- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
110

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Broer - Brogede Blade - Brombær

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

B. (Fig. 1), brudte B. (Fig. 2), Buebroer (Fig. 3)
og Hængebroer (Fig. 4). B. skal som Regel
anbringes saaledes, at de ligger vinkelret paa begge
Vandbredder, og man bør ikke anvende mere end
det nødvendige Antal.
E. G.

illustration placeholder
Fig. 1-4.


Brogede Blade forekommer ret hyppigt hos de
i Haverne dyrkede Prydplanter. Enten kan der
paa Bladenes grønne Bundfarve optræde hvide,
røde eller gule Pletter, Striber eller Baand, eller
Bladene kan være ensfarvede hvide, gule eller
røde. Hos nogle Arter optræder dette normalt paa
alle Bladene, som f. Eks. hos Caladium og Humulus
japonicus, hos andre er det oprindelig et enkelt
Skud, der har givet brogede Blade, og denne
Egenskab kan da i Reglen kun bevares, naar
Formeringen sker ad vegetativ Vej, som f. Eks. ved
Acer Negundo fol. albo. var.
L. H.

Brombær (d. og n.) Björnhallon (s.), Rubus
(Rosaceæ). En formrig Slægt, der i Skandinavien
fortrinsvis findes i milde Kystegne, snart som
højtvoksende, slyngende, opretvoksende og snart som
krybende Halvbuske. Mange af de slyngende
Arters Frugter samles i stor Mængde i September til
Syltning for Vinteren, da den friske, kraftige
Syre, de indeholder, er højt skattet. Hvor de
forekommer i Busk- eller Kratskove paa aabne,
solbelyste Steder med passende Støtte for Stænglerne,
bærer de rigt og bliver bedst modne. Mange af
vore hjemlige Brombær-Arter med store Frugter
kan ved at udplantes i Haven og ydes passende
Pleje give alt, hvad der behøves i en Husholdning.
Vore indenlandske Brombær-Arter er imidlertid
ømtaalige for stærkere Frost i Maanederne
Marts-April, hvorved de unge Stængler, der skulde bære
Frugt i Sommerens Løb, fryser ned helt til
Jordoverfladen, saa hele Høsten udebliver, i alt Fald
hvad angaar de vildtvoksende Arter. Denne
Omstændighed har medført, at man saavel i større
som mindre Haver i mange Aar har begyndt med
Dyrkning af Brombær og dertil valgt den
storfrugtede armeniske Brombær Rubus
hedycarpus Focke, var. armeniacus Focke. Denne Art
eller dens Form er vildtvoksende paa Bjerge i
det vestlige Ungarn og Transkaukasien. Dens
Haardførhed er lige med vore hjemlige Arters,
hvorfor ogsaa denne maa dækkes. Den angives i
vild Tilstand at blive 1-2 m høj; i Kultur og ved
god Behandling bliver Stænglerne dobbelt saa lange,
er rigt forgrenede og meget kraftige, kantede,
besat med stærke Barktorne. Bladene er ovenpaa
grønne, underneden graafiltede; Bladenes
Hovednerver rigt besat med Torne. Dyrkningsmaaden
maa gaa ud paa at skaffe nødvendig Støtte for de
lange Skud. Mur eller Plankeværk af 2-3 m
Højde, vendende mod Øst eller Vest i nogenlunde
beskyttede Haver, synes vel egnede; her modnes
de etaarige Stængler saa godt, at Vinterdækning
er unødvendig. Et fritstaaende Espalier paa en
varm Plads, foran og Syd for en Mur eller Hæk,
kan ogsaa anbefales; dog maa Brombær-Espalieret
være mindst 1-1 1/2 m derfra, saa der er Plads til
Klipning af Hæk og Opbinding af
Brombærrankerne. Disse bør først paa Vinteren bøjes ned til
Jorden og dækkes med Granris. Espalieret bør
bestaa af i Jorden nedrammede armtykke Gran-
eller Egestammer, paa hvilke der spændes
stormasket galvaniseret Traadvæv. Over dette
fordeles Rankerne og fæstes med S-formede
Dobbeltkroge, saaledes at den ene Krog fatter Nettets,
Masker, den anden Ranken. Disse Kroge laver
man selv ved Hjælp af en Tang, der tillige kan
overklippe Traaden. Denne Opbindingsmaade er let
og behagelig. Dyrker man B. ved Mur eller
Plankeværk, er Opbindingen ogsaa lettere, naar
Espalieret er Jerntraadsnet. Paa varm, solaaben
Sandjord kan B. ogsaa dyrkes som Hæk, og bindes da
til Jærntraadsnet, som bør have en Højde af
mindst 1,5 m. Endvidere lader det sig i smaa
Haver med godt Resultat gøre at dyrke den i
Søjleform; Stativet hertil bør være højt, mindst
3-5 m.

Pasningen af denne og lignende Brombær-Arter
bestaar i at løsne Rankerne fra deres Støtte i
Okt.-Novbr. og afskære ved Jorden alle de
Ranker, som har baaret Frugt, og forkorte
Sommerskuddene, der skal bære Frugt næste Aar,
hvorefter disse bindes sammen, efter Omstændighederne
i et eller to Knipper, som lægges omtrent tæt
til Jordoverfladen og dækkes med Grangrene, til
at begynde med kun tyndt, men henad
Februar-Marts tykkere. Dækning med Tang eller Halm

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0122.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free