- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
118

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bønner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sværd-Snitte; af Brydbønner: Hinrichs Kæmpe og
Masterpiece; af Perlebønner: Haricot
vert
(Chevriers) med grønne og Haricot noir
med sorte Frø samt Tusind for en;
Perlebønnerne giver kun lille Udbytte, og anvendes især til
Konservering; af Ærtebønner dyrkes mest kun
Gul Prinsessebønne og af Voksbønnerne
Daddel, Flageolet, Mont d’or og
Pariser Torvehalle. — Stangbønner deles i de
samme Grupper. Af Sorter maa særlig fremhæves:
Sværd-Snitte,
Sukker-Perle-Brydbønne, Flageolet Voks med sorte og hvide
Frø og Voks-Gloria.

Bønner taaler ikke Frost og fordrer en solrig og
beskyttet Vokseplads; særlig til det tidligste Hold
er en varm Beliggenhed nødvendig. Godt Læ er
nødvendigt, især hvis man vil dyrke Stangbønner,
da Rankerne ellers blæser løs fra Stængerne eller
ud af Risene, og de skøre Blade piskes itu af
Vinden. En mild, skørleret, kalkholdig Jord, der er
godt og dybt bearbejdet og i god Gødningskraft,
vil være heldigst. B. dyrkes ikke saa gerne i
nygødet Jord, hvorfor den ofte i Haver henvises til
Jordstykker, hvorpaa der efter frisk Staldgødning
har været en eller to Afgrøder af Kaal og
Rodurter. Trænger Jordstykket imidlertid til Gødning,
og man er henvist til at bruge den i frisk Tilstand,
maa den helst paaføres og nedgraves om Efteraaret
forud. Gammel Gødning, Kompostgødning og
Kunstgødning kan, hvis den tiltrænges, paaføres og
nedbringes i Jorden om Foraaret. Anvendes
Kunstgødning, kan der gives indtil 4 kg Superfosfat og
1,5 kg Kaligødiiing pr. 100 m2. Jorden graves om
Efteraaret i Spademaals Dybde, og om Foraaret,
saasnart den er bekvem, harves eller rives den
over og tromles til. Før Bønnerne skal lægges
omstikkes den med Greb og findeles godt med en
Jærnrive, hvorefter Bedene afsættes i Retningen
Nord-Syd, 1,20 m brede. Til Stangbønner afsættes
2 Rækker paa hvert Bed med 60 cm imellem
Rækkerne, og her rejses nu de 3 m høje Stænger i
Forbundt med 60 cm Mellemrum i Rækkerne. De
sættes skraat saaledes, at de hælder ind over Bedet
og krydses 2 m over Jorden. I denne Højde
anbringes en fortløbende vandret Stang, hvortil de
skraa Stænger bindes. Omkring hver Stang kan
lægges 6—8 Bønner i 5—6 cm Dybde; naar de er
spirede, udtyndes de til 4—6. De maa i
Begyndelsen ledes op til Stangen, snos venstre om og bindes
løseligt til; senere vil de selv slynge sig om denne.
I Stedet for Stænger kan ogsaa anvendes 3 m høje
Ris. Bønnerne lægges da i Rækkepar med 30 cm
imellem de to Rækker og 1,20 m imellem
Rækkeparrene. Rillerne gøres 5—6 cm dybe og
Bønnerne lægges med 6—8 cm Mellemrum. Risene
anbringes først efter Lægningen eller først naar
Bønnerne er spirede; de sættes tæt udenfor
Rækkerne og saaledes, at de hælder ind over disse og
mødes med Toppen. Godt grenede, flade Ris kan
sættes med større indbyrdes Afstand end mindre
forgrenede. Bønnerne udtyndes til en Afstand
imellem Planterne af 15-20 cm. Buskbønnerne
lægges i Rækker, 4 paa langs af et 1,20 m bredt Bed.
Rillerne gøres 5—6 cm dybe, og heri lægges
Bønnerne med 6—8 cm Afstand; naar de har skiftet
Blade, udtyndes de til 20-25 cm Afstand. Bruges
der Maskiner til Renholdelse i Sommerens Løb, kan
Bønnerne ogsaa lægges i enkelte Rækker med 50
cm Afstand; de enkelte Planter kan da staa noget
tættere i Rækkerne end ovenfor angivet. Til
tidligst Brug vælges Buskbønnesorterne, og de lægges
da 8 Dage ind i Maj; denne Udsæd vil kunne give
brugelige Bælge fra Midten af Juli. Til anden
Lægning, der foretages midt i Maj, bør ogsaa helst
vælges Buskbønner; de vil da give brugelige Bælge
sidst i Juli og første Halvdel af August. I kolde
og regnfulde Somre kan det dog ofte blive 14 Dage
senere. Bønner til Hovedforsyningen lægges efter
den 20. Maj. Har man Stænger til sin Raadighed,
lægges der til denne Udsæd flest Stangbønner,
særlig gælder dette Snittebønnerne, da disse er langt
bedre til Snittebrug end Busk-Snittebønner.
Lægges Busk- og Stangbønner samtidigt, kan dette
Hold give brugelige B. i en Maaned fra Midten af
Aug. til Midten af Septbr. Den næste og sidste
Lægning kan passende finde Sted midt i Juni; naar
der atter til denne Lægning vælges Stang- og
Buskbønner, vil Høsten deraf strække til, saa længe
der kan haves Bønner. Det kan ikke tilraades at
lægge et større Areal med B. til dette sidste Hold,
da det meget ofte hænder, at kun en mindre Part
bliver brugt før Efteraarsvejret ødelægger
Planterne. De to sidste Hold, saavel Busk- som
Stangbønner, lægges 6-8 cm dybt; er Jorden særlig tør,
vandes der i Rillerne før Jorden dækkes over.
Plejen i Sommertiden bestaar i Lugning og
Hakning imellem Rækkerne. Bønner bevarer
Spireevnen i 2 Aar; ældre Frø kan vel spire, men ofte
raadner Spidsen af de unge Planter, saa de ikke
vokser videre.

Pralbønner (jvfr. Phaseolus
multiflorus
Lam.) kan ogsaa bruges som Snittebønner
og er temmelig haardføre, men Kvaliteten er
simpel, hvorfor de kun sjældent anvendes som
Køkkenurter her til Lands.
N. H.

Bønner til Torvehandel. Hertil
anvendes i Reglen Buskbønner, da Kulturen vil blive for
kostbar med Stangbønner, særlig hvor der ikke
haves meget let og billig Adgang til Bønnestænger.
Gode Sorter til dette Brug er
Sværd-Snittebønne, fin hvid Perlebønne,

illustration placeholder
Voks-Krybbønne Mont d’Or.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free