- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
95

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blomkaal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fugtighed. — Jorden til Blomkaal skal gærne Aaret
forud være gravet 2 Spadestik dybt, om Efteraaret
graves den og gødes godt med gammel Gødning.
Saa snart Jorden er bekvem om Foraaret, jævnes
Stykket med en Jærnrive og tromles. Hvis
Forholdene tillader det, udføres Jordarbejdet med
Hestekraft. Efterhaanden som Planterne er tjenlige,
udplantes de, uden at Jorden graves, medmindre den
er meget svær; da vil en Omstikning med Greb
stundom være gavnlig; trænger Jorden til det,
gives der ved denne Lejlighed nogen Kunstgødning,
hvis Art og Mængde maa rette sig efter de lokale
Forhold; Superfosfat, Kaligødning og navnlig
Chilisalpeter kan anvendes alt efter Jordens Trang og
Beskaffenhed. Afstanden mellem Planterne maa for
Erfurter og Dansk B. være 50 cm. Frankfurter
Kæmpe gives 60 cm. Saa snart de er store nok
dertil, gives en lille Hypning og om muligt
Jorddække. I tørt Vejr maa Blomkaal flittig vandes, og
naar den er halvvoksen, gives nogle Gange
Gødningvand, enten med fortyndet Ajle eller Udtræk
af Staldgødning, som ikke let kan blive for stærk.
Den øvrige Pasning bestaar i at holde Planterne
rene for Ukrudt og Utøj. — For at kunne levere
Blomkaal efter at Høsten paa Friland er sluttet,
maa der gøres en Udsæd først i Maj af
Frankfurter Kæmpe, der udplantes, naar de er
tjenlige. Før Frosten om Efteraaret har skadet
Planterne, maa de opgraves med god Klump og
indslaas i en dertil udgravet Grav, der kan dækkes
med Karme fra de afbrugte Bænke. Vinduer
lægges over, men der gives rigelig Luft baade Dag
og Nat, saa længe Frosten tillader det. Naar
Frosten indtræder, maa der dækkes forsvarligt. Ofte
maa B. staa tildækket i længere Tid, men de
Hoveder, der vokser frem i Mørke, bliver særlig fine
og velsmagende. Hvor lang Tid der paa denne
Maade kan haves B., retter sig efter Planternes
Udvikling naar de udplantes, men ofte kan det
vare til Marts. Det er en Selvfølge, at der maa
afdækkes og luftes, saa ofte Vejret tillader det. —
Frøets Spireevne er paalidelig i 2 Aar.
Sygdomme se under Hovedkaal.
N. H.

I Norge kan Blomkaal næppe saas om Høsten
uden paa Vestlandet. Overalt ellers vil den lange
og barske Vinter vistnok være til Hinder for
Overvintring af Planter. I Almindelighed saar man
her i Norge B. i Bænk først i April eller noget
senere; de sildige Sorter bør i Reglen ikke saas
senere end omkring Midten af April.
Udplantningen kan ske, naar Jorden er bleven saa tør, at den
er bekvem at bearbejde; sene Sorter maa i hvert
Fald udplantes sidst i Maj eller først i Juni. I
Nordland bør kun tidlige Sorter dyrkes, da
Sommeren er for kort for de sildige Sorter.
N—k.

