- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
124

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Calandrinia - Calanthe - Calathea - Calceolaria

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(C. Lindleyana bort.), Kalifornien, enaarig
Sommervækst, 25-40 cm; violetrøde Blomster i
Juni-Aug. C. umbellata D. C., Chili, en-eller
fleraarig; 10-15 cm høj og 15-20 cm bred;
mørkvioletrøde Blomster i Juli-Septbr. Er alle
anvendelige til smaa Blomsterbede, Indfatning og Stenhøj.
De smukke, glinsende Blomster, der fremkommer
i stor Mængde, aabner sig kun, naar Solen skinner
paa dem. Kultur: Saas i Potte i Marts-Maj,
taaler ikke godt Omprikling og udtyndes derfor
til 1-3 i hver Potte; udplantes sidst i Maj med
15-20 cm Afstand. Kan ogsaa saas paa
Voksestedet i April-Maj og udtyndes da til 10-20 cm
Afstand; Jorden maa være godt findelt og jævn;
det fine Frø saas tyndt og dækkes ikke, men
klappes derimod temmelig fast. Ynder let, sandet Jord
og fuld Sol. Frøets Spirekraft 3 Aar; Spiring i
Løbet af 1-2 Uger.
L. F.

illustration placeholder
Calandrinia umbellata.


Calanthe (Orchidaceæ). Fyrretyve Jordorchidéer
fra Himalaya og Assam. Af Slægtens Arter
dyrkes dog nu kun faa, medens nogle tiltrukne
Hybrider er Genstand for Massekultur paa Grund af
deres overordentlige Værdi som Snitblomster. Den
allerbedste Hybrid er C. Veitchii Lindl., som
blev tiltrukket i England for over 50 Aar siden.
Den har store graa Bulber og prægtige lysegrønne,
kræmmerhusformede Blade, som falder af hen paa
Efteraaret, naar Blomsterstænglerne kommer frem.
Disse udvikler sig i Okt.-Nov. til 40-60 cm Længde
og blomstrer i December. Blomsterne er 4-5 cm,
livligt rosafarvede og talrige i elegant bøjede,
ligesidede, oprette Klaser. Afskaarne holder Blomsterne
sig i Vand i flere Uger og udvikler sig endda til
den sidste Topknop. Af den ægte C. Veitchii
dyrkes i Göteborg Trädgårdsförening en Mængde
Eksemplarer, som hver især til hver Jul frembringer
2-5 Blomsterstængler til høj Pengeværdi. C.
Harrisii
er en ny, ren hvid Hybrid, som nu
udbydes fra England og besidder samme gode
Egenskaber som den foregaaende. C. vestita Vall.,
Indien, er en Art med lignende Egenskaber som
foregaaende, men noget svagere i Habitus og ikke
fuldt saa livskraftig i Kultur. Blomsterne er
mælkehvide med grøngult Øje paa Læben. Der
findes Varieteter med rødt Øje, med gult Øje og
med svagt rosafarvet Læbe, som alle fortjener
Opmærksomhed som gode Snitblomster. Blandt Arter,
som forekommer i Orchidésamlinger, dog mest i
botaniske Haver, kan nævnes: C. Masuca Lindl.,
vedvarende grønne Blade og smaa, violette
Blomster i opret Klase. C. veratrifolia R. Br.,
lig foregaaende, men med smaa hvide Blomster.
Faa Orchidéer kan jævnføres med C. Veitchii og
C. vestita til praktisk Brug som Buket-, Kranse-
eller Vaseblomster. Vel er Cattleyablomsterne
mere pragtfulde og Cypripedium mere holdbare,
men C. kan ikke desmindre optage Konkurrencen
med dem, ikke mindst paa Grund af dens fine,
skønne Farve og elegante Form, men maaske mest,
fordi den er en Juleblomst, d. v. s. de nævnte
Hybrider blomstrer til det store Julemarked, hvor
Blomsterne er mere efterspurgt end sædvanligt. I
de senere Aar er der indført i Handelen en Del
forskellige Former under Navn af C. Veitchii, deres
Blomster er dog væsentlig forskellige fra den
oprindelige Art og er ikke saa værdifulde for
Handelsgartneriet, idet de har en mindre smuk Farve
og dertil sidder i lang Afstand fra hinanden paa
lange, næsten rankende Stængler. Den oprindelige
smukke Form, som indførtes til Göteborgs
Trädgårdsförening allerede 1871, er nu meget
vanskelig at faa fat i. Kultur: De for
Handelsgartneriet værdifulde Calanthe-Sorter, C. Veitchii med
sine forskellige Former og C. vestita med sine
Varieteter, dyrkes i Varmhus, som bør opvarmes hele
Aaret rundt. Temp. bør ikke gaa under 20 ° C.,
men holdes paa 25-28 ° C. Naar Blomstringen er
sluttet, og Planterne er indgaaet i deres absolute
Hviletid, kan Temperaturen sænkes til 14-16 ° C.,
hvorhos al Vanding ophører. Om Foraaret, i
Marts-April, renses Bulberne fuldstændigt for alle døde
Rødder og det gamle Plantningsmateriale, hvorpaa
der indsættes 1 à 2 Bulber i en 13 cm Potte, fyldt
med god Bøgeløvjord og Græstørvjord, blandet med
lidt Hvidmos og Sand. Efter som Rodslaaningen
gaar for sig, og Bladene udvikles, øges Vandingen,
for under Bulbdannelsen at blive meget rigelig,
af og til med flydende Kogødning. Mod Sol
skygges omhyggeligt. Naar Bladene begynder at gulne
og Blomsterknopperne viser sig, mindskes
Vandingen, og ophører aldeles, naar Blomsterne er
skaaret af. Man overvintrer derefter Bulberne absolut
tørre, som Begonia- og Gloxiniaknolde. De ikke
løvfældende Sorter dyrkes som Cypripedium (se
denne A.).
Ax. Hzn.

Calathea se Maranta.

Calceolaria (Scrophulariaceæ), Koldhus- og
Udplantningsplanter. Man dyrker 2 Grupper af C.,
nemlig de saakaldte urteagtige, der er toaarige og
altid holdes under Glas, og de træagtige, der er
fleraarige, overvintres i Koldhus og bruges til
Udplantning om Sommeren. De træagtige C.
stammer fra C. rugosa Ruiz & Pav., Chili, gul,
C. violaceæ Cav., Chili, violet, og flere andre.
Medens man tidligere dyrkede en Mængde Former
i flere Farver og med forskellige Tegninger, dyrkes
nu for Tiden kun nogle enkelte ensfarvede gule
og brune. De bedste Sorter til Udplantning er:
Prince of Orange, gul og brun, Triomph
du Nord
, store gule Blomster, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:15:17 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/1/0136.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free