Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bladbede - Bladbiller - Bladgrupper - Bladhvepsene - Bladjord - Bladlopper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Afstand med knapt halvt saa meget Frø. Sorteres
og optages midt i Oktbr., indslaas tæt, dækkes med
Løv eller Tang mellem Planterne og lidt Granris
over. Udplantes tidligt om Foraaret i 65 X 45 cm
Afstand. Pleje og Høst som nævnt ved Rødbede.
Til Avl paa smaa Planter med Overvintring paa
Voksestedet uden Optagning saas c. 1 Maaned
sildigere. Med lidt Sidehypning og let Dækning
over-vintrer de ret sikkert og giver tidligere Modning
og større Frøudbytte. Dette er oftest en Del
større end af Rødbede. Sorte Bedelus og Mosaiksyge
kan gøre stor Skade paa Frøplanterne. Forbruget
af Frø her er endnu ikke stort, men stigende. 100
gr = 6-8000 Frø; spirer i Løbet af 8-12 Døgn, med
80-85 pCt. Hoveder og omtrent dobbelt saa mange
Spirer. Holder Spireevnen i 4-5 Aar eller endnu
længere.
H. G—m.
Bladbedens Anvendelse: Bladribberne
kan bruges som Bønner. Bladkødet stuves som
Spinat eller Grønkaal. Serveret med ristet
Franskbrød og overskaarne blødkogte Æg afgiver det en
velsmagende og billig Frokost- el. Efterret.
M. L.
Bladbiller, bladätare, bladbaggar (s.) er i
Almindelighed smaa Biller med oval, hvælvet og stærkt
glinsende Krop. Ikke sjældent er de tegnede i
stærke Farver. Larverne, som har tre Par Ben, er
kluntet byggede, grønne, sorte, hvide med sorte
Vorter eller undertiden kulørt tegnede; de lever
oftest frit paa Bladenes Underside. Foruden
Jordlopperne hører hertil den meget almindelige
Aspeglansbille (Melasoma [Lina] populi L.) med
blaaglinsende Halsskjold og røde Dækvinger. Den
er meget almindelig paa unge Asp og Popler.
Bliver 8-10 mm lang. Halvt saa stor er den enfarvede
grøn- eller blaaglinsende Pileglansbille
(Phyllodecta vitellinæ L.), hvis sorte Larver ofte
gør stor Skade paa Sølvpoplerne (Pop. alba). Til
Bladbillerne regnes endvidere den lyst rødfarvede
Liljebille (Crioceris lilii Scop.) og den
blegbrune lille Sneboldbille (Galerucella
viburni Payk.), der stundom gør megen Skade.
Til Bladbillerne hører ogsaa
Skjoldbillerne (Cassida). Se denne Artikel.
A. T.
Bladgrupper kaldes Bede, som er beplantede med
Bladplanter, særlig med stærkt voksende Arter. For
at Planterne skal kunne naa frodig Udvikling, uden
hvilken B. er en meget tvivlsom Pryd, kræves en lun
Plads med Sol i hvert Fald en Del af Dagen og en
ualmindelig gødningskraftig, meget dybt bearbejdet
Jord. Der maa i Sommerens Løb vandes rigeligt, af
og til med Gødningvand. Udplantningen maa
foretages sent, helst lidt ind i Juni. Den vigtigste
Betingelse for at naa et godt Resultat er, at Planterne
lige til Udplantningstiden har været i en uafbrudt
rask Vækst og ikke standsede i denne paa Grund af
for ringe Potterum eller paa Grund af uforsigtig
Afhærdning. Man anvendte i tidligere Tid ofte at
give B. en Undervarme ved at nedgrave et c.
30-40 cm tykt Lag frisk Hestegødning under Bedet.
