- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
107

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brassica - Brassica - Brassocattleya - Brassolælia - Bredvinget Æblemøl - Bregnekultur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ogsaa i mindre Haver vil nogle faa Planter gøre
god Fyldest. Til Dekoration af Trappegange,
Vestibuler og lignende Steder er de ogsaa brugbare og
plantes til dette Øjemed om Efteraaret som
udvoksede Planter i temmelig store Potter; endelig er
afskaarne Blade meget pyntelige til Vase- og
Borddekoration etc. B. o. a. c. var. atropurpurea,
1 m; har grønne, rødlig anløbne Blade med
purpurrøde Striber og Pletter. Var. prolifera, c. 60
cm; store, bølgetrandede Blade og fremtrædende
Bladribber, hvorfra udvokser ejendommelige
Smaablade. Af denne haves rød- eller rosabrogede og
hvidbrogede Varieteter; begge Farver kan ogsaa
optræde paa samme Plante. Var. laciniata
variegata
, c. 60 cm; dybt indskaarne,
fjerdelte Blade. Ligesom af foregaaende findes der af
denne baade rød- og hvidbrogede Varieteter. Var.
palmifolia
, Palmekaal, har en bar Stamme,
indtil c. 1,50 m høj, og en stor, fyldig Bladkrone
af store, mørkegrønne, regelmæssigt stillede Blade,
hvorved hele Planten faar Lighed med et lille
Palmetræ; egner sig især til Solitærplante. Kultur:
Saas i Begyndelsen af Maj paa Friland — bør
prikles — og udplantes, naar Planterne er
passende store, med 50-70 cm Afstand; Palmekaalen
udvikler sig smukkest, naar den saas i
Marts-April i kold Bænk. For at B. skal kunne give
store, fyldige, godt farvede Planter, kræver de en
meget næringsholdig Jord, ligesom det ogsaa er
af Vigtighed at have Frø af god Kvalitet. Vil
man høste dette, lader man nogle af de bedst
farvede og mest karakteristiske Planter blive
staaende paa Voksestedet, eller de henplantes paa et
særligt Bed om Foraaret. Frøets Spirekraft 4
Aar; Spiring i Løbet af 8-12 Dage.
L. F.

Frøet bør i Norge saas i kold Bænk sidst i
April.
N—k.

Brassica se Hovedkaal, Blomkaal,
Broccoli, Knudekaal, Grønkaal,
Kaalrabi og Roer.

Brassocattleya (Orchidaceæ). Gennem kunstig
Befrugtning tiltrukne Hybrider mellem Brassavola
og Cattleya. Blomsterne hos disse Hybrider er i
Reglen meget store, med oftest stor kruset og
pragtfuldt farvet Læbe. De vokser kraftigt og
trives ligesom de fleste Orchidehybrider næsten bedre
i vore Drivhuse end de importerede Arter. Særlig
tiltrækkes nye Sorter med Navn efter en eller
anden Blomsteramatør. Kultur: som Cattleya
og Lælia.
Ax. Hzn.

Brassolælia (Orchidaceæ). Ligesom foregaaende
er disse Orchidéer Resultat af kunstig
Befrugtning, her mellem Brassavola og Lælia, og forener
i sig Forældrenes Karakterer. Hvad i øvrigt er sagt
om Brassocattleya, kan ogsaa gælde her.
Ax. Hzn.

Bredvinget Æblemøl, bred vingade äpplemalen (s.),
(Simaethis pariana Cl.), en lille uanselig
Sommerfugl, hvis Larve ofte i høj Grad
hjemsøger Æbletræerne. Den bliver c. 15 mm lang,
er lysegrøn og gul med talrige smaa sorte
Prikker. Den lever paa Bladenes Overside under et
meget tyndt og gennemsigtigt Væv, og bevæger
sig meget hurtigt, naar den forstyrres. Gnaver
af Bladets Overhud. Forpuppes i en tæt, snehvid,
spoleformet Kokon, som ofte sidder i en Rynke paa
Bladet. Bekæmpes ved en i god Tid udført
Sprøjtning med Arsenikgifte. Synes ikke at være
fundet i Danmark.
A. T.

