- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
119

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bønner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Voks-Daddel, Flageolet, Chevrier grønne o. fl.
Hovedafgrøden af B. til Torvebrug bør ikke saas for
tidligt, i Slutningen af Maj, da det først er hen
paa Eftersommeren og Efteraaret, at det store
Forbrug af denne Artikel indtræder. Til sildig Brug
kan saas omkring Midten af Juni, men i ugunstige
Efteraar giver denne Afgrøde ikke altid fuldt
Udbytte. — Den vintergravede (pløjede) Jord graves
og rives om Foraaret paa sædvanlig Maade, og er
Jordstykkerne ikke altfor smaa, er det mest
fordelagtigt og i enhver Henseende formaalstjenligt at
benytte Ploven og Harven til Jordens Behandling.
Naar B. først lægges sidst i Maj eller endnu senere,
vil det ofte være gavnligt, særlig paa kolde
Jorder, at foraarspløje to Gange for dervel at gøre
Jorden mere løs, varm og bekvem. B. fordrer for at
give fuldt Udbytte gødningskraftig Jord; er
Jorden mager, og Gødning ikke paaført om Efteraaret,
vil det derfor være rigtigst at gøde, inden Jorden
graves eller pløjes sidste Gang om Foraaret.
Hertil kan meget godt anvendes frisk Gødning, om
ikke anden haves, naar den blot ikke er halmet;
frisk Kogødning gør saaledes ofte en fortrinlig
Yirkning. Efter Harvningen tromles Jordstykket
med en ikke alt for tung Tromle, og Jorden er nu
færdig til at tilsaas. Saaning af lave Bønner sker
lettest og billigst ved Hjælp af en god Saamaskine
og saaledes, at man langs den ene Side af
Stykket trækker en Snor for at afmærke, hvor den
første Bønnerække skal saas. Rækkerne paa Resten
af Stykket afmærkes ved Hjælp af Saamaskinens
Markør. Haand-Saamaskinen »New Modell«
udfører Saaning af B. meget tilfredsstillende;
selvfølgelig kan det hænde, at der hist og her bliver lidt
ulige Afstand mellem Frøene og altsaa ogsaa
mellem de opkomne Planter, men i Praksis har dette
intet som helst at betyde og udjævnes hurtigt,
efterhaanden som Planterne vokser til. Er Jorden
noget fast eller mindre bekvem, kan det undertiden
være rigtigt at lægge en tung Genstand, f. Eks. en
Sten, paa Laaget af Saakassen for paa denne Maade
at holde Skæret tilstrækkelig dybt i Jorden, og
særlig under saadanne Forhold vil det være
nødvendigt at have en Dreng til at trække Maskinen.
Afstanden mellem Bønnerækkerne kan passende
være c. 40 cm, og for hver 4 Rækker afsættes,
stadig ved Hjælp af Markøren, en Gang af c. 50 cm
Bredde, hvorefter atter følger 4 Bønnerækker og
saaledes fremdeles. Ved sildig Saaning kan det
være rigtigt at give en Afstand af 50-60 cm
mellem Rækkerne for derved i den kølige og ofte
fugtigere Efteraarstid at give Sol og Lys bedre
Adgang til Planterne. Naar B. begynder at skifte
Blade, udtyndes de til en indbyrdes Afstand af c.
15 cm i Rækkerne, og kort Tid herefter vil det
være meget formaalstjenligt at foretage en
Hypning af Planterne, dels for at støtte disse, saa de
ikke saa let vælter til Siden, dels fordi der da fra
Bønnestængelens nedre Del vil frembryde ny
Rødder, som antagelig vil bidrage til Plantens
Ernæring. Endelig bliver ved Hypningen Ukrudtet
forstyrret, saa at man altsaa paa den Maade samtidig
foretager en Rensning af Jorden mellem Rækkerne.
D. T. P.

I Norge kan Lægningen af B. ikke ske saa
tidlig som ovenfor anført, undtagen i de varmeste
Strøg paa Vestlandet. Naar undtages gul
Prinsessebønne, som kan lægges noget tidligere, bør
Lægningen af de andre paa de fleste Steder ikke
ske før i sidste Halvdel eller henimod Slutningen
af Maj, eller naar Jorden begynder at blive noget
varm. I Almindelighed lægges alle B. paa en
Gang, da det under vore Forhold ikke er til
synderlig Nytte, saaledes som i Danmark, at foretage
Saaningen til forskellige Tider. I de
nordenfjældske Egne og andre Steder med lignende Klima er
Stangbønnerne yderst usikre, og man bør derfor i
Reglen foretrække Buskbønner. Pralbønner trives
helt op til Nordland.
N—k.

Drivning af Bønner kan finde Sted
saavel paa Varmebed som i Væksthuse, idet den
tidligste Drivning vel nok er sikrest at foretage i
Huse. Oftest anvender man Buskbønner til dette
Formaal, idet de tager mindre Plads op, men til
lidt senere Brug kan man i høje luftige Huse
særdeles godt anvende Stangbønner, som man lader
løbe op ad en Snor, der forneden fæstes i
Nærheden af Planten og foroven fastgøres til Husets
Tag. Oftest anvendes de Sorter, som er
lavtvoksende, og mest kun Brydbønner
(Brækbønner), Perlebønner og Voksbønner,
medens Snittebønner sjældnere, og de Sorter, man
dyrker til Modenhel, selvfølgelig aldrig anvendes.
Alle Sorter Perlebønner lader sig let drive,
af Brydbønner er Henderson og Saxa
(Saxonia) de bedst anvendelige, og blandt
Voksbønnerne synes Flageolet Voks at være den
bedste.

Frøene sættes »i Støb« i lunkent Vand i 24
Timer og lægges derefter 3-5 Stkr. sammen i
Sommer Levkøjpotter, der er halvt fulde af en
sandblandet men næringsrig Jord; Potterne anbringes
i et halvvarmt lyst Hus, helst paa Hylder nær
ved Glasset, i alt Fald saa snart de er »komne op«,
da de ellers meget let vil blive lange og tynde
i Væksten. Planterne udtyndes til et Antal af 3
i hver Potte. I den første Tid maa man være
varsom med Vandingen, da de unge Planter i den
mørke Tid af Aaret let vil raadne paa Stænglerne,
men senere hen paa Foraaret, naar Planterne har
faaet nogle Blade, taaler de meget Vand; man
fylder Potterne til Randen med kraftig, men porøs
Jord, og Planterne vil nu hurtig vokse til og
begynde at blomstre. De laveste Sorter vil oftest
kunne klare sig fra at falde omkuld, naar der
anbringes nogle smaa Ris i Potten, men de højere
Sorter maa helst holdes oppe ved 3-4 Stokke,
nedstukne i Pottens Rand og sammenbundne løseligt
med Bast, hvorudover Bønnerne kan hænge, naar
Bælgene er dannede. Saasnart Bælgene er
dannede, kan man med Fordel vande Potterne med
tynd, flydende Gødning en Gang om Ugen, og
man maa nu i det hele taget nøje passe Planterne
med Vand, da de med den ret store Bladfylde ofte
vil blive tørre, især da det paa dette Tidspunkt er
nødvendigt at lade Planterne have en ret god
Afstand, saa Lys og Luft kan komme til dem fra
alle Sider. Plukningen maa foretages med en vis
Omhu og helst ved Hjælp af en Saks, da man
meget let kommer til at afbrække de unge, endnu
ikke færdigdannede Bønner, naar man fjerner de
fuldt udviklede.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0131.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free