- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
97

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blomkaal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Efteraaret med 40-50 Læs Staldgødning pr. ha og
straks efter nedpløje den dybt; thi det er ofte
vanskeligt om Foraaret at faa Gødningen kørt ud og
samtidig at nedpløje eller nedgrave den. Har man
et mindre Stykke Jord, kan det maaske være bedre
at gøde Jorden om Foraaret; indtræffer der
Regnvejrsdage, kan man imidlertid let blive sat tilbage
i Arbejdet. Om Foraaret tidligt udsaas pr. ha:
4-500 kg 18 pCt. Superfosfat og 2-300 kg 37 pCt.
Kaligødning, samt lige før Jordens Bearbejdning
til Udplantning 200 kg Chili- eller Norgesalpeter,
eller der vandes rigeligt med Ajle. Det maa
tilraades ikke at pløje eller grave større Stykker
Jord ad Gangen, end man kan plante færdig paa
1, højst 2 Dage; pløjer man, da maa der 4 Mand
til at rive efter Ploven eller der kan harves med
Letharve. Planterne, som maa være godt
afhærdede — Vinduerne skal have været helt aftagne
mindst 3-4 Bage — plantes med 80 cm mellem
Kækkerne og 40 cm mellem Planterne, og
Hullernes Størrelse gøres c. 30 cm i □. 1-2 Dage før
Plantningen begynder, maa de Vinduer, hvori
Planterne staar, grundig gennemvandes, for at man
kan tage dem op med fuld Klump. Optagningen
sker bedst med en Planteske, og man maa være
meget forsigtig, saa at Klumpen ikke tabes. Man
sætter Planterne i flade Kasser, 6-10 Planter i
hver, og maa helst bære dem til Plantestedet. Be
plantes i de ny gravede Huller lidt dybere, end de
har staaet i Bænken, og Jorden trykkes forsigtigt
om Planten, da man ellers let trykker Klumpen
itu. Det er af største Betydning, at Planten
beholder sin Klump, da Tabet af den som Regel er Tabet
af selve Planten; i hvert Fald sættes den saa meget
tilbage, at den vanskelig senere vinder med de
andre Planter. Har Jorden den rette Fugtighed
og er nygravet eller pløjet, er Vanding ikke
nødvendig straks. Da Melkalk er en gavnlig Gødning,
bruger man ofte umiddelbart før Plantningen at
lægge et Par Haandfulde Melkalk paa hvert Sted,
hvor der skal sættes en Plante. For at holde
Kaalfluen borte, drysses lidt Naftalin ovenpaa Jorden
om Planten. Naar der indtræder stærk Varme og
Tørke, er en grundig Vanding at tilraade, og
fremdeles, saa tit det er nødvendigt. Efterhaanden som
Blomkaalshovederne viser sig, maa Stykket
jævnlig efterses, og alle de Planter fjernes, der ikke
har normale og velformede Hoveder. Der kan ikke
gives nogen bestemt Regel herfor, men det maa
nøje paases, at alle de tilbageblivende Planter har
Sortens typiske Kendetegn, og alle, der ikke
er ægte, maa uden Skaansel fjernes, navnlig maa
vrages alle lodne (»frønnede«) Hoveder, samt dem,
hvori der skyder grønne Smaablade op. Jorden
holdes bestandig aaben ved gentagen Hakning med
Hjul- og Haandhakke. Efter kort Tids Forløb
faar Hovederne en lyserød Farve, og de
blomsterbærende Stængler begynder at bryde igennem.