Den utvivlsomt gode Virkning skyldtes, foruden
Varmen, maaske nok saa meget det, at Gødningen
dels giver et godt Aftræk for Vandet, dels senere,
naar den er halvforraadnét, yder Rødderne et
fortrinligt Materiale at arbejde i. Hvis en saadan
Undervarme anvendes, maa beregnes, at Bedet synker
15-25 cm i Sommerens Løb. Ordningen af
Planterne bør være en saadan, at den giver Lejlighed
til, at de enkelte Planters karakteristiske Habitus
ses. Derfor er det almindeligt brugte Arrangement
med flere koncentriske Cirkler afgjort uheldigt,
medens en Ordning, hvor enkelte Planter eller nogle
faa af samme Art plantede sammen til en Enhed
træder frit frem paa Baggrund af andre
Bladplanter, der i Form og Farve kontrasterer med hine,
vil være at foretrække. Ligeledes vil en B., hvor
enkelte Partier er udskilte, og hvor
Mellemrummene er dækkede med Græstørv eller
tæppedannende Planter, paa udmærket Maade lade Bladplanterne
komme til deres Ret. Brudte Linier i B.s Konturer
vil lette Bestræbelserne for at den enkelte Arts
ejendommelige Habitus ikke skal tabe sig i en
karakterløs Bladmasse. B., der tidligere anvendtes
betydeligt mere end nu, passer bedst under større
Forhold paa Steder, hvor en omhyggelig Pleje kan
sikres. Se i øvrigt Villahavens Pasning.
Til en smuk og varig B. i større Parterreanlæg
kan man anvende Pterocarya caucassica. Man
planter unge Planter med 1,40 m Afstand og
nedskærer dem hvert Foraar, saa danner de
hurtigt en frodig og smuk Gruppe, som kan
holde sig i over 10 Aar. Paulownia kan gøre
god Virkning anvendt paa lignende Maade som
Pterocarya.
G. N. B.
Bladhvepsene (Tenthredinidæ) er aarevingede
Insekter, som adskiller sig fra deres Slægtninge
derved, at Bagkroppen ikke er afsnøret fra
Mellemkroppen. Larverne, som ofte er skinnende
farvede, ligner Sommerfuglelarver, men kendes lettest
paa at de foruden deres tre Par Ben har mindst 5
Par vortelignende Fedder. Hertil hører flere
vigtige Skadedyr. Se Blommebladhvepsen, Borende
Rosenhveps, Frugttræbladhvepsen,
Jordbærbladhvepsen, Pærespindehvepsen, Stikkelsbærhvepsen,
Turnipsbladhvepsen og Æblebladhvepsen. Foruden disse
træffes Bladhvepselarver af forskellige Arter paa
Pil, Birk, Naaletræ m. m. Paa Roser findes mange
Arter hørende til Slægterne Emphytus, Hylotoma
m. fl. Alle fritlevende B. vil kunne bekæmpes ved
Sprøjtning med Arsenikvædsker.
A. T.
Bladjord se Jordarterne.
Bladlopper, bladloppor (s.) (Psyllidæ) er
Insekter af de næbmundedes Orden og nær beslægtede
med Skjoldlusene. De har fire næsten lige store,
brede og gennemsigtige Vinger, som tagformigt
dækker den ofte fra Siderne sammentrykte Krop.
Alle Arter kan hoppe. Larverne er flade og brede.
Mange afsondrer et hvidt, bomuldlignende
Vokssekret, særlig rigeligt en paa El levende Art. I
Frugthaven er Æblebladloppen (Psylla mali
Schmbg.) den vigtigste. Lægger om Efteraaret
smaa gule Æg paa Kvistene; de udklækkes næste
Foraar lige før Løvspring og gaar da ind i
Knopperne. Deres Nærværelse forraades af de smaa hvide
Ekskrementdraaber, som ofte findes i stor Mængde
og sammenklæber Blad- og Blomsterdele. Er
Larverne talrige, sættes Skud- og Frugtdannelsen i høj
Grad tilbage. Bekæmpes lettest ved Sprøjtning
umiddelbart før Løvspringet med 8-10 pCt.
Karbolineums-Emulsion (s. d. A.); endvidere ved
Sprøjtning med Nikotinvædske, naar Larverne lige
er komne frem. (Se Farvetavlen.)
En nær beslægtet, men mindre skadelig Art lever
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>