- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
151

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Champignon - Cheimatobia

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

helst benyttes Varmtvandsrør. For øvrigt forsynes
Huset med Hylder for Bedene; disse maa være saa
meget fjernede fra hinanden, at der er Plads til
Arbejder ved Anlæg, Indhøstning o. l. Der maa
derfor være 60 cm fra den ene Hyldes Overkant
til den næstes Bund. Af Hensyn til Pasningen
gøres Bedene ikke over 1,20 m brede; Højden kan
være c. 25 cm. Stilladset maa helst forfærdiges
af galvaniseret Jærn, og Hyldernes Bund kan
bestaa af tykke Skiferplader. Træstillads vil nemlig
under den stadige Udsættelse for stærk Fugtighed
og Gødningsdampe alt for ofte gøre Fornyelse
nødvendig. Endelig bør der være et Par Ventiler i
Husets Gavle. Anlæget af de første Bede maa
finde Sted 2-3 Maaneder, før der ønskes Høst af
Huset. Til Afløsning af de første Bede anlægges
efterhaanden ny med kortere eller længere
Mellemrum. Bedenes Anlæg foregaar nærmest i
Løbet af Efteraaret og til en Begyndelse omtrent
ganske som angivet for Tiltrækning af løs Yngel.
Man benytter ogsaa her hovedsagelig
Hestegødning som Materiale og fjerner de fleste halmede
Dele ved Frarystning med en Greb. Nogen
Tilsætning af Markjord kan ogsaa her finde Sted,
derimod ikke gerne af Blade, da der ofte med
disse følger Snegle, som senere angriber
Svampene. Bedene kan enten anlægges af den friske
Gødning, saa snart denne er samlet, eller man kan
forud lade den gære noget som forud angivet;
Resultatet af Udbyttet vil blive omtrent det samme.
Gødningen maa ogsaa her være i en passende
Fugtighedstilstand. Efter Gødningens omhyggelige
og lagvise Lægning og Sammenbankning med
Køller kan det for de først lagte Bedes Vedkommende
anbefales at dække disse med Maatter for at holde
paa Fugtigheden. Efter nogle Dages Forløb
hugges Huller i Bedet; dog anbringes disse med større
Afstand, nemlig 25 cm; først naar Temperaturen
er sunken til 25-32° C., lægges Yngelen. Ogsaa
dette gøres ganske som tidligere angivet, men
derefter begynder den egentlige Forskel i Bedets
Behandling, idet man nu vil have Myceliet til
at udvikle Svampe. 14 Dage efter at Yngelen er
lagt i Bedet, vil Løbningen som Regel være godt
begyndt, og man dækker da Bedet med et c. 5
cm tykt Lag fugtig, men ikke alt for vaad Jord,
der sammenbankes til 2-3 cm Tykkelse. Jorden
bør være kraftig og kan bestaa af Markjord,
omhyggelig blandet med gammel Gødning. Indtil
dette Tidspunkt har man tilbageholdt Fugtigheden
i Bedet ved at tildække dette med Maatter.
Vanding ber absolut undgaas. Bedet maa nu ikke
længere være tildækket, da Myceliet ellers vil
samles for meget i dets Overflade, og Bedets
Fugtighed vedligeholdes væsentlig ved jævnlige
Overvandinger i Huset, ligesom Vandskaalene paa
Varmerørene gerne holdes fyldte. Paa Grund af den
vandmættede Luft sker der kun ringe
Fordampning, og Bedet holder sig som oftest nogenlunde
fugtigt. Al Vanding kan dog som Regel ikke
undgaas i den følgende Periode, og naar Jorden ved
Beføling viser sig for tør, overbruses Bedet med
lunkent Vand, saa at Jordlaget gennemvædes;
stærk Vanding til Opblødning af Gødningen bør
derimod ikke foretages. Temperaturen holdes
under hele Drivningen helst paa 10-12° C., og
navnlig bør den ikke gaa højere fra den Tid,
da Svampene begynder at vise sig. Dette vil
indtræffe 4 à 6 Uger efter at Jorden er lagt paa
Bedet; der viser sig først et skimmellignende
Overtræk i store Pletter, og efter faa Dages
Forløb kommer Svampene til Syne som smaa,
ærtelignende Legemer, enkeltvis eller i større eller
mindre Hobe. En Uges Tid senere kan de første
høstes. Afhøstningen sker paa den Maade, at man
med et rask Ryk afbryder Svampen; staar den
sammen med andre, støtter man de endnu ikke
fuldt udviklede Nabosvampe med den anden Haand.
Af et saadant Bed kan der høstes C. i c. 1/4 Aar,
men den rigeste Afgrøde falder dog i den første
Maaneds Tid eller de første 6 Uger. At holde en
højere Temperatur for at paaskynde Udviklingen,
lader sig vel gøre; der kan anvendes 12-14°, ja
indtil 18° C., men Svampene bliver da mindre,
og Høsttiden indskrænkes betydeligt. Luftgivning
finder nærmest Sted, naar Bedenes Dampudvikling
er særlig stærk. Senere anlagte Bede i samme
Lokale behøver som oftest ikke Tildækning med
Maatter. For at kunne have stadig Forsyning af
C. i Løbet af Vinteren, anlægges ny Bede hver
6te Uge.

