- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
123

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Caladium - Calamintha - Calampelis scabra - Calamus - Calandrinia

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bladplante glimrer i alle mulige Farvetegninger,
stammer fra en halv Snes Arter i det tropiske
Sydamerika, hvoriblandt kan nævnes den lille,
nydelige. C. argyrites Lem. med kridhvide
Pletter i de smaa grønne Blade, og C. bicolor
Vent. med blaaliggrønne Blade samt hvide og
rødlige Pletter mellem Ribberne; navnlig er
sidstnævnte Stammoder til mange nyere Former.
Følgende prægtige Sortiment af ældre, nyere og ny,
ganske fortrinlige Sorter kan anbefales som udsøgt
ved mange Aars Forsøg: Baron Ad. de Rothschild,
prægtig rød med talrige lysere Pletter. Baronne
James de Rothschild, lav Vækst, rosa med
karminrøde Ribber. Baronne Clara de Hirsch, ekstra
hvidlig med talrige røde Prikker. Charlemagne, store
mørkrosa Blade med mørkere Ribber, en af de
bedste. Comtesse de Brosse, ekstra lav lyserød.
Crownprince of Siam, lav, gennemsigtig, glinsende rød
med store rosa Pletter. Diamantina, høj Vækst,
gennemsigtig rosa med Perlemorsglans, røde Ribber.
Don Franzisco de Suza, gulgrøn med fuldstændig
gennemsigtig, rosaviolet Midtparti, meget
ejendommelig. Emilie Verdier, gennemsigtig hvidlig
med grønne Ribber. Feliciano Coelho, grøn Rand og
Ribber, prægtig rød og rødpunkteret. Gireoud, høj,
gullig-grøn med hvidlige Ribber, overstænket med
rødlige Pletter, højst aparte. Hortulania,
gennemsigtig karminrosa Midte med grøn Rand, meget
fin. Ibis Rose, Dværgsort af fineste rosa Farve
(Ibisfarve). João Gandra, herlig rødt Midtparti med
bred gullig Indfatning, ekstra. John Laing, ekstra
smuk rosenrød Midte med bred kremehvid
Indfatning. Joseph Cremazy, tæt Vækst, paafaldende
Farve: rød og grøn med lysrøde Ribber, overstrøet
med hvide Pletter. Lady Dorrington, prægtigt Blad,
blaalig-graat med lysrosa Midte, elfenbenshvide
Ribber, talrige blodrøde Pletter. Louis A. van
Houtte, lav med store, dybt blodrøde Blade. Mad.
Imbert Koechlin, høj, de unge Blade fuldstændig
mælkehvide, senere lys-grønlige, røde Pletter,
Pragtsort. Michel Büchner, skinnende rød
Dværgsort. Ornatum, metalglinsende rød og grøn. Puvis
de Chavannes, meget smuk rød, rigt punkteret.
Raymond Lemoinier, prægtig rød og kremegul. Rio
de Janeiro, rosa Midte, grøn Rand med rosa Pletter,
ofte klar gennemsigtig. Red Ensign, glinsende
mørkred Pragtsort, en af de allerbedste. Reine de
Suede, ejendommelig rosa Farve af stor Skønhed.
Scarlet Pimpernell, prægtig rød med bred, gullig
Rand. Silver Queen, ekstra ensfarvede, rent hvide
Blade. Souv. de la Baronne A. de Rothschild, ren
hvid, gennemsigtig Grundfarve, rosa skatteret. Souv.
de Mlle. Henriot, lav Vækst, røde Ribber og Midte,
omgiven af en Dobbeltzone af blaalig-hvidt og
grønt, stænket med store renhvide Pletter. Souv.
de M. I. Burn, smuk rød og grøn, stærkt plettet og
marmoreret. Thomas Tomlinson, meget smukt
flammet rød. Verdi, lakrødt Midtparti med skarpt
afgrænset grøn Indfatning. Virginalis, ekstra ren
hvid med grønne Ribber. William Bull, prægtig
rød Dværgsort. Kultur: Formeres ved
Fradeling af Smaaknolde eller Udskæring med en skarp
Kniv af spirede Knopper paa de ældre Knolde.
Saarene tørres og indgnides med pulveriseret Trækul.
Naar Knoldene begynder at spire i det tidlige
Foraar, lægges de i forholdsvis smaa Potter med
stærkt Dræn i en Jordblanding af Lyngjord,
Bladjord, Sphagnum, Trækul og Grus og drives frem
paa Undervarme i Formeringshuset; er det kraftige,
ældre Knolde, kan de anbringes uden Undervarme i
Varmhuset ved en Temperatur af 20-25° C.; de
vandes sparsomt fra Begyndelsen, men kræver om
Sommeren rigeligt Vand. De omplantes mindst 2
Gange i Løbet af Sommeren, efterhaanden som de
fylder Potterne med Rødder, og der tilsættes noget
kraftigere Jord, f. Eks. gammel Gødning og
Kompostjord. Jorden maa ikke være tung eller for
findelt. En rask Vækst maa stadig vedligeholdes,
senere ved Hjælp af tynd, flydende Gødning; de
skygges let, men anbringes ellers saa nær Glasset som
muligt, hvad der betinger Farvernes Intensitet. De
kan forblive hele Sommeren i Varmhuset, hvor de
ved deres dekorative Virkning, baade i Samling og
fordelte mellem andre Planter, vil være
iøjnefaldende. Grønne Bladlus fjernes bedst ved let
Tobaksrygning. Naar Planterne begynder at tabe de
ældste Blade hen paa Eftersommeren, mindskes
Vandingen lidt efter lidt, indtil den ved Vækstens
Afslutning helt ophører; det er meget vigtigt, at de
i denne forberedende Hviletilstand beholder den
høje Lufttemperatur og ikke udsættes for Dryp.
Naar de sidste Blade visner af Mangel paa Vand,
sættes Potterne til fuldstændig Udtørring, helst paa
en Hylde i Varmhuset, indtil Jorden er asketør og
Rødderne visnede. Knoldene kan da tages ud,
omlægges i Smaapotter i samme tørre Jord og
omgives med et Lag pulveriseret Trækul. De
opbevares paa en tør Hyldeplads, helt sikrede mod
Dryp, ved en Temperatur af 18-25 ° C.
Opbevaringen om Vinteren kræver stor
Agtpaagivenhed, men lykkes udmærket paa den her angivne
Maade.
M. H.

