Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J / 150 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chamæranthemum - Chamærops - Champignon

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Chamædorea elegans.

Chamæranthemum se Eranthemum.

Chamærops (Palmaceæ), Koldhuspalme. Disse
velbekendte, smukke og nøjsomme Palmer er
udmærket dekorative. Stammen er dækket af et tæt
Filt af Taver og Rester fra tidligere Blade. De
vifteformede Blade er stive og halvrunde samt dybt
spaltede. Det er fortrinlige Stueplanter, der er
lidet fordringsfulde med Hensyn til Lys, og som
sjældent behøver Omplantning. Tillige er det nogle
af de holdbareste Palmer, man har til Anvendelse
i det fri om Sommeren, navnlig er C. excelsa meget
dekorativ og af stor Virkning som ældre Plante
til Anvendelse som Solitærplante paa Plæner i
Sommertiden, helst dog paa nogenlunde beskyttede
Steder. C. humilis L. (Dværgpalme),
Sydeuropa, er den eneste vildtvoksende Palme i
Europa. Den har vist sig haardfør i England og
Tyskland. Bladene har en mat, graagrøn Farve.
Den bliver sjældent over 1,20 m haj. C. excelsa
Thunb., Nepal (C. Fortunei Hook). Denne kan, i
Modsætning til C. humilis, som ældre opnaa en
betydelig Højde. Flere af Arterne giver villigt
Rodskud. Man kan paa denne Maade hurtig formere
dem. Kultur se Palmer.
M. H.

Champignon, Psalliota campestris L.
(Agaricus campestris L.) (Agaricaceæ), en
spiselig Svamp, der formeres ved Sporer. Under
passende Forhold af Fugtighed og Varme spirer disse
og danner et traadagtigt Væv »Myceliet«, hvilket
atter frembringer Frugtlegemet (Paddehatten), som
er den spiselige Del. C. er vildtvoksende hos os
og indsamles i Naaleskove, paa Enge o. l. Steder,
men kan ogsaa gøres til Genstand for Dyrkning om
Vinteren i Hus, om Sommeren i kold Bænk. Naar
den dyrkes, benytter man Myceliet til Formering,
da det nemlig har den Egenskab, at det paa et
vist Udviklingsstadium i tør Tilstand kan bevare
Livskraften i flere Aar; og først naar det atter
kommer under passende Vækst Vilkaar med Hensyn
til Varme og Fugtighed, udvikler det sig videre
i dertil egnede porøse Emner, hvor forraadnende
Organismer kan tjene det til Næring. Til
Kulturbrug opbevarer man derfor Myceliet, der i daglig
Tale benævnes »Yngel«, enten i Tørv eller i løs
Gødning, der da henholdsvis benævnes
»Yngeltørv« og »Løs Yngel«. Til Brug paa Stedet
er løs Yngel fuldt tilfredsstillende; til Forsending
foretrækkes derimod Yngeltørv, der særlig i
Udlandet produceres fabriksmæssigt, og hvis
Tilvirkning ikke her skal beskrives. Tiltrækning af løs
Yngel bør helst ske om Sommeren og paabegyndes
i Maj, da Sommertemperaturen er tjenlig for
Yngelens Udvikling. Man samler halmfri Hestegødning
fra staldfodrede Heste i et Bagskur ell. l. tørt
Sted og lægger den i lange Batterier, saaledes at
den ikke tager for stærk Varme; man bruger ofte
at indblande c. 1/4 Lindeløv og c 1/8 Markjord i
Massen. Det hele omstikkes med 1 à 2 Dages
Mellemrum, saa at Varmen ikke bliver for høj;
Gødningen maa ikke brænde tør, den overbruses
derfor af og til før Omstikningen. Naar Gødningen
i Løbet af 10-12 Dage har været omstukken nogle
Gange, saa den stærkeste Gæring er forbi, og den
har en passende Fugtighed — hvilket kendes paa,
at den kan holde sammen, naar den trykkes i
Haanden, uden dog at være saa vaad, at der kan
presses Vand af den — anlægges deraf et Bed
paa mindst 17 cm Højde i et lukket Bagskur ell.
l. Sted. Massen tilføres lagvis og stampes
efterhaanden saa fast som muligt, hvilket betinger
Yngelens gode Udvikling. Bedet tildækkes derefter
med Lemme eller Maatter, da det gælder om
uden Vanding at bevare Bedets Fugtighed under
hele Tiltrækningen, saa den kun gradvis
forsvinder, efter at Myceliet har gennemvævet hele
Massen. Saa snart Varmen, der gerne straks stiger
noget højere, atter er sunken til 28-30° C.,
hugges der Huller i Bedet med en afstumpet Trætold
paa 7 cm Tykkelse. Hullerne gøres 7 cm dybe og
anbringes med en indbyrdes Afstand af 15 cm;
heri nedlægges Yngelen, idet Hullerne enten
stoppes fulde af løs Yngel, eller der lægges i Bunden
af hvert Hul et Stykke Yngeltørv af godt et
Hønseægs Størrelse. Gødningen stoppes fast herom, og
over hele Bedet spredes et tyndt Lag frisk,
halmfri Hestegødning, som derefter bankes godt fast,
hvorefter Bedet atter tildækkes med Langhalm
ell. l. Rummet holdes nu tillukket, og saafremt
alt gaar godt, vil Yngelens Spredning eller
»Løbning«, som den benævnes, være begyndt efter et
Par Ugers Forløb, hvilket kendes paa en sødlig
Lugt i Bedet. I Sommerens Løb vil den fuldkomne
Spredning og Modning af Myceliet foregaa, og om
Efteraaret vil man have frisk Yngel til Lægning
i sine Avlsbede; kun gælder det om, at denne
løse Yngel opbevares fuldkommen tørt til Brugen,
da den ellers fordærves.

Vinterkulturen af C. foretages i Hus, men da
den foregaar bedst i Mørke, er Lokalerne ikke
dyre at indrette. Man vælger ofte en Kælder eller
et Bagskur, og da Temperaturen under
Drivningen stadig skal holdes paa mindst 10-12° C., er
det nødvendigt at have et Varmeapparat; der bør

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>