Sommerkulturen af C. foregaar efter ganske de
samme Regler som her angivet, kun med den
Forskel, at man i Stedet for Hus med Varmeapparat
hertil opsøger de køligste Pladser. Den foregaar
gerne i Varmebedsrammer, der er nedsænkede bag
Nordsiden af et Hus og holdes tildækkede mod
Udtørring og Varme; Kældere eller andre kølige
Steder kan ogsaa benyttes. Af Fjender, der
hjemsøger C., kan nævnes graa Snegle og »Kælderæsler«,
der fanges og ødelægges paa sædvanlig Maade; for
Snegle renses Huset ved en Sprøjtning med
Saltlage før Drivningens Begyndelse. Snyltesvampe
kan ogsaa indfinde sig, men de gør dog her til
Lands næppe stor Skade.

Frilandskultur af C. forsøges ret ofte
uden heldigt Resultat. Stiftsgartner Brødsgaard
giver følgende Anvisning efter et vellykket
Forsøg, der i hvert Fald kan antyde, i hvilken
Retning der bør arbejdes: Mellem 2 Rækker
Hvidkaal i 60 cm Afstand udgraves en Rende, 16 cm
dyb og 30 cm bred, heri fyldes halmfri
Hestegødning, der stampes sammen til 5 cm Tykkelse.
Herover lægges Yngelen i Hønseægs Størrelse og med
25 cm Mellemrum, og ovenpaa denne stampes
atter et 5 cm tykt Lag Hestegødning. Derefter
dækkes med et 5 cm tykt Lag almindelig svær
Havejord, som klappes fast. For at undgaa Hulhed som
Følge af Gødningens Sammenbrænden, anbefales
det at lægge Bedet med nogen Hvælvning, da
Myceliet ellers kan ødelægges ved Tilstrømning af
for meget Regnvand. Ligeledes anbefales det at
dække Bedet med Traadtvist imod Solsorter, der
ynder at hakke i Svampene. Hvidkaalsbladene har
formentlig virket heldigt beskyttende saavel mod
Solens Straaler som mod stærkt Regnskyl.
F. P.

Champignon’s Anvendelse: Smaa,
lukkede Champignon bruges til Sauce, Suppe,
Krustadefyldning o. l. Større steges. Svampene maa
bruges aldeles friskplukkede og bør gives et
Forkog i Vand, tilsat lidt Salt og Eddike, inden de
koges færdige i Suppe eller et andet Hold Vand.
Se Henkogning.
M. L.

Cheimatobia se Frostmaalere.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0163.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free