- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
146

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cestrum - Ceutorrhynchus - Chamædaphne - Chænomeles - Chænostoma - Chærophyllum - Chamæbatiaria - Chamæcyparis

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Cestrum (Solanaceæ) (Habrothamnus), træagtige
Koldhusplanter fra varmere Egne af Amerika med
rørformede Blomster siddende i grenede Stande i
Enden af Skuddene. C. aurantiacum Lindl.,
Guatemala, har orangegule, vellugtende Blomster
i Aug. C. elegans Schlecht., Meksiko, er en
almindelig dyrket Koldhusplante med lange, noget
hængende Skud og talrige purpurrøde Blomster om
Foraaret. C. e. argenteum har hvidbrogede
Blade. C. Endlicheri Miers (H. corymbosus
Endl.), Peru, har røde Blomster. C. Newellii
Veitch har store karminrøde Blomster. Kultur:
C. formeres ved Stikning og knibes for at blive
buskede. De dyrkes i forholdsvis store Potter i
en kraftig, nærende Jord og udflyttes om
Sommeren paa Friland, hvor de vandes jævnligt med
flydende Gødning. Unge Planter kan ogsaa
udplantes paa Friland om Sommeren, hvorved de vil
vokse kraftigt til. I Septbr. indplantes de atter.
Om Efteraaret indflyttes alle Cestrum og vil da
blomstre smukt i nogen Tid. C. egner sig godt
til fri Udplantning i Koldhus, og har de der
tilstrækkelig Plads til at udvikle sig, vil de blomstre
næsten hele Aaret. For at Planterne kan udvikle
ny kraftige Skud, maa de ældre Skud hvert Foraar
skæres stærkt tilbage.
G. B.

illustration placeholder
Cestrum aurantiacum.


Ceutorrhynchus se
Kaalgallesnudebille og Kaalsnudebille.

Chamædaphne (Ericaceæ). C. calyculata
Moench, N. Europa, N. Asien, N. Amerika. Lav
Busk til Friland.
A. B.

Chænomeles se Cydonia.

Chænostoma (Schrophulariaceæ). C.
fastigiatum
Benth., Sydafrika, enaarig Sommervækst, som
Koldhusplante fleraarig, anvendelig til smaa
Blomsterbede og Indfatning, 20-30 cm, rosa eller
rødlige Blomster i Juli-Septbr.; rigtblomstrende. C.
f. album
, hvid. Kultur: Saas i Marts-April
i varm Bænk eller Potte, prikles, plantes enkeltvis
i Potte og udplantes først i Juni med 20 cm
Afstand. Frøets Spirekraft 2-3 Aar; Spiring i
Løbet af 2 Uger.
L. F.

Chærophyllum se Kørvelroe.

Chamæbatiaria (Rosaceæ). C. Millefolium
Maxim. (Sorbaria M. Focke). Lille Busk til
Friland med findelte, dobbeltsnitdelte Blade og
hvide Blomster i Klaser.
A. B.

Chamæcyparis (Cupressaceæ), haardføre
Naaletræer. C. Lawsoniana Parl, Kalifornien. Et
i sin Hjemstavn meget højt, her i Landet hyppigt
i pragtfulde Eksemplarer forekommende, slankt,
søjleformet Træ med Grene lige fra Jordoverfladen
og sirligt nedadbøjet Topskud. Farven er
mørkegrøn, paa Undersiden af Grenene spraglet med
graahvidt. Om Foraaret prydes det af de talrige
røde Hanblomster. Der eksisterer af denne Art en
stor Mængde Varieteter, der er mere eller mindre
værdifulde til Dyrkning hos os, de fleste af dem
karakteristiske, enten ved Voksemaade eller Farve
eller ved begge Dele, saa at adskillige af dem maa
henregnes til vore aller værdifuldeste Prydtræer
blandt Naaletræerne. Fremhæves kan: Af normal
Form med hos nogle slank søjleformet, hos andre
bredere kegleformet Vækst, og ligeledes en Del
forskellige i Højde: C. L. Alumii, slank
søjleformet, udpræget blaagraa. C. L. argenteo
variegata nova
, mellemhøj, afrundet
kegleformet, spættet med hvide Grenspidser. C. L.
Depkenii
, kraftig og slank, især om Foraaret
mat gullig-hvid. C. L. erecta alba, kraftig,
slank, hvidlig. C. L. erecta viridis, svagere
af Vækst, slank søjleformet, frisk grøn Farve.
C. L. erecta filiformis, med tynde,
hængende Grenspidser, mørkegrøn. C. L. Fraseri,
kraftig, kegleformet, mørk blaalig-grøn. C. L.
glauca
, kraftig, slank kegleformet, blaagraa.
C. L. lutea, mellemhøj, spids kegleformet, om
Sommeren lysegul, senere mere mørkegul. C. L.
Olbrichii
, bred kegleformet, kraftig grøn. C.
L. robusta
, kraftig, bred søjleformet,
mørkegrøn. C. L. Rosenthalii, kraftig,
søjleformet, frisk grøn. C. L. Silver Queen,
mellemhøj, kegleformet, især om Foraaret hvidlig. C. L.
sulphurea
, smuk gul. C. L. Triomf van
Boskoop
, kraftig, opret kegleformet, udpræget
blaagraa. C. L. Westermannii, mellemhøj,
kegleformet, bronzegul. Former med opret Vækst
og hængende Grenbygning: C. L. filiformis,
lavere, afrundet kegleformet med traadformede
i lette Buer overhængende Grene. C. L.
intertexta
, kraftig, bred kegleformet med
groftbyggede, robuste, overhængende Grene. C. L.
pendula vera
, kraftig, slank kegleformet med
lange, stærkt hængende Grene. Dværgformer: C.
L. Forsteckensis
(Forsteckiana), lav,
kugleformet. C. L. Krameri, lav kugleformet. C.
L. minima glauca
, lille, tæt, afstumpet, bred
kegleformet, blaa-grøn. C. L. nana
albovariegata
, lav kugleformet med spredte
hvidlige Grenspidser. Monstrøse Former: C. L.
lycopodioides
, lav, opret med lange, tynde,
monstrøst drejede Forgreninger. C. L. Wisselii,
lav, tæt søjleformet med korte, monstrøse,
bregnelignende Forgreninger.

C. nutkaënsis Spach., vestlige Nordamerika.
Et i sin Hjemstavn meget højt, her i Landet i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:15:17 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/1/0158.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free