- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
116

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bulbophyllum - Buphthalmum - Burgundervædske - Buskads og Busket - Busknellike - Butomus - Buxus - Byg - Bygningsstil - Byparker - Byturus - Bægerbregne - Bægersvamp

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kultur: Paa Klodser og Sirkork hængende i
Orchidéhusets varmeste Afdeling. Se for øvrigt
Orchidékultur.
Ax. Hzn.

illustration placeholder
Bulbocodium vernum.


Buphthalmum (Compositæ), Stauder. B.
salicifolium
L., Sydeuropa, 1 m. Stængelen
rigtbladet, grenet; Bladene lancetformede, siddende;
Kronerne gule, 3-4 cm i Diameter. Juli. B.
speciosum
Schreb., Orienten, 1 m.; Bladene store,
hjerteformede, groft tandet-savtakkede; Stænglerne
grenede i øvre Halvdel; Kronerne gule,
Randkronerne meget smalle. En meget dekorativ Plante,
der kan benyttes som Solitærplante eller som
Forgrundsplante i Busketter. Juli. Kultur: B.
formeres ved Deling eller Frø og trives i enhver
kraftig Jordbund.
A. L.

illustration placeholder
Buphthalmum speciosum.


B. grandiflorum L., Østrig, c. 50 cm, med
lancetformede, lysegrønne Blade og gule Blomster i
Aug., trives i Norge, naar den plantes paa
nogenlunde tør Jord.
N—k.

Burgundervædske se
Kobber-Sodavædske.

Buskads og Busket se Vedligeholdelse af Træer
og Buske under Villahavens Pasning.

Busknellike se Dianthus.

Butomus (Alismaceæ), Staude med krybende
Rodstok, lange, trekantede, linjeformede Blade og
skærmformet Blomsterstand. B. umbellatus
L., Skærmblomstret Brudelys, Europa, Nordasien.
Smuk Sumpplante, 1-1,25 m høj med rosenrøde
Blomster i Juni-Juli. Anvendes ved Bredden af
Vandløb og Damme paa 30-60 cm Vand. Kultur:
Formeres ved Frø og let ved Deling. Ynder især
Mudderbund.
G. B.

Buxus (Buxaceæ), Buksbom, haardføre,
stedsegrønne Buske. B. sempervirens L.,
Sydeuropa, Orienten. Mellemhøj eller høj Busk med
smaa, ovale, glinsende, læderagtige, stedsegrønne
Blade og i Maj smaa, meget uanselige, enbo
Blomster. Mange Varieteter, karakteristiske ved Vækst,
Bladform eller Bladfarve, dyrkes. Fremhæves kan:
B. s. angustifolia af mellemhøj, bred Vækst
og med smalle Blade. B. s. arborescens af
kraftig, indtil 8 m høj, træagtig Vækst. B. s.
argenteo-marginata
af høj Vækst og med
hvidrandede Blade. B. s. aureo-variegata
af høj Vækst og med gulbrogede Blade. B. s.
glauca
af mellemhøj Vækst og med blaagrønne
Blade. B. s. Handworthii af høj Vækst og
med store, ovale Blade. B. s. myrtifolia af lav
Vækst og med ganske smaa Blade. B. s.
pyramidalis variegata
af høj, opret,
pyramideformet Vækst og med hvidbrogede Blade. B. s.
rotundifolia
af høj Vækst og med store,
rundagtige Blade. B. s. suffruticosa af
ganske lav, dværgagtig Vækst og med smaa Blade.
Bruges almindeligt til Indfatning.
A. B.

Anvendelse: B. i dens mange Variationer
er meget anvendelig til Afveksling i stedsegrønne
Grupper, uklippet eller klippet, til fritstaaende og
bestemt Ornamentik i regelmæssige Anlæg, til
ganske lave og mandshøje Hække, Underplantning i
stærk Skygge o. s. v. En Varietet med indtil
30 cm lange Sommerskud lader sig let tiltrække
som lille Krontræ. Kultur: B. kan formeres ved
Frø, men dette er ikke lønnende, da det tager lang
Tid, og Planterne varierer. Indfatnings-B. formeres
ved Deling, de andre ved Stiklinger, mere eller
mindre villigt paa beskygget, lidt fugtig Plads
paa Friland, men derimod sikkert i Kasser under
Glas. Stiklingerne sættes da i Aug.-Septbr. i
grusblandet Jord, danner Rod første Vinter og følgende
Sommer, og kan i 2. Aar udprikles i god, ikke for
tør Jord, i Halvskygge. De omplantes hvert 2.
eller 3. Aar og beskæres paa Rødderne for at danne
Rodklump.
J. B.

Byg se Hordeum.

Bygningsstil og Haveanlæg se
Havearkitektur.

Byparker se Offentlige Anlæg.

Byturus se Hindbærbillen.

Bægerbregne se Cystopteris.

Bægersvamp, Storknoldet (Sclerotinia
sclerotiorum) kan angribe en Række forskellige
Planter (Frøkaal, Frøkaalroer og -turnips, Raps, Sennep,
Gulerod, Kommen, Havebønner, Kartoffel, Tomat,
Agurker, Jordskok, Solsikke m. fl.). De syge
Planter visner bort i Løbet af Sommeren; Stængler,
Frugter og Blade antager en blød, slimet-fedtet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:15:17 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/1/0128.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free