- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
130

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Camellia

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

smukke, læderagtige Blade; den dyrkes hos os i
Potte for de prægtige Blomsters Skyld; i det
sydlige Frankrig og i Norditalien kan den dyrkes paa
Friland. Der findes en Mængde Varieteter med
mørkerøde, blegrøde, hvide, stribede eller plettede
Blomster. De fleste er fyldte, og der dyrkes kun
ganske faa med enkelte Blomster. Varieteter: Til
tidligt Brug: alba plena, Blomsten hvid, ret
stor og velfyldt; Chandleri elegans,
Blomsten rosa, ofte med hvide Pletter, stor;
althæiflora, Blomsten mørkerød, stor, af Form som
Stokrose; Dryade, Blomsten rosa, middelstor,
rosetformet; variegata, Blomsten rosa med
hvide Pletter; rigtblomstrende. Til sildigere Brug:
alba fimbriata, Blomsten hvid, frynset, ret
stor; Colombo, Blomsten rosa, udmærket bygget;
imbricata, Blomsten karmesin, ofte med hvide
Pletter, regelmæssigt bygget. Donkelaari,
Blomsten prægtig mørkerød med mange, stærkt
gule Støvdragere, ofte med hvide Pletter, men ikke
fyldt; Lady Campbell, Blomsten mørk-rosa,
middelstor og halvfyldt; rigtblomstrende; florida,
Blomsten kirsebærrød, ret stor; rigtblomstrende;
Centifolia carnea, kødfarvet med
karminrøde Striber; rigtblomstrende. C. anvendes mest
som Potteplante til Handelsbrug og til Dekoration
i Koldhus. Den tidligere udstrakte Anvendelse af
»afdrejede« Camellia-Blomster til Kranse og
Buketter er næsten ophørt, efter at der til det moderne
Binderi udelukkende anvendes langstilkede
Blomster. Kultur: Formeringen sker ved Stikning
og navnlig ved Forædling. Hertil benyttes som
Grundstammer Varieteterne: C. pæoniflora, Lady
Campbell o. fl., som tiltrækkes ved Stikning; selve
Formeringen omtales ikke nærmere her, da den
næppe faar Betydning her til Lands. Planterne
indforskrives som Regel fra Udlandet. Naar C.
skal ansætte Blomsterknopper, anvender man
følgende Fremgangsmaade: Har man gode Planter
med veludviklede Grenspidser, sættes de til
Fremdrivning i sidste Halvdel af Februar i et Hus,
hvor Temperaturen kan holdes paa 13-15 ° C.
Trænger de til Omplantning, kan denne foretages
nu, men maa dog hellere opsættes til August. Har
man ikke selv Planter, kan saadanne, uden
Knopper, forskrives om Efteraaret fra Tyskland og
overvintres i Koldhuset, men man maa paase, at man
faar kraftige Planter med gode Rødder og mange
veludviklede Grenspidser. Disse vil som Regel
ingen Omplantning behøve det første Aar, da de
har været udplantede eller omplantede det samme
Aar, de er indforskrevne. Planterne opbindes, for
at de kan danne en god Form, og anbringes
derefter paa Hylder eller Borde med rigelig Plads.
Temperaturen holdes stadig paa 13-15 ° C., i klart
Vejr paa 20-22 ° C., og der sprøjtes daglig og
rigeligt, ligesom man nøje maa paase, at Planterne
ikke bliver tørre ved Roden. Naar de unge Skud
begynder at komme frem, skygges stærkt; hertil
benyttes helst Lærred, der er udspændt paa
Rammer, som skydes over Vinduerne. Senere, naar
Solen faar mere Magt, vil det være nødvendigt
yderligere at forøge Skyggen ved at overstryge
Vinduerne paa den indvendige Side med grøn Jord
(s. d. A.). Saa snart Væksten er sluttet, mindskes
med Sprøjtningen, og naar de unge Skud begynder
