- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
128

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Callistephus - Callitris - Callichroa - Calluna - Callus - Calocephalus - Calochortus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vanskelighed. Frøet saas i Marts-April i halvvarm eller
kold Bænk og forholdsvis tæt, da det, særlig af de
stærktfyldte, som Regel ikke har nogen høj
Spireevne; kommer Planterne bedre op end forventet,
bør de udtyndes saa tidlig som muligt, eller, hvad
der er endnu bedre, omprikles i en anden Bænk
med 3-5 cm Afstand. Dette forøgede Arbejde vil
lønne sig godt, thi man faar derved langt
kraftigere, mere tætsluttede Planter, der ikke vil lide
det ringeste ved Udplantningen. Denne kan som
Regel foretages i første Halvdel af Maj, de lave
Sorter med 20 cm, de middelhøje med c. 30 cm
og de høje med 35-40 cm Afstand; Formernes mere
eller mindre spredte Vækst maa dog her ogsaa
tages med i Betragtning. Pasningen i Sommerens
Løb indskrænker sig til Renholdelse, Opbinding af
de Planter, der ikke selv kan holde sig oprejst,
samt Vanding, naar tørt Vejr standser Væksten.
Begynder man imidlertid at vande, bør det gøres
grundigt og hyppigt, og Hullerne maa straks igen
jævnes til, thi ellers vil man kun skade i Stedet
for at gavne. A. trives i næsten enhver Slags Jord,
men udvikler sig særlig smukt og kraftigt i en
næringsholdig, ikke for svær Jord, der har faaet
velforraadnet Gødning. Vil man til Udstillingsbrug
el. l. tiltrække store, smukt udviklede Blomster,
lader man hver Plante kun beholde 3-5 Blomster
og vander jævnligt med flydende Gødning. Frøets
Spirekraft 1-2, sjældent 3 Aar; Spiring i Løbet af
2-3 Uger.
L. F.

Frøavl af Asters. Asters til Frøavl
udsaas i sidste Halvdel af Marts paa halvvarm Bænk
og temmelig tyndt for at faa kraftige Planter
uden Prikling. Man maa nøje paase at faa Frø
af gode Stammer til Udsæd, da der forekommer
mange Stammer, som giver mange utypiske
Planter og Blomster. I sidste Halvdel af Maj, eller
saa snart Nattefrost ikke kan befrygtes, udplantes
Planterne paa 1 m brede Bede med fire Rækker
paa Bedene og 20 cm mellem Planterne og med
75 cm Gang imellem Bedene. Der vælges en helst
høj, solaaben Plads med let, lermuldet Jord, særlig
af Hensyn til Efteraarsfugtigheden, som er
Frøavlens værste Fjende. I Slutningen af Aug. eller
Begyndelsen af Septbr. vil Planterne være i fuld
Flor, og nu kommer den vanskeligste og
ansvarsfuldeste Del af Kulturen, idet alle falske og
utypiske Planter skal udskydes. Dette Arbejde fordrer
fuld Forstaaelse af, hvor vigtig en skarp Sortering
er, da Asters vel nok er den af alle vore
Sommervækster, der er vanskeligst at holde konstant uden
særlig skarp Sortering. Med Hensyn til de
forskellige Asters og Farver indenfor de enkelte
Sorter, er der dog ogsaa her stor Forskel, idet
mange Farver indenfor samme Sort altid er stærkt
afvigende med Hensyn til Konstanthed. I
Slutningen af September vil som Regel det første Frø
være modent; dette kendes paa, at Frøhovederne
bliver lyse og duner som et Tidselhoved, og
Afpilningen af Frøet vil derefter kunne foretages med
8-14 Dages Mellemrum. Det er af Vigtighed paa
den Aarstid at have en god Plads til Tørring af
Frøet, bedst er Trærammer med Sækkelærredsbund,
som sættes paa Stillads med c. 30 cm Afstand paa
Loft eller Værelse med god Gennemtræk.
Under alle Omstændigheder er det af
Vigtighed at tørre Frøet godt, for at det skal
kunne bevare Spireevnen. Frøet renses ved
at gnides paa Sold og drøftes paa Trug.
De forskellige Asterssorter eller Farver
krydser ikke hinanden og kan derfor
plantes Side om Side. Frøavl af sildig
blomstrende Varieteter som Pæon Perfektion,
Kæmpe Comet, Amerikansk Busk-Asters o.
fl. er ikke lønnende, da de paa Grund af
den sildige Blomstring har ondt ved at
modne Frøet.
H. G.

Callitris (Cupressaceæ) (Syn. Frenela),
Koldhusplante. C. quadrivalvis Vent.,
Nordvest-Afrika, som er den almindeligst
forekommende Art, er et stedsegrønt,
cypreslignende Træ, der paa Grund af sit
holdbare Ved bliver anvendt meget i
Tyrkiet til Moskeer, Kultur: C. formeres
ved Frø og Stiklinger om Efteraaret i Sand.
Ynder sandet Lerjord. Om Sommeren stilles C. ud
i det fri; overvintres frostfrit. Særlig egnet til
Orangerier og Vinterhaver.
F. E.

Callichroa se Layia.

Calluna (Ericaceæ). C. vulgaris Salisb., Alm.
Hedelyng, Europa, Danmark, stedsegrøn Dværgbusk
med sylformede Blade og rødviolette Blomster i
Aug.-Septbr. C. v. fl. albo, hvid, C. v.
Alportii
, mere opret Vækst og stærkere røde
Blomster, er nogle af de bedre Varieteter; C. v. aurea
har guldgult Løv. Kultur: Hovedarten kan
formeres ved Frø, Varieteterne formeres ved
Stiklinger (se Erica). Plantes paa Stenhøj eller
tørrere Del af Mosebed i sandblandet Lyng- eller
Mosejord.
A. L.

Callus se Kallusdannelse.

Calocephalus se Leucophyta.

Calochortus (Liliaceæ), Sommerfugletulipan,
Løgvækster, alle hjemmehørende i Amerika. Det er
meget smukke blomstrende Planter, som dog kun
dyrkes i ringe Udstrækning her i Landet. Nævnes
kan: C. elegans Pursh., C. pulchellus
Dougl. og C. venustus Dougl. Kultur: C.
formeres ved Sideløg og Frø, der giver
blomsterdygtige Løg i Løbet af 3-4 Aar. De fordrer en

illustration placeholder
Calochortus venustus.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0140.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free