- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
106

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brak - Brakteer - Brakved - Brand - Brandbæger - Branddug - Brassavola - Brassia - Brassica

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Gødning at holde Jorden i høj Kultur, men netop
en saadan stærkt opgødet Jord kan undertiden blive
mindre velegnet til Dyrkning af forskellige
Planter. Særlig under saadanne Forhold vilde en
Brakning af Jorden sikkert være paa sin Plads. De
gennem Aarene aflejrede Gødningsstoffer vil ved den
hyppige Bearbejdning og den forøgede Tilførsel af
Luft atter blive bragt i en for Planterødderne let
optagelig Tilstand, ligesom maaske ogsaa de for
Plantevæksten skadelige eller mindre nyttige
Bakterier, der vistnok ofte udvikler sig i en saadan
overkultiveret Jord, gennem Bearbejdningen og
Udluftningen vil blive svækkede i deres Udvikling.
Endvidere er det ved Undersøgelser i de senere Aar
godtgjort, at de kvælstofopsamlende Bakterier
udvikler og formerer sig særlig stærkt i Jord, der
bliver brakket. At en rigtig gennemført B.
bringer Jorden i en for Planterødderne behagelig, skør
og bekvem Tilstand, maa ogsaa tillægges stor
Betydning. Faktisk er det i hvert Fald, at ogsaa
mange af de Planter, vi dyrker i Havebruget, alt
andet lige, vokser og trives bedre i brakket end i
ubrakket Jord.
D. T. P.

Brakteer eller Højblade kaldes Blade, som sidder
nedenfor Blomsterne eller Blomsterstandene, og som
antager en anden Form end de øvrige Blade.
Undertiden er de tillige smukt farvede, som hos Calla,
Billbergia, Poinsettia og fl.
L. H.

Brakved (s.) se Rhamnus Frangula.

Brand i Jorden fremkommer navnlig i
Varmebede, naar Undervarmen er meget stærk, og viser
sig som graa, tørre Pletter; har B. grebet om sig,
maa Jorden fjernes og fornyes, da den mister sin
Næringsværdi derved.
P. F.

Brandbæger se Senecio.

Branddug (Fumago vagans). Denne Svamp
optræder paa en Mængde forskellige Havevækster,
baade Træer og Urter; den danner paa Bladenes
Overside en kulsort Skorpe som et Lag Kønrøg.
Den staar sædvanlig i Forbindelse med Angreb af
Bladlus, idet disses søde Udtømmelser drypper ned
paa de lavere siddende Blade og paa disses
Overside danner den saakaldte »Honningduga; i denne
hænger Sporerne let fast, og den tjener til Næring
for Svampen, der ikke trænger ind i Bladene, men
kun gør Skade ved at berøve dem Lys og Luft.
Den optræder især i Haver med indesluttet
Beliggenhed, og de Planter, paa hvilke den hyppigst
viser sig i større Mængde, er Lind, Blommetræer,
Vinstok og Humle. Svampens skadelige Rolle
bestaar for Prydplanternes Vedkommende især i, at
den skæmmer disse; paa Humlen gør den ofte
betydelig Skade baade med Hensyn til Kvantitet og
Kvalitet af Udbyttet. Alle de Midler, man har
til at tilintetgøre Bladlusene, vil ogsaa være
virksomme mod B. (se Art. Bladlus).
F. K. R.

Brassavola (Orchidaceæ). Interessante og
pragtfulde Epifyter fra Centralamerika og Brasilien.
Blomsterne meget store i hvide og grønne Farver.
Af Slægtens 30 Arter dyrkes hovedsageligst B.
Digbyana
Lindl. (Lælia Digbyana Benth.),
Honduras, graaagtige Blade og kraftige, robuste
Bulber; Blomsterne 12-15 cm i Gennemsnit, hvide
med hvidgrøn Skattering, Læben meget stærkt
frynset og sønderdelt til et rigt Skæg; pragtfuld.
B. glauca, Lindl., Meksiko, ligner foregaaende,
men har ufrynset Læbe og mindre Blomster. Begge
disse Arter er højst interessante og meget
dekorative. B. Digbyana er meget søgt som Materiale
til Krydsbefrugtning med Lælia og Cattleya,
hvorved de nu saa ofte dyrkede Slægter
Brassocattleya og Brassolælia er opstaaet i
en Mængde forskellige Former. Kultur: Aldeles
som Lælia, men i hængende Kurve. Se i øvrigt
Orchidékultur.
Ax. Hzn.

Brassia (Orchidaceæ). Tredive Epifyter fra
Meksiko og Vestindien. Bulberne temmelig store,
tiltrykte og forsynede med to lancetformede grønne,
næsten læderagtige Blade. Blomsterne i lange
elegante Klaser. Mest dyrkede er: B.
Gireoudiana
Rchb., Centralamerika, 30-35 cm lange
Klaser af gule, rødplettede Blomster. B.
Lanceana
, Lindl., Brasilien. Bl. gulgrønne med
brune Pletter. B. maculata R. Br., tropisk
Amerika, 25-30 cm lange Klaser af hvidgule
Blomster med brunrøde Striber og Pletter. B.
verrucosa
Lindl., Guatemala, Blomsterklaserne
indtil 60 cm lange, Blomsterne lyst hvidgrønne med
sortbrune Pletter, Læben hvid med grønne
Punkter og Pletter. Alle Arterne blomstrer om
Foraaret. Et finere Bindemateriale end en
Brassiaklase med dens langbladede, fine Blomster kan
næppe tænkes. Dens ualmindeligt originale
Blomster har smalle, forlængede Blomsterblade og
bliver derved særdeles elegante. Kultur: I temp.
Varmhus ligesom Cattleya. Se i øvrigt
Orchidékultur.
Ax. Hzn.

illustration placeholder
Brassia Lanceana.


Brassica (Cruciferæ). B. oleracea L.
acephala crispa
, Sirkaal, toaarig Frilandsplante,
men dyrkes som enaarig. De herhen hørende
Varieteter med pupurrøde, rød- og hvidbrogede, mere
eller mindre indskaarne, krusede Blade er meget
smukke Dekorationsplanter og af fortrinlig
Virkning hen paa Efteraaret og en Del af Vinteren.
Det er især i større Haver, at de vil finde god
Anvendelse, f. Eks. i Udkanten af Buskadser, men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0118.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free