Blomkaalsdrivning. Af Drivsorter maa
Haages Erfurter Dværg-Blomkaal
siges at være den mest typiske. I Retning af
hurtig Udvikling samt sluttet og lav Vækst overgaas
den ikke af nogen anden, ligesom Hovedet er
særdeles fint og forholdsvis stort. Stor dansk
Blomkaal
benyttes stadig mere og mere, den
er en udmærket og sikker Sort med lidt
langsommere Udvikling, saa den, plantet samtidig med
førstnævnte, nærmest vil give Afløsningsprodukt
for samme. Stammen Emdruphøj er særlig at
anbefale. Kultur: Blomkaalens Drivning foregaar i
Varmebed. De dertil fornødne Planter maa være
tiltrukne ved Udsæd paa aaben Bænk i let Jord
det foregaaende Efteraar. Saaningen foretages i
Slutningen af September, og i fugtigt Vejr paafører
man Vinduer. I Oktober efter Bladskiftet sættes
Planterne enkeltvis i Smaapotter i en lerholdig,
sandblandet Jord, der uden Vanding holder en
jævn Fugtighed. Fri Udprikling i Bænk kan
ogsaa anvendes, men Tiltrækning i Potte er at
foretrække. Angaaende Overvintringen se
Ovenstaaende Artikel. — Varmebedet til den tidligste
Drivning skal være færdigt til Beplantning den 1.
Februar. Det anlægges af halmet Gødning med
Tilsætning af Blade, for at det kan give en jævn,
men vedholdende Varme. Jordblandingen kan
bestaa af 2 Dele Markjord, 1 Del Bladjord og 1 Del
gammel Gødning, hvortil efter Forholdene kan
sættes mere eller mindre almindelig Varmebedsjord.
Jordlaget gøres c. 25 cm tykt. Dagen før
Plantningen grundvandes Planterne i
Overvintringsbænken et Par Gange, for at de kan holde Klump
under Plantningen. I et Vindue af 1,20 X 1,50 m
Størrelse sættes gerne 16 Planter, og der plantes
saa dybt, at der bliver en mindre, skaalformet
Hulning om hver Plante. Selve Planten sættes ogsaa
dybt, saaledes at den nøgne Stængeldel dækkes af
Jorden; derimod maa der ikke komme Jord op
imellem Bladene, hvilket let fremkalder Raaddenskab.
Varmegraden holdes under hele Drivningen paa
10-12 ° C., og der gives saa rigelig Luft som
muligt. Man maa i den første Tid passe, at der ikke
samler sig Damp i Vinduet, og navnlig om Natten
maa der derfor altid gives Luft under Dækningen.
Der vandes ikke efter Plantningen, og først et Par
Uger senere giver man paa klare Dage en
Overbrusning efter Middag. Naar Planterne er komne
i rask Vækst, vandes efterhaanden rigeligere, og
mod Slutningen af Drivningen baade stærkt og
næsten daglig. Et Par Gange om Ugen vandes tillige
med Gødningvand. Hypningen udføres i 2 Gange,
Først udfyldes Hulningerne omkring hver Plante
med et Par Haandfulde løs Jord; anden Gang, naar
Bikulturerne er fjernede, paaføres der over hele
Vinduet et 5 cm tykt Lag gammel Gødning,
hvilket samtidig med at afgive Næring tillige holder
paa Fugtigheden. Saa snart Bladene naar Ruderne,
maa Rammerne hæves; senere paasættes
Forhøjningskarme, og til sidst anbringes Mursten eller
omvendte Urtepotter under Vinduernes Hjørner, saa
at Bladene altid staar frit, og Luften faar fuld
Adgang. Indtræffer der i denne Periode Frostnætter,
maa Planterne beskyttes ved Omhæng af Maatter.
I stille, mildt og fugtigt Vejr aftages Vinduerne,
medens de i tørt Solskinsvejr og Blæst forbliver
paa for at hindre for stærk Fordampning og
dermed følgende Udtørring. — Saa snart Hovederne
først i Maj begynder at vise sig, brækkes de
indre Blade ind over Hovedet, hvilket Arbejde
udføres hver Morgen, medens Duggen ligger. Denne
Dækning af Hovedet foretages dels for at bevare
dettes Hvidhed, dels fordi man derved opnaar at
faa langt større Hoveder med fuld Fasthed og
Jævnhed. — I første Halvdel af Maj kan de første
Hoveder høstes, men skal man skaffe stadig
Forsyning, til B. kan høstes fra Sydrabat paa Friland,
maa der til Afløsning af det første Hold sættes en
ny Drivning i Gang den 1. Marts. — Som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0107.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free