- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
134

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cantua - Caprifolium - Capsicum - Capucinerrose - Caragana - Caraguata - Cardamine - Cardon

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

store, hængende, rosafarvede Blomster, der
fremkommer i Endeskuddet i April. Kultur:
Formeres ved Stikning paa Varmebed, plantes i lige
Dele Bladjord og gammel Gødning i rummelige
Potter. Vandes om Sommeren rigeligt, sparsomt
om Vinteren; hen paa Foraaret skæres Skuddene
lidt ned.
F. E.

Caprifolium se Lonicera.

Capsicum (Solonaceæ): C. annuum L., Spansk
Peber, tropiske Amerika, enaarig Koldhusplante,
som paa Grund af sine smukke store Frugter
bruges til Dekoration i Værelser og i Væksthuse.
Der dyrkes talrige Varieteter, som afviger ved
Frugtens Størrelse, Form og Farve, idet denne kan
være rund eller langagtig og da som oftest ujævn
og krummet; Farven er rød, gul, violet eller broget.
Den almindelige C. a. med lange røde Frugter er
den mest dyrkede og anvendes som Sirplante.
Kultur: C. formeres ved Frø, der saas i Marts paa
Varmebed; Frøplanterne prikles og plantes i
Potter, efterhaanden som de er tjenlige dertil, og
omplantes senere i 12-15 cm Potter eller udplantes
frit paa et afbrugt Varmebed, hvor der gives
megen Luft, eller hvor Vinduet helt aftages; de
vandes rigeligt og fra Tid til anden med flydende
Gødning. De er tilbøjelige til at angribes af Spind
og Bladlus og maa derfor hyppigt overbruses.
Indplantning foretages, efterhaanden som Frugterne
begynder at farves, for saa vidt Planterne har
været udplantede; Frugterne modnes om
Eftersommeren og holder sig længe. Jordblanding:
Varmebedsjord, Græstørvjord, gammel Gødning og Sand.
P. F.

Capucinerrose se Busketroser under Rosa.

Caragana (Papilionaceæ), Ærtetræ, haardføre
Buske. C. arborescens Lam., Sibirien, en høj,
bred Busk med finnede Blade, I Maj i Reglen
oversaaet med knippestillede gule Blomster og
senere med c. 4 cm lange, cylindriske, brune Bælge.
En Varietet, C. a. pendula, har stærkt
hængende Grene. C. frutescens D.C., Rusland, en
mellemhøj eller høj Busk med ejendommelige,
smaa, 2-parrede Blade, hvis Smaablade sidder saa
tæt sammen, at Bladet ser ud som 4-fingret.
Blomsterne i Maj, enligtstillede, gule. C. jubata
Poir., Sibirien; en hos os sjældent plantet, lav, til
Nød haardfør Busk af et meget ejendommeligt
Udseende, idet Skud og Grene er meget tykke, tæt
og langt behaarede og ganske tæt besatte med
indtil c. 5 cm lange, tynde, tilbagebøjede,
børsteagtige Torne, der er dannede af de vedblivende
Blad-Hovedribber. Bladene sidder meget tæt
samlede og er finnede; Blomsterne er enligtstillede,
store, rødlig-hvide. C. pygmæa D.C., Sibirien,
Kaukasus, en lav Busk med tynde, hængende
Grene, der ogsaa hos denne er besatte med
blivende Bladribbetorne. Smaa, 2-parrede Blade og
gule Blomster. C. spinosa D.C., Sibirien, en lav
Busk med slanke Grene, besatte med c. 3 cm lange
Bladribbetorne, finnede, faaparrede Blade og
enligtstillede gule Blomster.
A. B.

