Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J / 137 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cassia - Cassida - Castanea - Casuarina - Catalpa - Catananche

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Meksiko, træagtig, rigtblomstrende, gule Blomster;
udplantes om Sommeren i let Jord og overvintres i et
koldt Hus, hvor den kun vandes sparsomt.
Formeres ved Frø. C. marylandica L.,
Nordamerika, haardfør Staude, c. 1 m. Gule Blomsterklaser
i Aug.-Septbr. Formeres ved Frø og Deling, dyrkes
i porøs, god, temmelig tør Jord og dækkes
godt.
G. B.

Cassida se Skjoldbiller.

Castanea (Cupuliferæ), Kastanje. Haardføre
Træer. C. sativa Mill. (C. vesca Gaertn., C.
vulgaris Lam.), ægte Kastanje, Sydeuropa. Meget
stort Træ af en bredkronet Form; det opnaar ogsaa
hos os ofte en anselig Størrelse. Dets vigtigste
Pryd, er, foruden dets om Egen mindende statelige
Vækst, dets 15-20 cm lange, æg-lancetformede,
dybt og skarpt savtakkede, glinsende, mørkegrønne
Blade, men ogsaa i Blomstringstiden prydes det af
de i stort Antal optrædende lange, tynde,
opretstaaende, gulgrønne Hanblomstrakler, saavel som
senere af sine oftest meget talrige, store, lysegrønne,
piggede Frugter, af hvilke en Del undertiden, i
varme Somre og paa gunstig Vokseplads, opnaar
fuld Udvikling og er da, som bekendt, spiselige i
tilberedt Tilstand. C. americana Rafin.,
Nordamerika. Et hos os sjældent plantet Træ, der i sine
enkelte Dele ligner foregaaende meget.
A. B.

Kultur: C. sativa formeres ved Frø, som
indslaas i Sand om Vinteren og saas om Foraaret, naar
Nattefrost ikke længere kan befrygtes. Planterne
prikles som en- eller toaarige, omplantes efter 2-3
Aars Forløb, stedse med Kodbeskæring, da Træet
som større lider ved Flytning og bliver usikkert i
Væksten, naar det har staaet længere Tid urørt.
Ved Tiltrækning af stammede Træer bevares fra
Begyndelsen det bedste Skud, hvorfra man
efterhaanden, naar dette modnes og bliver
modstandsdygtigt for Vinteren, bortfjerner Sidegrenene. C. af
Frø fryser let bort i Ungdommen og maa derfor
under hele Opdrættet gives en lun, beskyttet Plads.
Varieteterne formeres ved Podning paa Hovedarten
under Glas med Fremgangsmaade som ved Acer,
men sikrest ved Aflægning i fugtig, sandblandet
Jord. C. sativa ynder en kraftig, dyb, ikke for tør
eller kold Jord, taaler Foryngelse ved Nedskæring
og er, især ved saadan Behandling, pragtfuld som
Busk og giver et smukt og rigt Kransemateriale.
Som stammet Træ er det vel egnet til fritstaaende
paa beskyttet Plads og som Indblanding i aabne
Grupper. C. americana synes svagere i Vækst end
foregaaende og har vist sig ømtaalig i vore Vintre.
J. B.

C. sativa trives godt paa lune Voksesteder ved
Fjordene fra Kristianiafjorden til Romsdalen. Flere
Steder findes Træer paa 10 m Højde. Ved
Kristiania bliver den kun en Busk.
N—k.

C. fryser hvert Aar tilbage ved Stockholm og
bliver der kun en Busk. Den kan dog undertiden
blomstre og ansætte Frugter, men de modnes
ikke.
E. L.

Casuarina (Casuarinaceæ), stedsegrønt, slankt
Træ med et noget padderokagtigt Udseende, idet
Bladene næsten mangler eller er omdannede til
Skeder. C. equisetifolia Forst., Australien
og Molukkerne, er særlig karakteristisk. C.
torulosa Vent. og C. quadrivalvis Labill., fra
Australien, er de hyppigst forekommende Arter og
dyrkes i Koldhuset. Kultur: Formeres ved
Stiklinger paa lidt Undervarme, fordrer en sandet
Lyngjord og ikke for store Potter, ligesom stærk
Vanding er skadelig.
F. E.

Casuarina equisetifolia.

Catalpa (Bignoniaceæ), Trompettræ. Haardføre
Træer. C. bignonioides Walt. (C.
syringæfolia Sims.), Nordamerika. Et i sin Hjemstavn højt,
hos os kun lille Træ med smukke, store,
hjerteformede, sjældent svagt lappede Blade. Blomsterne,
som, hvad der plejer at gælde alle Catalpa-Arterne,
hos os kun kommer til Udvikling i heldige Somre
og paa særlig god, varm Plads, i August, sidder i
store Toppe og er store, klokkeformede, hvide, i
Svælget gult og brunt plettede. Den 20-24 cm
lange, hos flere Arter krumme Kapsel, som
naturligvis aldrig naar Udvikling hos os, har givet
Anledning til Navnet Trompettræ. C.
Kæmpferi Sieb. & Zuc., Japan, har ligeledes store,
ægformede eller trelappede Blade og Blomster, der
ligner den foregaaende Arts, men er mindre.
A. B.

Et Hensyn at tage ved Anvendelsen af C. er, at
den skyder meget sent om Foraaret. Den giver
god Afveksling i Busketter ved sit store Løv og paa
de sydlige Øer tillige ofte ved sine ejendommelige
Blomster. C. speciosa synes at være langt den
villigste hos os og har f. Eks. i Sommeren 1897
blomstret i Mængde i Hørsholm Planteskole, medens
C. Kæmpferi har vist sig meget ømtaalig.
Kultur: C. formeres ved Frø, der saas om Foraaret i
Kasser, som stilles under Glas eller beskyttes i
Rammer; Frøplanterne overvintres frostfrit,
udplantes paa varm Plads i let, næringsholdig Jord,
dækkes godt første Vinter og fremdeles, til der
fremkommer modent, for Vinteren modstandsdygtigt
Træ. Varieteterne formeres ved Podning paa
Rodstykker af Hovedarten under Glas.
J. B.

C. holder sig til Nød paa et lunt Voksested ved
Kristiania, men er uden Værd. Paa lune Steder
ved Kysten fra Arendal og vestover trives den
bedre.
N—k.

Catananche (Compositæ). C. coerulea L.,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>