den
skyder Blomsterstængel. Til denne Brug saas med 6
Rækker paa 1,20 m brede Bede, og de unge
Planter udtyndes til 12-16 cm. Sygdomme se
Bedefluen, Smeldere og Aadselbiller samt under
Rødbede.
N. H.

B. kan i Norge i Reglen ikke saas før i første
Halvdel af Maj, og den vil ikke kunne give
brugeligt Produkt længere end til sidst i Septbr.
N—k.

Frøavl. Toaarig Kultur. Tvekønnede
Blomster i smaa Hoveder. Krydsning sker let mellem
Sorterne indbyrdes og med Runkelroe,
Sukkerroe, Rødbede samt disses »Stokløbere« og med den
vildtvoksende Strandbede. Skørleret Jord i stærk
Gødningskraft. Til Frøavl er det tidsnok at saa sidst
i Juni; til Stamfrøavl dog en Maaned før.
Rækkeafstand 35-40 cm, 2-3 cm dybt og c. 3 cm
mellem Frøene. 100 gr til 200 m Rækkelængde.
Planterne udtyndes til 25 cm eller der pletsaas i denne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0103.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free