Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brombær - Brombær som Prydbuske - Bromus - Broussonetia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
har haft til Følge, at Barken og det unge Ved
blev af gnavet af Skov- og Rødmusen; ved at
dække, som anført, med Grangrene er dette ikke
hændet. Med Hensyn til den videre Pasning maa
anføres, at man ved Opbindingen foruden det, som
allerede er omtalt, ser til at alle Ranker kommer
til at ligge udenpaa Jærntraadsnettet; kommer et
eller flere af Hovedskuddene bagom Nettet, kan
dette ofte besværliggøre Fjernelsen af de 2-aarige,
døde eller halvdøde Ranker. Ikke at tale om
Aarsstammerne.
Naar Vejret om Foraaret anses passende,
begynder man at mindske den tykkere
Vinterdækning, for siden at fordele det Antal Ranker,
til hvilke der er Plads, og binde dem til Nettet
enten med Pilevidier eller med de ovenfor nævnte
Jærnkroge. Efterhaanden som de unge Skud
skyder frem fra Roden, tilses de med Opbinding, og
der sørges for en passende Fordeling af dem paa
Espalieret. Rodskud, til hvilke der savnes Plads,
borttages. Frugterne plukkes efterhaanden som
de modnes. Formeringen foregaar ved at tage
Vare paa de Planter, som dannes ved at Spidsen
af de lange Ranker slaar Rødder, naar de naar
Jorden.
Fligetbladet Brombær, Rubus
laciniatus Willd., forekommer vildtvoksende paa
Bornholm og i Sverrig, dyrkes i sidstnævnte Land
sparsomt; der paastaas, at det har en rigere Aroma
end det armeniske Brombær. Plantens Højde omtr.
1,5 m; er rigtbærende; Frugten noget mindre og
fast. Ogsaa denne bør dækkes.
Af nordamerikanske Brombær skal anføres
Former af Rubus villosus Ait. New Rochelle og
Hoosacs Thornless; Rubus canadensis L.
Newman’s Thornless; Rubus flagellaris
Willd. Miner’s Trailing. Alle disse er
haardføre, kan dyrkes som Hindbær, men Frugterne er
smaa, og Udbyttet er for ringe trods det
ubetydelige Arbejde, de kræver.
Jordbær-Hindbær, Smultron-Hallon (s.),
Rubus illecebrosus, Focke., er i Lighed
med Rubus arcticus L., og Multebær,
Rubus chamæmorus L., at anse for urteagtige
Planter, hvoraf de to sidste ikke med Fordel lader
sig kultivere, hvorimod deres Frugter bliver
indsamlede, hvor Planterne vokser vildt.
Jordbær-Hindbær har store skarlagenrede, smukke Frugter af
en flov Smag, de kan anvendes til Syltning.
Planten har ikke større Dyrkningsværdi. Kulturen er
meget let, da Planterne kan blive staaende paa
samme Plads i flere Aar, men da den breder sig
meget stærkt ved Udløbere, maa den jævnlig
afstikkes og i det hele taget ikke anbringes, hvor
den kan genere andre Planter. J.-H. kaldes
undertiden, men fejlagtig R. sorbifolius og R.
rosifolius.
Rubus xanthocarpus, Bur. et Franch.
kaldet »Guldbær« er en lignende lav, nærmest
urteagtig Plante, der har smukke gule Frugter, men,
som det synes, heller ikke af større
Dyrkningsværdi.
Logan Brombærret angives som en
Krydsning mellem et Par Rubusarter. Hvilke disse
er, er imidlertid ubekendt. Det er i de sidste Aar
indført til os fra Nordamerika. Halvbusken bliver
2-2,50 m høj, vokser til at begynde med lodret
op til en Højde af 1 m, hvorefter Grenene bøjer
sig mod Jorden, som de til sidst følger. Frugterne
modnes i August, er store, purpurrøde, lidet
holdbare, sure, uden nogen bedre Bismag. De besøges
meget af Fluer, som snart fortærer de kødfulde
Dele. Naar nu hertil kommer, at der paa hver
Busk kun modnes nogle faa Frugter samtidig,
indses det, at man, om man vil bruge dem til
Syltning — til hvilket de nok bedst passer —
maa have et større Antal Buske, for at kunne have
virkelig Nytte af dem. Plantes med 4 m Afstand;
behøver Opbinding; er ellers haardfør. Formeres
enten ved Skudspidser, som sænkes i Jorden, eller
ogsaa ved Frø, som udsaas med det samme det
høstes. Det spirer det paafølgende Foraar.
F. U.
I Mellem- og Nordsverrig kan Brombær eller
Björnhallon ikke dyrkes med Fordel.
E. L.
Brombærs Anvendelse: B. bruges til
Saft, Drikke og forskellige Frugtretter. Er
udmærket til Kompot, kogt i Vandbad eller neddrysset
med Sukker. Se Henkogning og Syltning.
M. L.
Brombær som Prydbuske se Rubus.
Bromus (Gramineæ). B. brizæformis Fisch.
& Mey., Persien, en- eller toaarigt Sirgræs,
anvendeligt til friske og tørrede Buketter; 30-40 cm;
Blomstringstid Aug-Septbr. B. madritensis
L., Sydeuropa, enaarig; 30-40 cm. Kultur: Saas
i Marts-April paa Voksestedet; udtyndes til 20 cm
Afstand. Udsæd om Efteraaret paa Voksestedet er
at foretrække, den blomstrer da tidligere. Ynder
Halvskygge. B. unioloides Willd. (Ceratochloa
pendula Schrad.), Amerika, Australien, enaarig,
undertiden fleraarig; 50-100 cm. Saas i April paa
Voksestedet eller i kold Bænk og udplantes da i
Maj. Anvendelig til friske og tørrede Buketter,
men maa afskæres tidligt, da Frøet ellers falder af.
Solrigt Voksested. B. patulus M. & K.,
Sydeuropa, 2aarig; 30-60 cm. Saas i Maj-Juli paa
solrigt Voksested.
L. F.
 |
| Bromus brizæformis. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
