- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
148

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chamæcyparis

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Varieteter maa fremhæves: C. s. aurea,
værdifuld paa Grund af de unge Skuds stærkt gule
Farve. C. s. ericoides (Retinospora ericoides
Carr.). En fra Hovedarten i Udseende stærkt
afvigende Form af tæt, rank Vækst og med fri,
temmelig lange, udstaaende Naale. C. s. glauca er
af lavere og tættere Vækst end Hovedarten og af
blaagrøn Farvetone. — Om nogle af de nævnte
Varieteter af C. maa det bemærkes, at de ikke er
Varieteter i ganske almindelig Forstand, men
saakaldte »Ungdomsformer«. Dette antages
almindeligt at gælde alle de fra vedkommende Arter i
Udseende mest afvigende, der ogsaa alle almindelig;
har været opfattede som selvstændige Arter,
nemlig dem, der ikke har skælformet tiltrykte, men
fri, udstaaende, spidse Naale, saaledes blandt de
her nævnte: C. pisifera squarrosa, C. p. plumosa,
C. p. aurea og C. sphæroidea ericoides. De er alle
indførte fra Japan og menes at være frembragte
ved vegetativ Formering af Dele af ganske spæde
Frøplanter.
A. B.

Anvendelse: Blandt stedsegrønne Planter
til Friland hører Slægten C. til de aller smukkeste
og frembyder i sin Rigdom paa Former saa stor
Variation i Henseende til Størrelse, Vækst og Farve,
at man i enhver Plantning af finere Coniferæ altid
bør anvende flere eller færre af disse. Den Plads,
for hvilken de bedst egner sig, er efter
Omstændigheder i aabne Grupper, frit udplantede i Plæner
eller som Ornamenttræer. Til større Plads kan
anbefales C. Lawsoniana og dens Varieteter:
argentea, lutescens, Silver Queen, robusta,
Rosenthalii, intertexta m. fl., C. nutkaënsis med
Varieteterne aurea og glauca, C. obtusa gracilis aurea, C.
pisifera og C. p. aurea, til Dels C. p. squarrosa og
C. p. plumosa, men især C. p. filifera; sidstnævnte
kan tillige tiltrækkes som højstammet og paa den
Maade danne et af de sirligste Hængetræer. For
mindre Plads kan anbefales: C. Lawsoniana Alumii,
C. L. Fraseri, C. L. erecta alba og C. L. erecta
viridis, C. nutkaënsis compacta, C. pisifera aurea
og Dværgformen C. p. flavescens, C. obtusa
compacta, hvor den kan holdes i passende Form ved
Beskæring, C. sphæroidea aurea og glauca. De
oprette og kompakte Former finder tillige god
Anvendelse i regelmæssige Anlæg, paa Gravsteder
samt — ligesom ogsaa Miniaturformerne — i
Forgrunden af blandede Grupper, paa Stenhøj o. s. v.
Blandt de mange Miniaturformer hører den rent
gule C. obtusa tetragona aurea og den smukt grønne
C. o. nana gracilis til de smukkeste. Kultur:
C. kan for Arternes Vedkommende formeres ved
Frø. Frøet saas om Foraaret i let Jord paa Bede
eller i Rammer, paa en Plads beskyttet imod stærk
Sol og tørre Vinde. De unge Planter dækkes om
Vinteren med Granris eller Rørmaatter, optages
som toaarige, beskæres i Rødderne og plantes i 7
Rækker paa 1,20 m brede Bede paa en beskyttet
Plads, staar to Aar og omplantes atter, stedse med
Rodbeskæring for at danne god Klump. Med
Undtagelse af C. Lawsoniana formeres flere af Arterne
ligesom Varieteterne lettest og hurtigst ad
vegetativ Vej ved Stiklinger eller ved Sidepodning paa
Hovedarten eller en af Varieteterne, der vokser
villigt ved Stiklinger. Formering ved Stiklinger
foregaar i Aug.-Septbr.; hertil benyttes gode, 9-12
