- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
98

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blomkaal - Blomkarse - Blomme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Frø beskadiges ofte af Mider, der holdes borte ved
at iblande Naftalin. Frøenes Størrelse er saa
forskellig, at der opgives, at 100 gr indeholder fra
13.100-41.100 Korn; almindeligst har 100 gr godt,
veludviklet Frø ca. 32.000 Korn; spirer med
85—90 pCt., bruger 5—8 Døgn til Spiring; kan spire
ved + 4° C., men da langsommere. Spireevnen
holder i 4—5 Aar.
H. G—m.

Blomkaals Anvendelse: Bruges i
Suppe, med rørt Smør, stuvet, i Omelet, Gratin og
Budding, grilleret, med Tomat- eller Karrysauce i
Risrand, farceret, til Pickles o. s. v. Inden Kogningen
lægges Kaalen et Par Timer i salt Vand, derved
fjernes Larver o. l. Koges ved Damp, i Vand eller
Mælk c. 3/4 Time. Ribberne af de inderste skøre
Blade bruges ogsaa. Se Henkogning.
M. L.

Blomkarse (n.) se Tropæolum.

Blomme (d. og n.), Plommon (s.). Prunus
(Amygdalaceæ). Vore almindeligst dyrkede
Blommesorter nedstammer dels fra Prunus
insititia
L., Alm. Kræge, Runde Blommer, der vokser
vildt her i Landet, dels fra P. domestica L.,
Blommetræ, Sveskeblomme, der antagelig hører
hjemme i Lilleasien. Disse to Arter krydses let;
der er derfor allehaande Overgange. Kultur: B.
formeres ved Okulation med sovende Øje paa
Frøstammer af beslægtede Sorter (se Kirsebær).
Almindeligst anvendes dog til alle Damascener
og Varieteten St. Julien samt til mindre
Former Myrobalan. Selvfølgelig kan man efter
Frøudsæd af den sidste ikke vente Planter af
ensartet Vækst, saaledes som f. Eks. af de ad
vegetativ Vej formerede Kvæde og Doucin til
Dværgunderlag for Pære og Æble. Der er noget
uberegneligt med Hensyn til den Jordbund, hvori B. bedst
trives. Resultatet af Dyrkningen kan være højst
forskelligt paa to Steder, der tilsyneladende
frembyder de samme Forhold. B. synes dog fortrinsvis
at ynde en noget svær, kalkholdig, ikke for tør
Jord, om den end i Reglen giver tilfredsstillende
Udbytte i enhver ikke meget tør Jord. B. dyrkes
i naturlig Størrelse og Form (stammede Krontræer,
Pyramider), i naturlige, smaa Former (Pyramide-
og Buskform, væsentligst ved Hjælp af Myrobalan
som Grundstamme samt Rodbeskæring), og som
Espalier, dels fritstaaende, dels ved Mur. De
storfrugtede, fine Sorter udvikler sig bedst ved en syd-
eller østvendt Mur. Til Pyramider egner sig f.
Eks. Alm. og tidl. engelsk Sveske og Kirkes
Blomme; til Buskform f. Eks. Tidl. Reine Claude,
Victoria og Ferskenblomme; til Uformer og Verriers
Palmette f. Eks. Kirkes Blomme, Gul Æggeblomme
o. m. a.; til Vifteform alle Sorter. Træet lider ikke
meget af Gummiflod, taaler derfor godt Beskæring,
om man end ikke bør anvende større Indsnit. For
de naturligt formede Træers Vedkommende vil
Beskæringen af Toppen væsentligt bestaa i den
nødvendige Udtynding samt for ældre Træer
Foryngelse. Espaliertræer derimod maa beskæres
regelmæssigt, og efterfølgende Anvisning gælder
derfor kun Espaliertræer. Kraftige Ledegrene skæres
om Foraaret tilbage til 2/3 af den oprindelige
Længde. Blomsterne kommer frem væsentligt paa
kortere eller længere Frugtsporer (Fig. 1), endvidere
forneden paa længere, enaarige Grene. Naar en
saadan har givet Frugt, frembyder den forneden
et nøgent Parti, paa hvis Forlængelse der
fremkommer korte Frugtsporer. Undtagelsesvis giver
Hovedknoppen Skud samtidig med, at en Biknop
giver Blomst og Frugt. Man kniber derfor hellere
alle Skud, der ikke skal være Ledegrene eller være
medvirkende til Stilladsdannelse, for at undgaa
disse tidilgt nøgne Partier, og i Stedet for
fremtvinger man korte Frugtsporer, der er bedre og
lever i mange Aar. — Af en Blomsterknop udvikles
2 Blomster, men det er sjældnere, at mere end een
Frugt naar til Udvikling. Om Sommeren fjernes
Skud, der vender ind imod, og ligeledes helst de,
der vender lige ud fra Væggen; alle andre Sideskud
knibes over 6te Blad. Biskud knibes over 4-5 Blade.
Næste Foraar skæres Kviststumpen tilbage over 3
gode Knopper, hvis der ikke alt er udviklet
Frugtsporer; i saa Fald behandles den som 2-aarig
(Fig. 2) Naar Frugtsporerne kun giver korte

illustration placeholder
Fig. 1.

Fig. 1. En Frugtgren (opr. Frugtspore), der 4 Aar i Træk

har givet korte Forlængelser. Stykket a-b har sidste Aar

givet Frugt umiddelbart fra sine Knopper. Ved

Foraarsbeskæringen skæres tilbage over de nedre, korte Frugtsporer

(ved c).


illustration placeholder
Fig. 2.

Fig. 2. Kvisten blev ved Foraarsbeskæringen skaaren over

3 Knopper (ved c); den har i Løbet af Sommeren givet et

langledet Skud fra den yderste og to svage Skud

(Frugtsporer) fra de to andre Knopper. Den yderste Kvist skæres

nu — Aaret efter — tilbage over 1 à 2 Knopper (ved b); næste

Foraar, hvor man kan vente Blomst paa Frugtsporerne,

skæres over den øverste af disse (ved a). — En Kvist, der

har været tidligt kneben, udviser undertiden samme Resultat

som her den toaarige Gren; den behandles da paa samme

Maade som denne. — Hvis der ved a i Stedet for

Frugtspore var udviklet en kraftig Kvist, maatte man straks

skære ned over denne og derpaa beskære den som antydet

for den øverste Kvists Vedkommende.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0110.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free