Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blegsot - Blennocampa - Bletia - Blithophaga - Blitum - Blodblomme - Blodblomst - Blodfingerhirse - Blodlus - Blodmel - Blodplante - Blodribs - Blomkaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er kommet til fuld Udvikling. — Med Klorose
betegnes derimod den Slags Blegsot, der skyldes
Mangel paa visse Stoffer i Næringen, særlig Jærn,
i hvilket Tilfælde Sygdommen kan overvindes ved
Vanding med jærnholdige Opløsninger. — Ogsaa
Kulde kan foraarsage en Slags Blegsot. — Planter
med panacherede ɔ: hvidbrogede Blade er at anse
for Varietets-Ejendommeligheder.
F. K. R.
Blennocampa se Jordbærbladhveps.
Bletia (Orchidaceæ). Jordorchidéer af liden
Dyrkningsværdi, forsynede med underjordiske
gladioluslignende Knolde, og om Vinteren affaldende Blade;
Blomsterne i høje Klaser. Tidligere henførtes alle
Cattleya, Lælia, Schomburgkia m. fl.
Slægter til Bletia, men siden disse nu er reducerede
til c. 40 Arter, findes under Kultur kun B.
hyacinthina, R. Br. (B. Gebinæ Lindl.), Kina.
Kultur: Koldhus, i vide Skaale, fyldte med
Bøgeløvsjord og Sphagnum, eller i frostfrie
Koldbænke. Rigelig Vanding om Sommeren; tørt om
Vinteren.
Ax. Hzn.
Blithophaga se Aadselbiller.
Blitum (Chenopodiaceæ). B. capitatum L.,
Jordbær-Spinat (Chenopodium capitatum),
Sydeuropa, enaarig Sommervækst, anvendelig til
Rabatter og i Udkanten af Buskadser; c. 50 cm.
Blomsterne ganske uanselige, hvorimod de smaa,
spiselige jordbærlignende røde Frugter er ret
kønne. Kultur: Saas i April-Maj i kold Bænk,
udplantes i Maj med c. 25 cm Afstand; kan ogsaa
saas paa Voksestedet. Frøets Spirekraft 3 Aar;
Spiring i Løbet af 14 Dage.
L. F.
Blodblomme se Prunus ceresifera
atropurpurea.
Blodblomst se Hæmanthus.
Blodfingerhirse se Panicum sanguinale.
Blodlus (Schizoneura lanigera Hsm.)
er en af de farligste Bladlusarter. Den lever
fortrinsvis paa Æbletræer. Visse Generationer træffes
paa Grene og Stammer, andre paa Rødderne. De
første foraarsager Svulster og kræftagtige Saar,
de sidste knoldformige Opsvulminger. Man kender
let Blodlusen paa den overordentlig rigelige
Voksafsondring. Ofte sidder Dyrene saa talrige sammen,
at man paa lang Afstand bemærker det
rimfrostlignende Vokslag. Disse Skadedyr, som er
almindelige bl. a. i Mellemeuropa, er indført til de
nordiske Lande, men synes ikke at trives i deres
Klima. Bør under alle Omstændigheder eventuelt
bekæmpes med de stærkeste Kontaktgifte.
A. T.
Blodmel se Kunstgødning.
Blodplante se Sanguinaria canadensis.
Blodribs se Ribes sanguinea.
Blomkaal, Brassica oleracea L.,
botrytis cauliflora D. C. (Cruciferæ), Køkkenurt.