Bregnekultur. Varmhusbregner — Hvad
først Lokale og Anbringelse angaar, vil det være
heldigst, om man kan raade over et Hus til
Bregner alene; i Mangel heraf maa man samle dem
paa de mest skyggefulde Pladser i Varmhuset og
ikke sprede dem mellem andre Planter, som
kræver andre Kulturbetingelser, hvorved det bliver
vanskeligt at give dem saa ensartet en Behandling
med Skygning, Sprøjtning etc., som de kræver.
Endvidere maa de anbringes saaledes, at de er
skærmede mod direkte Varmeudstraaling fra
Rørene, og at de har deres Plads paa et fugtigt
Underlag: Grus eller Bark, paa Riste over et
Vandbassin, eller de maa udplantes i Grotter, mellem
opstillede Dysser af Tufsten, paa Bagvægge af dette
Materiale eller i Korkkurve o. lign. Varmerørene
i Huset maa helst i rigelig Mængde være
forsynede med Fordampningsskaale til Vandpaafyldning,
hvad der bedst sikrer en til Varmegraden svarende
Fugtighed. En fugtig Undervarme — Gødning
eller Barkgrube eller et Bassin med opvarmet Vand
— vil i høj Grad befordre en frodig Udvikling i
Vækstperioden.

Formeringen sker almindeligst ved Roddeling,
for enkelte Slægters Vedkommende ved de paa
Bladene fremkommende Yngleknopper eller
Smaaplanter, og endelig ved Saaning af modne Sporer.
Disse kan saas paa flade Sphagnumtørv, paa
Mursten, der til dette Øjemed er paasmurte med et
Lag udvadsket Mose- eller Lyngjord paa Oversiden,
eller i flade Skaale med Sphagnum ovenpaa et
Bundlag af Skaar. Sporeformeringen kan passende
ske i Vintertiden i Formeringsbedet, hvor de
tilsaaede Genstande anbringes i fugtig Bark eller i
en Zinkbakke med Vand, for at en stadig
Fugtighed fra neden kan gøre Vanding eller
Sprøjtning overflødig, hvorved Udsæden ellers let helt
ødelægges. Der holdes indesluttet Luft ved Hjælp
af Glasklokker eller Glasskiver og skærmes mod
Solskin. Naar Overfladen er bleven grøn af de
spirede Forkim, prikles disse i Smaaklumpe
i flade Skaale med Lyngjord og behandles
vedblivende paa samme Maade, indtil Bladene viser
sig; de prikles da atter eller plantes enkeltvis,
hver Plante i sin lille Potte.

Varmhusbregnernes Hvileperiode falder
naturligt fra Novbr. til c. midt i Febr., i hvilken Tid
en Temperatur af 15-20 ° C. om Dagen og 12-15°
C. om Natten vil være dem tjenligst; højere bør
den ikke stige. Adiantum-Arterne o. fl. taber i
denne Periode efterhaanden de fleste Blade; der
vandes meget sparsomt, uden dog at drive det til
den Yderlighed, at Rodklumpen helt udtørrer,
hvilket ingen Bregne taaler, ligesom der stadig
vedligeholdes en moderat Luftfugtighed i Huset.
Gymnogramma-Arterne foretrækker dog lidt højere
Vintertemperatur og noget mere tør Luft og maa
derfor, saa vidt muligt, i denne Periode helst holdes
for sig selv i et Formeringshus eller andet
passende Sted. Naar de ny Bladspirer i Febr.
begynder at bryde frem, er det Tid at plante om, inden
den ny Vækst skrider for langt frem, og ny
Roddannelse er i Gang. Hovedbetingelsen for den
hertil tjenligste Jordblanding er, at den er let, porøs,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0119.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free