at blive faste, er Tiden for Knoppernes Dannelse
kommen. I denne Periode formindskes Vandingen.
Naar Vejret tillader det, luftes rigeligt, og er
Knopperne tydeligt ansatte, ophører Sprøjtningen.
Naar Knopperne har naaet en Størrelse som smaa
Ærter, vandes igen rigeligere ved Roden, ligesom
der gives mere Luft, og er man først naaet saa
langt hen, at Nætterne er varme, bliver Luften
staaende, ogsaa om Natten. Er Planterne ikke
tidligere blevne omplantede, kan dette gøres i Aug.,
for saa vidt de trænger dertil. Til Omplantningen
anvendes Bladjord, hvortil sættes lidt Sand, lidt
gammelt Kalkgrus (knust) og lidt findelt,
veludluftet Sphagnum. Potterne maa være rene, ikke større
end nødvendigt og i Bunden forsynede med et Lag
Skaar, som dækkes med groft Sand; Jorden maa
trykkes godt fast til. Kan Bladjord skaffes af
udelukkende velforraadnede Ege- og Bøgeblade, er
denne absolut den bedste. I Aug. kan Planterne
nedgraves paa Friland paa et beskyttet Sted og
helst i fuld Skygge, eller hvis dette ikke kan lade
sig gøre, da saaledes, at de kan skygges; ligeledes
maa de i stærke Regnskyl kunne dækkes med
Vinduer. Vandingen bør nu ske saaledes, at Planterne
ikke bliver gennemtørre, da dette kan have til
Følge, at de kaster Knopperne. C., der skal
anvendes til meget tidlig Drivning, bør hele Tiden
forblive i Hus; navnlig gælder dette Varieteten
Chandleri elegans, da denne, behandlet saaledes,
synes at blomstre baade villigere og bedre til
tidligt Brug. Truer Nattefrosten med at indfinde sig,
flyttes Planterne ind i Koldhuset; Skygge vil nu
ikke mere være nødvendig, hvorimod der maa
passes med Vanding og rigelig Luft. Derefter
sættes de til Drivning, efterhaanden som man vil have
dem i Blomst. Bemærkes maa det, at Planterne,
saavel naar de bliver rigtig gennemtørrede, som
naar de vandes saa meget, at Rødderne raadner,
vil kaste Knopperne. Efter Afblomstring henstilles
de atter i Koldhuset, dog kun, for saa vidt de ikke
har begyndt at vokse; i dette Tilfælde maa de
forblive i Varmen og passes som ovenfor angivet for
igen at kunne komme til at danne Knopper. De
unge Skud paa C. angribes hyppigt af sorte Lus,
som navnlig findes paa Bladenes Underside. De
ødelægges ved, at man overdrysser dem med
persisk Insektpulver. Har man meget store C., kan
disse forblive i Koldhuset baade Sommer og
Vinter. De passes, som tidligere angivet, kun med den
Forskel, at de her drives frem ved den naturlige
Varme. Har saadanne Planter helt hørt op at
vokse, skæres de sidst i Januar stærkt tilbage paa
det gamle Træ og gives en Omplantning, men de
maa da helst anbringes i et Hus med 13-15 ° C.
For øvrigt behandles de som tidligere angivet og
flyttes tilbage til Koldhuset, naar Knopperne er
dannede. Sygdomme se Branddug.

Drivning af Camellia. C. blomstrer i Koldhus
i Foraarsmaanederne Marts-Maj, alt eftersom
Knoppernes Udvikling fra Efteraaret og
Overvintringshusets Temperatur har været. Blomsterne naar ved
denne Behandling den mest fuldkomne Udvikling
og bedste Farve, hvilket dog ogsaa kan være
Tilfældet med de Blomster, der uden Drivning allerede
fremkommer om Efteraaret af tidligt ansatte
Knopper. Til Drivning, som tilsigter at have

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0142.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free