- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
113

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brøndkarse - Buddleja - Buehæk - Buketbinderi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Brøndkarse, Nasturtium officinale R.
Br. (Cruciferæ), Køkkenurt, som dyrkes efter ret
betydelig Maalestok i Tyskland, England og
Frankrig, men kun lidt i de tre nordiske Lande.
B. findes vildtvoksende hos os i Vandløb, men den
dyrkede Form er mere kødet og saftigere,
ligesom den ogsaa er af noget mildere Smag end den
vildtvoksende. Den forhandles i Udlandets større
Byer fra Oktbr. til April, og er paa Grund af sin
pikante og skarpe Smag en efterspurgt Grønsag.
Til Brøndkarseanlæg fordres saa vandrige
Kildevæld, at de overrislede Bede selv i betydelig
Afstand fra Kildens Udspring ikke fryser til om
Vinteren. B. dyrkes i 3 m brede og 50 cm dybe
Kanaler, de saakaldte Karseklinger, som skal
kunne lægges tørre, naar de beplantes. I Aug.
omlægges Klingerne, Bunden renses og jævnes,
saaledes at Vandet kan have jævnt Fald. Af de
optagne Planter skærer man de unge Skud i 20 cm
Længde og planter disse i Dyndet paa Bunden af
Klingen med 12-15 cm indbyrdes Afstand. Efter
kort Tids Forløb er Planterne rodfæstede, og man
lukker da Vandet ind i Klingen, saaledes at
Vandstanden er 10-12 cm. Klingerne gødes i Oktbr.,
eller naar Planterne, efter at Afgrøden er høstet,
atter kommer i Vækst. Faaregødning eller halmfri
Staldgødning spredes jævnt ud over Bedet og
trykkes med et dertil indrettet Redskab ned i Dyndet.
Fra Tid til anden maa Planterne trykkes ned under
Vandet med et Bræt, der er anbragt paa et Skaft;
Skud, som rager op over Vandet, bliver nemlig
gule og taber deres Velsmag. Klingerne kan
høstes hver 4. Uge, i den koldeste Tid kun hver
6. Uge. Et Bræt lægges over Klingen, og fra
dette plukker man de 10 cm lange Skud og
bundter dem, medens de øvrige Skud lades urørte, til
ogsaa de har opnaaet passende Størrelse.
L. H.

Buddleja (Loganiaceæ), Frilandsbuske. B.
curviflora
André, (B. japonica Hemsl.), Japan.
Lav eller mellemhøj Busk med lange,
lancetformede Blade og i Juli smaa violette Blomster i
meget lange, hængende Klaser eller Aks i Enden
af Skuddene. B. variabilis Hemsl., Kina, med
de i Handelen under Navn af B. v. magnifica
og B. v. Veitchiana gaaende Former bør
begge fremhæves som særlig smukke,
sommerblomstrende Buske med purpurviolette Blomster i
næsten fodlange hængende Aks. Desværre er de
vistnok kun helt haardføre paa god, varm
Jordbund og beskyttet Vokseplads. B. globosa Lam.,
Chili, har smaa gule Blomster i stilkede, runde
Hoveder.
A. B.

Kultur: B. formeres ved Frø under Glas.
Planterne prikles tidlig om Foraaret, helst
enkeltvis i Smaapotter, overvintres frostfrit og udplantes
følgende Foraar i god, kraftig Jord paa varm
Plads, hvor de dækkes lidt ved Roden om
Vinteren. De fryser som Regel ned, men skyder rask
om Foraaret og blomstrer hen paa Sommeren. B.
v. magnifica og B. v. Veitchiana formeres let ved
Stiklinger, saavel urteagtige i Juni under Glas
som ved træagtige om Foraaret paa Friland; men
Stiklingerne maa da afskæres om Efteraaret og
overvintres frostfrit, indslaaede i Sand.
J. B.

illustration placeholder
Buddleja variabilis.


Buehæk se Løvgang.

Buketbinderi. Den Udvikling, som i det hele er
foregaaet med al Bindekunst (se Binderi), har
selvfølgelig i første Linie sat sit Præg paa
Buketbinderiet, som vel ikke er den ældste, men dog den
naturligste Form for Anvendelsen af Blomster. En
tidligere brugt Metode for Buketbinding bestod
nærmest i, at de ganske kort afskaarne Blomster
forsynedes med en Staaltraadsstilk og anbragtes
tæt sammen med en lidt hvælvet Overflade.
Blomsterne dannede forskellige farvede Ringe eller
Zigzaglinier, indbyrdes adskilte ved Striber af Grønt,
og sluttelig indesluttedes hele Buketten i en Holder
af Papir eller Silketøj (se Fig. 1). Arrangementet
mindede nærmest om et Tæppebed i det smaa.
Dog kunde der over disse Buketter tit være en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0125.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free