Det er i denne Periode af største Betydning, at
Planten ikke standser i Væksten, og man maa
derfor give en Grundvanding, saa tit det behøves. Hvis
der indtræder stærk Varme og tørt Vejr, medens
Blomsterstænglerne bryder igennem, maa man ikke
forsømme at skære et Hul i Midten af de Hoveder,
hvor det viser sig, at Blomsterstænglerne har ondt
ved at bryde igennem. I denne Periode og senere
kan Planten ofte blive angreben af Bladlus, som er
farlige Gæster og derfor maa ødelægges, inden de
tager Overhaand, ved tidlig paa Morgenen, medens
Buggen endnu sidder paa Planterne, at strø
Tobaksstøv paa de angrebne Steder eller ved at sprøjte
med Tobaksvand, hvilket ogsaa bidrager til at
holde Rapsbiller og Kaalgalmyg borte; de kan
ellers blive meget slemme, saa de maa indfanges
ved Afrystning over en Paraply, indvendig
oversmurt med Klister, eller ved Hjælp af et
Rapsbillefangeapparat (se »Redskaber«). Fra det
Stadium, da Stænglerne er brudte igennem, og til
Høsten indtræder, har man kun at holde Jorden ren
og at vande, hvis det gøres nødvendigt. Tørt og
varmt Vejr i Blomstringstiden er heldigst for
Befrugtningen. Naar Frøet begynder at udvikles,
bliver Stænglerne saa tunge, at de maa støttes ved,
at der sættes 4 Stokke om hver Plante med 2 Bind
uden om af Bindegarn eller stærk Bast, eller ved
at sætte Ris om dem; dog maa man selvfølgelig
paase, at Stænglerne ikke klemmes saaledes
sammen, at Lys og Luft ikke kan faa uhindret
Adgang til det indvendige af Planternes Top. I
Midten af Septbr. begynder Frøet at modnes, og man
afskærer da de tidligst modne Grene af en eller to
Gange. Senere kan man afskære hele Toppen paa
een Gang, men kun, naar alt Frøet er modent;
Frøet maa da have en sortbrun Farve. Stænglerne
bindes sammen i Knipper og ophænges paa et luftigt
Tørreloft eller i en tør Lade med Cementgulv. Har
man ikke Cementgulv i Eftermodningslokalerne,
maa man brede Frøsejl paa Gulvet, for at der
ikke skal gaa noget Frø til Spilde. Efter 3-6
Ugers Forløb kan Tærskningen begynde. Har
man mindre Frømængder, sker det bedst ved med
korte Stokke eller med Plejl at tærske Frøet i fladt
udbredte Sække; større Mængder kan tærskes med
Maskine, helst Pigtærsker. Bruges Slaglemaskine,
gives der rigelig Plads mellem Broen og
Cylinderen, og Slaglerne omvikles med Tøjstrimler; ellers
slaas for meget Frø itu. Tærskes med Plejl, maa
det ske paa Frøsejl med Underlag af blød
Halm. — Frøet renses paa en dertil indrettet lille
Sneglrensemaskine, som sorterer Frøet i tre
Kvaliteter, hvoraf Nr. 3 er kassabelt, Nr. 2 lader
man gaa over Maskinen flere Gange, indtii den
ligesom Nr. 1 er en 1. Kvalitets Handelsvare, eller
i Mangel af Maskine med Sold og Drøftetrug (se
Tærskning og Rensning). — Frøet skal
nu tørres, hvilket sker enten ved Ovnvarme, der
dog ikke maa være for stærk, eller bedst i fri
Luft ved at lægge Frøet paa Sejl eller Lemme i
Solen og hyppigt omrøre det. Ofte bruges de
saakaldte Tørrebakker, 2 m X 60 cm; de fire
Ramstykker er 10 cm brede og 1 cm tykke Brædder,
og derpaa findes fastslaaet to Tværstykker.
Ovenpaa Ramstykkerne fæstes stærkt Lærred. Der kan
være 20-25 kg Frø paa en saadan Tørrebakke, og
flere Bakker kan sættes ovenpaa hverandre med en
Træklods under de fire Hjørner paa Rammen, saa
man kan komme til at røre i Frøet. De Fjender,
man har at kæmpe imod, er, foruden Bladlus
forskellige Fugle, Snegle, Sommerfugle- og
Fluelarver, Rapsbiller, Kaalgalmyg samt Skulpesvamp
o. fl.

Avlens Størrelse er meget variabel. Overgemt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0109.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free