- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
93

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bladlopper - Bladlus - Bladlöss - Bladminérere - Bladplanter - Bladpletsyge - Bladrullesyge - Bladsteklar - Bladätare - Blanjulus - Blastodacna - Blechnum - Blegning - Blegselleri - Blegsot

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paa Pæretræerne. Den lægger Æg efter
Løvspringet og bekæmpes bedst med Nikotinvædske.

Paa Gulerødder træffes ofte Gulerodbladloppen
(Trioza viridula Zett.) i stor Mængde.
Den fremkalder den saakaldte Krusesyge, hvorved
Bladene bliver stærkt krusede og sammenfiltrede.
Ved Sprøjtning med Nikotin- eller Kvassiavædske
kan man standse et Angreb.

Afvandre Bladlopper maa her nævnes
Lavrbærbladloppen (Trioza alacris Fl.), som
foraarsager at Bladene ruller sig ind eller bøjer sig i
Kanterne.
A. T.

Bladlus (Aphididæ), smaa næbmundede, alm.
kendte Insekter. De fuldvoksne Insekter er saavel
vingeløse som vingede i forskellige Generationer.
Hele Sommeren igennem findes kun Hunner, som
uden forudgaaende Befrugtning føder levende
Unger. Først paa Efteraaret optræder en Generation
Hanner og Hunner, hvilke sidste senere efter
Parring lægger smaa ovale, sædvanlig stærkt glinsende
og kulsorte Æg. Mange Arter vandrer mere eller
mindre regelbundet mellem bestemte Værtplanter,
andre er altædende uden regelbundne Vandringer,
og atter andre er bundne til en bestemt Værtplante.

Bladlusene er talrigst i tørre Somre, og giver sig
da til Kende ved deres overordentlig rigelige
Ekskrementafsondring, som overtrækker Blade og
andre Genstande med en klæbrig Vædske, der kaldes
»Honningdug«, honongsdogg (s.). Paa Grund af
Ekskrementernes Sødme opsøges Bladlusene af
Myrer, som er deres Venner (se videre under Myrer),
Honningduggen fortæres ogsaa af Bier og er et godt
Nødfoder, men giver Honningen en mørk Farve og
besk Smag.

Bladlusene er vore almindeligste Skadedyr i
Haven. Ved deres Sugninger svækker de Planternes
Udvikling, fremkalder Misdannelse af forskellig
Slags eller ødelægger helt de angrebne Planter.
De bekæmpes let ved Sprøjtning med Kontaktgifte,
f. Eks. Nikotin- og Kvassiavædske. Talrige Arter
forekommer; flere omtales udførligere paa andre
Steder, se Blodlusen, Blommebladlusen, Bedelusen,
Kirsebærbladlusen, Ribsbladlusen, Æblebladlusen og
Elmebladlusen. Bladlusene har mange Fjender, se
Blomsterfluer, Mariehøns og Snyltehvepse.
A. T.

Bladlöss (s.) se Bladlus.

Bladminérere se Minérlarver.

Bladplanter er en Fællesbetegnelse for alle
saadanne Prydplanter, som mindre yndes for
Blomsternes end for de dekorative Blades Skyld. De
finder en udstrakt Anvendelse saavel paa
Friland som i Stuer og Væksthuse. Se Udvalg af
Bladplanter
.
L. H.

Bladpletsyge se Selleriens
Bladpletsyge
.

Bladrullesyge hos Kartoffelplanten er Aarsagen
til, at visse Sorter paa visse Steder »udarter« efter
nogle Aars fortsat Kultur. B. viser sig i
Juli-August i sin udprægede Form derved, at de syge
Planter bliver lavere, spinklere og blegere end
normalt; Bladene er stift opadrettede, med
kræmmerhusformet indrullede Afsnit; hyppig har de
øverste Blade en rødlig eller violet Tone; Toppen
holder sig længe frisk; Blomster ses sjældent.
Den underjordiske Stængeldel er af normal
Beskaffenhed. Læggekartofler, som frembringer Planter
med B., kan ikke kendes fra sunde, men de
holder sig friske i Jorden til henimod
Optagningstiden.

Planter med B. danner kun faa og i Reglen
smaa Knolde, der er lige saa anvendelige og
holdbare som sunde. Deres Afkom er altid stærkt
befængt med B. Naar B. har indfundet sig paa en
Ejendom, tiltager den i Ondartethed, indtil
Afgrøden bliver mindre end Udsæden. B. er almindelig,
især paa leret Jord og hos Sorten: Magnum bonum.
Hvor der er kendelige Mængder af B., bør hele
Afgrøden opfodres eller sælges, hvorefter nye
Læggekartofler anskaffes fra bevislig fuldstændig
sunde Marker, helst paa Sandjord.
F. K. R.

Bladsteklar (s.) se Bladhvepse.

Bladätare (s.) se Bladbiller.

Blanjulus se Tusindben.

Blastodacna se Æblemarvinøl.

Blechnum (Polypodiaceæ). Til Varmhus er
B. brasiliense Desv., Brasilien, en almindelig
forekommende, meget smuk, stammet Bregne, der
kan opnaa en Stammehøjde af indtil 1 m, med
palmeagtig Krone af stive, meget dekorative Blade;
er ogsaa som ganske ung Plante smuk og
dekorativ. Til Koldhus bruges mest B.
occidentale
L., Brasilien, Chili, med meget mindre, noget
læderagtige — som unge smukt rødlige Blade.
Kultur se Bregnekultur.
M. H.

illustration placeholder
Blechnum brasiliense.


Blegning. Naar Lyset udelukkes, kan der ikke
dannes Bladgrønt hos Planterne, og de antager en
hvid eller gullig Farve; tillige bliver saadanne
blegede Plantedele mere skøre og velsmagende,
hvorfor B. bringes i Anvendelse ved flere Køkkenurter,
som Asparges, Strandkaal, Blegselleri, Cardon,
Bindsalat o. fl. Planterne maa ikke være vaade, naar
Blegningen skal iværksættes.
L. H.

Blegselleri se Selleri.

Blegsot. Saaledes kaldes den i øvrigt af meget
forskellige Aarsager fremkaldte Tilstand hos en
Plante eller Dele af samme, at Bladene mangler
Bladgrønt, saa at de faar en hvid eller gulagtig
Farve. Man kalder Sygdommen Etiolement,
naar den hidrører fra Mangel paa tilstrækkeligt
Lys, og den er da forenet med forlængede og
slappe Stængelled, idet det mekaniske Væv ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0105.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free