Blandt de ikke faa Sorter, der findes af Blomkaal,
er der af ældre gode Sorter særlig Grund til at
nævne Erfurter Dværg B., som i alle
Henseender er udmærket; ligeledes er stor dansk
B. fortrinlig til Sommerbrug, og
Frankfurter Kæmpe B. kan give udmærkede Hoveder til
langt ind i det sildige Efteraar, men den er ikke
saa hvid og fin som de foregaaende; Algier er
ogsaa en god sildig Sort. Kultur: Til tidlig
Brug saas Erfurter Dværg-B. først i Septbr, paa
afbrugt Varmebed i sandblandet Jord. En Bænk, hvis
Størrelse maa rette sig efter Forbruget af Planter,
indrettes til at overvintre dem i; en fuldkantet, 25
cm høj Varmebedskarm sættes paa en Jordflade,
som har en passende Skraaning mod Syd. Bunden
belægges med Skifertavler, som nøje slutter til
Karmens Sider og dækker hele Bunden, eller der
anvendes finmasket Traadvæv, for at ikke den
mindste Mus kan knibe igennem; derover fyldes 18 cm
Jord, iblandet 1/6 Murgrus. Naar Planterne har
begyndt at skifte Blade, rives Jorden i Karmen og
dækkes med 2 cm Grus, som med en Jærnrive
blandes med de øvreste 6 cm og klappes let; heri prikles
de smaa Planter med en Afstand af 6 cm mellem
Rækkerne og mellem Pl. i Rækken, hvorefter de
faar en lille Overbrusning, den eneste Vanding,
som de i Reglen behøver. Planterne skygges i klar
Sol de første Dage; ellers lægges Vinduerne kun
paa i Regn og om Natten, men med høj Luft, saa
længe Vejret tillader. Naar streng Frost
indtræder, dækkes Vinduerne med Maatter og Lemme og,
om fornødent, tillige med Tang eller Løv. Saa snart
Frosten ophører, afdækkes Vinduerne, og da
Planterne, som ofte længe maa undvære Lyset i den
første Tid, er meget ømtaalige for Solskin, kan det
blive nødvendigt at skygge. Naar Foraaret
nærmer sig, afhærdes Planterne ved høj Luftning og
ved at aftage Vinduerne, saa ofte Vejret tillader
det, hvormed man vedbliver til Udplantningen. —
Jorden til tidlig Blomkaal maa ikke være for svær,
helst muldrig, maa være behandlet dybt samt
gravet og gødet med gammel Gødning om Efteraaret;
Voksepladsen maa være beskyttet og solaaben. I
April, naar Jorden er nogenlunde bekvem,
omstikkes den med Greb, og Planterne udplantes med
50 cm mellem Rækk. og Pl. i Rækk.; senere
hyppes Planterne lidt, og Jorden dækkes med gammel
Gødning for at beskytte mod Udtørring. Vanding
maa ikke forsømmes, og særlig vil det være
gavnligt at give Gødningvand et Par Gange i Juni med
14 Dages Mellemrum, hvortil Ajle kan bruges, naar
den fortyndes med 3 Dele Vand. Fra Midten af
Juni giver B. brugeligt Produkt, men den største
Part er tjenlig i første Halvdel af Juli. Først i
April saas Frankfurter Kæmpe-B. og Algier paa
aaben Bænk i grusblandet Jord og prikles og
udplantes, naar de er tjenlige. Dette Hold giver
brugeligt Produkt fra først i Septbr. Sidst i April
og sidst i Maj saas Erfurter Dværg og stor Dansk
B., som behandles paa samme Maade samt
udplantes sidst i Maj og sidst i Juni og vil give brugeligt
Produkt fra Midten af Juli til Slutningen af
Septbr., hvor de i Maj udplantede sildige Sorter
allerede i nogen Tid har givet tjenlige Hoveder. Har
man et godt Ishus, og det kun er til eget Forbrug
der dyrkes Blomkaal, kan Saaning sidst i April
undværes ved at plante saa rigeligt af de
overvintrede Planter, at første Hold kan dække
Forbruget til midt i August, idet Blomkaal uden at
forringes i Værdi og Udseende kan opbevares en
Maaned i Ishus. Man opnaar derved at kunne sikre
sig god Blomkaal i den varmeste Sommertid, hvor
det ofte ellers kan være vanskeligt at skaffe god
Blomkaal. Jordstykket til de senere
Udplantninger maa ligge frit, og har man et lavtliggende,
maa det foretrækkes, da Blomkaal ynder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