cm lange, enaarige Grene, hvis umodne Spids
fjernes; Stiklingen tiiskæres paa et Sted med fast
Konsistens eller ved Overgangen mellem enaarigt
og toaarigt Træ. Ofte faar man de bedste
Stiklinger af Planter, der er omplantede om Foraaret;
dette er særlig Tilfældet med den bekendte C.
Lawsoniana erecta viridis. De Sideskud, der sidder
paa det nederste Stykke af Stiklingen, fjernes i en
Højde af indtil 4-5 cm; de stikkes i udvasket
Bakkegrus, i godt drænet, indvendigt 6 cm høje
Kasser, som stilles under Glas i Rammer paa
Friland, hvor Stiklingerne holdes i indesluttet Luft
og godt skyggede i Solskin, men i mildt, stille
Vejr med overtrukken Himmel gives der Luft og
fuldt Lys. Dette maa især nøje passes for
Afdelingen pisifera og blødgrenede, saftrige Varieteter
af de øvrige Arter. I milde Vintre kan flere
Varieteter forblive Vinteren over i Rammerne,
naar disse omgives med Tang el. lign. og dækkes
godt i Frostvejr, men rigtigst er det, før Frosten
indtræder, at indflytte dem alle i Hus, hvor de
stilles nær Glasset, pudses for visne Dele og gives
en indesluttet, ren Luft med en Temperatur af
6-10 ° C. Hvis der viser sig Mos og Skimmel i
Kasserne, kan Stiklingerne i Løbet af Vinteren
tages op og stikkes paa ny i frisk Grus; Stiklinger,
som begynder at vokse, kan plantes i Kasser i let,
sandblandet Jord. Om Foraaret udflyttes de alle
i Rammer, passes som første Aar, og efterhaanden
som de danner Rod, plantes de i Kasser eller ogsaa
straks i Rammer, hvis Bund helst maa være
lukket med tætmasket Fletning af galvaniseret
Jærntraad for at undgaa Forstyrrelse af Muldvarpe,
Mus o. s. v. Efter Plantningen skygges de i klart
Vejr, til de er komne i Vækst, passes med
Vanding og forbliver her i 2-3 Aar, alt efter deres
Art og Udvikling. Mest villigtvoksende ved
Stiklinger er de spidsnaalede Former, de saakaldte
Ungdomsformer, som C. sphæroidea ericoides, C.
pisifera squarrosa og plumosa med Undervarieteter,
og navnlig disse kan med Held straks efter
Stikningen anbringes i Hus under Glas, endogsaa i
Varmhus, hvorved Roddannelsen fremskyndes.
Luftfugtigheden maa selvfølgelig afpasses efter
Temperaturen. Ved denne Behandlingsmaade kan
Stikningen fortsættes ud paa Efteraaret, og Grene af
noget blødere Konsistens kan benyttes. Formering
ved Podning foregaar i Septbr., men kan for
manges Vedkommende ogsaa med Held udføres først i
Febr. Til Grundstammer benyttes kraftige 3aarige
omskolede Planter af Hovedarten, og
Fremgangsmaaden er da i øvrigt den samme som for Abies.
Thuja occidentalis og Biota er ogsaa benyttet til
Underlag for C., men det maa paa det bestemteste
fraraades, da Planterne kun trives som unge og
lever kort. Dværgformerne formeres saa vidt
muligt ved Stiklinger eller ved Podning paa
Stiklingeplanter af en svagtvoksende Varietet, der villig
danner Rødder, for at de kan bevare deres
Karakter. De forskellige Arter og Varieteter bruger
ulige lang Tid til Sammenvoksningen. De, der
bruger længst Tid, som C. nutkaënsis med
Varieteter, C. sphæroidea m. fl., bør podes i Septbr.
Naar Sammenvoksningen er godt i Gang, stilles de
hidtil skraatliggende Planter opret, og en Del af
Grundstammen bortskæres for at give Lys og Luft

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0160.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free