C. arborescens er en nøjsom, meget haardfør
Busk, lige anvendelig i større og mindre Anlæg til
Pynt og Læ. Den giver en stærk, vindfør Hæk,
trives i Halvskygge og vokser bedre end de fleste
Buske paa solvarm, tør Plads. C. frutescens og
spinosa benyttes i Busketter, de øvrige anbringes
rettest fritstaaende paa mindre Plads, pygmæa og
arb. pendula ogsaa ved smaa Vandløb o. l.;
sidstnævte er vel egnet for mindre Gravsteder paa kold
Plads. Kultur: C.. formeres ved Frø, som saas
i Begyndelsen af Maj i let Jord; Frøplanterne
prikles som enaarige. C. arb. i 5 Rækker paa 1,20 m
brede Bede, staar i 2 Aar, udskoles i Rækker med
60 cm Afstand og nedskæres Aaret efter i 16 cm
Længde, for at man kan faa fyldige Buske. Ved
Omplantningen beskæres Rødderne stærkt. C. frut.
formeres ogsaa ved Rodskud. Chamlagu, jubata
og pygmæa formeres ligesom arborescens pendula
ved Podning paa C. arborescens tidlig om Foraaret
paa Friland.
J. B.

C. arborescens og C. frutescens trives i Norge
helt op til den 68. Breddegrad. De blomstrer i
Landets nordlige Egne sidst i Juni og først i
Juli.
N—k.

Caraguata (Bromeliaceæ), Varmhus. Epifytiske
stammeløse Planter, hvoraf en halv Snes Arter
findes i Kolumbia. Den hyppigst forekommende er
C. lingulata Lindl. (C. cardinalis André).
Bladene er lysegrønne, rosetstillede, rørformigt
sammentrængte forneden, men udvider sig foroven og
har ombøjede Spidser; i Habitus nærmest lig
Tillandsia. Den har et tykt, c. 40 cm højt
Blomsterskaft med store, skarlagenrøde Dækblade med
grønne Spidser, der er meget dekorative og af lang
Holdbarhed; selve Blomsterne er uanselige.
Kultur: se Æchmea.
M. H.

Cardamine (Cruciferæ). Stauder er: C.
pratensis
L., Engkarse, tempererede Egne, 30-45 cm
høj, smuk lilla Blomsterklase i Maj-Juni;
anvendes paa fugtige Steder. C. p. fl. pl. har fyldte
Blomster; plantes paa en fugtig, noget beskygget
Plads. C. trifolia L., Sydeuropa, hvide
Blomster i April-Maj, c. 15 cm; plantes paa Stenhøje,
lidt beskygget Vokseplads. Kultur: Formeres
ved Frø og Deling; ynder en fed og fugtig
Jordbund.
G. B.

Cardon, Cynara Cardunculus L.
(Compositæ), Køkkenurt, der har hjemme i
Middelhavslandene. Cardon d’Espagne og de Tours
er de Varieteter, der almindeligst dyrkes.
Kultur: Frøet saas sidst i Marts paa halvvarm
Bænk, og Frøplanterne prikles i en Afstand af 15
cm paa en lignende Bænk, hvor Planterne sidst i
Maj maa være hærdede til Udplantning. Til C.
vælges en beskyttet og solrig Vokseplads og helst
ikke for svær Jord, som om Efteraaret graves 2
Spadestik dybt; der paaføres et godt tykt Lag
gammel Varmebedsgødning, som nedgraves med Greb.
I Løbet af Vinteren vandes Stykket godt nogle
Gange med ublandet Ajle. Saa snart Jorden om
Foraaret er bekvem, jævnes den med en Jærnrive
og tromles. Sidst i Maj omstikkes Jorden med
Greb, rives og tromles. Planterne, der Dagen før
maa være godt gennemvandede, udplantes med
Planteske og med saa megen Klump som muligt
med 1,20 m Afstand mell. Rækkerne og Planterne
i Rækk.; de vandes godt, og senere maa Vanding
ikke forsømmes i tørt Vejr. Fra Aug. og til midt
i Septbr. gives Gødiiingvand hver 14. Dag; 1 Del
ikke for frisk Ajle og 3 Dele Vand er passende.
I Mangel af Ajle kan vandes med Udtræk af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free