Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bønner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bønner kan ogsaa med Fordel fremdrives paa
Varmebed, dette bør da være færdigt til
Beplantning i Begyndelsen af Marts og være vel
tilberedt; men forinden maa Planterne imidlertid
være tiltrukne; i anden Uge af Februar lægges de
i Vand udblødte Bønner enkeltvis i Smaapotter og
fremdrives paa en lys Plads ved 15-18 ° C. Ved
Plantningen sætter man saa 1 Plante midt under
hver Rude, for at Dryp fra Vinduet ikke skal
skade. Planten nedsænkes i Jorden lige til det
første Bladpar. Man begynder Plantningen
forneden i Vinduet, og Planterne sættes paa skraa i
det 20-25 cm tykke Jordlag. Man undgaar
herved, at Rødderne kommer i for nær Berøring med
Gødningen. — Vanding foretages efter Plantningen,
og Overbrusninger paa solklare Dage er gavnlig.
Først naar Planterne har opnaaet en god Bladfylde,
og der ikke mere er synderlig Dampudvikling i
Bedet, begynder Rodvandingen, som i det hele maa
være sparsom, indtil Hovedblomstringen er til Ende,
idet saavel Stængler som Blade og Blomster let
angribes af Raaddenskab. Medens Planterne
blomstrer, indskrænkes Vandingen mest muligt, og
Overbrusningerne indstilles ganske, men under
Kulturens sidste Uger vandes der noget rigeligere, og
man kan da med Fordel nogle Gange anvende
Gødningvanding. Luftgivningen foretages med største
Varsomhed, medens Dampen dog maa fjernes,
særlig ved Luftgivning om Natten. Med Foraarets
Fremskriden luftes der rigeligere, og Temperaturen
holdes til Dels nede ved Hjælp af Skygning, der
er nødvendig i stærk Sol, ikke mindst for at hindre
for stærk Udtørring af Luften, hvad der vil
medføre Spind paa Planterne. Temperaturen holdes
saa vidt muligt under hele Drivningen paa 18-20 °
C. undtagen under Blomstringen, hvor den
formedelst lidt rigeligere Lufttilgang kan holdes paa
15-18° C. Større Kulturer af Bønner til Drivning
finder næppe Sted i Handelsøjemed, Kulturen tager
ret stor Plads i Forhold til det Vægtudbytte, man
kan faa af Planterne, hvorfor Produktet bliver
forholdsvis dyrt at fremstille.
S. B.
Frøavl. Blomsterne er tvekønnede, oftest
med Selvbefrugtning; Krydsning er derfor ikke
almindelig, hverken mellem Sorterne indbyrdes eller
med andre Ærteblomstrede. F. af de haardføre og
tidlig modne Sorter lykkes i Almindelighed
ganske godt i Danmark og kan være meget lønnende,
naar der kan bydes en solrig Plads, helst nær
Kysten, med godt Læ, varm muldrig, skørleret,
kalkrig, dybt løsnet Jord. Sildigmodne Sorter er mere
usikre, da de ikke taaler ret megen Fugtighed og
slet ikke Frost — og angribes let af »Bønnesyge«
m. m. Er Jorden i god Kraft, er det oftest
unødvendigt at give Kvælstofgødning, da Bønner er
kvælstofsamlende; ellers nogen velforraadnet
Staldgødning, Ajle eller Salpeter inden Saaningen.
Tidligt om Foraaret gives endvidere pr. ha: 2—300
kg 37 pCt. Kaligødning og 3—400 kg 18 pCt.
Superfosfat, samt Kalk i Vinterens Løb, hvis Jorden
er kalkfattig. For rigelig Kvælstofgødning giver
let for yppig Vækst med sildig Modning. Til F.
saas saavel Busk- som Stangbønner paa samme
Maade som til Dyrkning til Torvehandel; dog gives
de første større Afstande. Haardføre Sorter som Gul
Prinsessebønne og Pralbønnerne saas først i Maj,
de andre 15.—20. Maj. Buskbønner saas i Rækker
med 30-50 cm Afstand efter Størrelse, 4-5 cm dybt
og med 10-15 cm Afstand i Rækkerne. Navnlig de
korte, ret runde Bønner saas godt med Maskine,
hvorimod de lange, flade ikke kan saas saa
regelmæssigt; men paa større Arealer bruges det dog
almindeligt. Ellers haandsaas. Af Buskbønner med
middelstore Frø bruges 1 kg til 70—100 m Række
eller 120 kg til 1 ha; af de smaafrøede, hvoraf
flere har særlig stor Top, medgaar 1 kg til 2—400
m Række og 80—100 kg til 1 ha. Af Stangbønner
bruges der ca. 1 kg til 250 Stænger (5-6 om hver
Stang). Senere udtyndes Buskbønnerne til 12-20
cm og Stangbønnerne til 3-4 ved hver Stang.
Radrensning, Tværhakning og Hypning. Naar Bælgene
er fuldt udviklede, gennemgaas Planterne nøje for
at fjerne alle uægte, hvoraf der ofte ved vegetativ
Udartning bliver en Del, og muligt mærkes de
særlig gode Planter til Fremavl. Modningen af de
tidlige falder i gode Somre sidst i Aug.-først i Sept.;
af de sildigere i kolde Somre ofte helt ind i Oktbr.
Bælgene kan da afplukkes og bringes paa Tørreloft,
eller Planterne rykkes op; er Vejret godt, kan de
vejres ude paa Stykket, ellers bringes de under Tag
i god Træk eller lægges paa Stangpyramider eller
Lægteværk ude; Fugtighed skader let Frøene. Naar
Bælgene er godt tørre, tærskes med Plejl paa
Tærskesejl med Halmunderlag, eller med Maskine, men
forsigtigt for ikke at saare de store, endnu ikke
helt faste Frø. Soltørres helst. Haandpilles,
hvorved baade beskadigede, uægte og de af Bønnesyge
brunplettede frasøges. Udbyttet af Bønnefrøavlen er
i høj Grad svingende; 1800—2000 kg pr. ha er en
god Middelhøst af de haardføre, tidlig modne,
medens der sjældent naas mere end 1000 kg af de
middeltidlige. Frøenes Størrelse er meget
forskellig hos Sorterne og ogsaa efter Aargangen: Af
smaa Perlebønner f. Eks. gaar der 4—5000 til 1
kg; af middelstore Voks-, Bryd- og Snittebønner
c. 1500-2500, og af de største Stang-Snittebønner
kun 1000-1500. Spireevnen holder i 2-3 Aar (ofte
dog svag i 3die Aar); kræver mindst + 10° C. til
Spiring; spirer i 8-10 Døgn, med 80-100 pCt.
H. G—m.
Sygdomme paa Bønner:
Svampeangreb.
| 1. | Stængler og Bælge bliver bløde og overtrækkes med en hvid, vatagtig Skimmeldannelse; i denne og i Plantens indre Hulheder dannes sorte, faste Svampeknolde ... Bægersvamp. |
| 2. | Brune Striber paa Stængelen af unge Planter; kredsrunde, brune, tørre Pletter paa Bladene; runde, brune, indfaldne Pletter paa Bælgene; graahvide Prikker paa Frøene ... Bønnesyge. |
| 3. | Brune, senere næsten sorte, afsmittende Smaapletter paa Bladene, omgivne af en gul Rand ... Bønnerust. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