Calamintha (Labiatæ), Staude. C. coccinea
Benth., Florida, skarlagenrøde Blomster hele
Sommeren; overvintres i Hus; unge Stiklingplanter
udplantes i Maj. C. grandiflora Moench.,
Sydeuropa, c. 30 cm høj; purpurrøde Blomster;
Juli-Septbr. C. er haardfør under Dækning.
Kultur: Formeres ved Frø og Deling. Dyrkes i porøs,
nærende Jord.
G. B.

Calampelis scabra se Eccremocarpus
scaber
.

Calamus (Palmaceæ), Varmhusplante. Stammen
hos disse Palmer er som Regel ikke opretstaaende,
men derimod lang, glat og tynd samt forsynet med
forskellige Organer, ved Hjælp af hvilke den hefter
sig fast til andre Planter; paa denne Maade kan
den opnaa en Længde af 100-175 m. De
fjerformede Blade er spredte op ad den lange Stamme.
C. dealbatus er en meget smuk, nyere Art,
hvis Blade som unge er stærkt røde, men
efterhaanden bliver mørkgrønne; den kan blive indtil
16-18 m høj. C. Rotang L., Spanskrør,
Ostindien. For at disse Palmer kan opnaa Frodighed,
bør de til Stadighed have stærk Rodfugtighed,
ligesom man bør benytte lette Jordarter som
Sphagnum, Lyngjord og Sand med ringe Tilsætning af
Markjord. De egner sig som ældre kun til meget
store Palmehuse. Kultur se Palmer.
M. H.

Calandrinia (Portulacaceæ). C. Buridgii
hort., Chili, enaarig Sommervækst; 25-35 cm;
kobberrøde Blomster i Juni-Aug. C. speciosa Lehm.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0135.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free