- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
158

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chrysanthemum

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

opbindes til en solid Stok, hvortil man fastgør et
Stativ af Staaltraad, hvortil Skuddene tilbindes og
tildannes. Alle Skuddene bør knibes samtidig, for
at de alle kan blomstre samtidig.

Dværgchrysanthemum. I sidste
Halvdel af August udsøger man særlig kraftige Skud,
hvori man just kan øjne Knoppen; Skuddet
tiiskæres paa 10-12 cm Længde og stikkes i 9 cm Potte.
De anbringes i en Bænk paa let Undervarme med
sluttet og jævnt fugtig Luft. Saa snart
Stiklingerne har dannet Rødder, vænnes de gradvis til
Luft og passes omhyggeligt med Vand. Naar
Rødderne er godt igennem, vander man med
Forsigtighed med stærkt fortyndet Gødningsvand;
Knopperne udtyndes i rette Tid. Man lader dem staa i
en Ramme eller Bænk, for til enhver Tid at kunne
lægge Vinduer over. Her forbliver de til Oktober,
da flyttes de ind i Koldhus og anbringes paa
Hylder tæt under Glasset.

Frit udplantede Chrysanthemum i
Hus
. Hertil benytter man med størst Held store
lyse Huse med rigelig Luftgivning, for at
Planterne kan faa saa megen frisk Luft som muligt.
Jorden maa være omhyggelig behandlet i en Dybde
af 35-40 cm. Stiklingerne stikkes paa sædvanlig
Maade, men man stikker først i Midten og sidste
Halvdel af Marts; de plantes tæt, c. 15 cm
Afstand, og passes paa sædvanlig Maade. Herved
opnaar man en lettere Maade at passe sine Planter
paa og faar bedre Blomster. Ved denne Kultur
faar hver Plante kun Lov til at bære en Blomst.

De tidligblomstrende C. stikkes i
Marts og udplantes i Maj; de behøver ingen eller
saa godt som ingen Knibning; da de selv forgrener
sig. Udtynding af Knopper finder heller ikke Sted.
De indplantes, naar Blomstringen begynder i
Aug.-Septbr. Sygdomme se
Chrysanthemum-Rust, Meldug og Bladlus.
P. F.

C. frutescens L., Marguerit. Kanariske Øer.
Koldhus- og Udplantningsplante. Varieteter:
Comtesse de Chambord, stor hvid, Etoile
d’Or
, stor gul, Maja Bofinger, mindre hvid
Blomst, kraftig Vækst og meget rigtblomstrende;
Madame Sanders (der bl. a. ogsaa gaar
under Navnet Königin Elisabeth), fyldte, store
hvide Blomster, Saharet, elfenbenhvid, den
mest rigtblomstrende, dens Løv er ikke smukt,
Belle de Nice, stor, smuk gul. Margueriter
kan formeres ved Stiklinger næsten hele Aaret;
men til Udplantning er det at foretrække at
formere i September, og de unge Planter overvintres
da koldt og luftigt. De foraarsformerede
Margueriter kan udmærket naa passende Størrelse til
Udplantningstiden, men vil vise sig at være mindre
rigtblomstrende end de efteraarsstukne. Ved
gentagne Ompotninger i kraftig Jord kan man danne
store, stammede Eksemplarer, der er meget
dekorative. Hvis Margueriter udplantes paa særlig
næringsholdig og fugtig Jord, kan man, for at
forhindre en for stærk Vækst og dermed forbunden
ringe Blomstring, nedgrave Planterne uden at
fjerne Potten. I saa Fald maa man dog i en tør
Periode efterse med Vanding. Ældre Planter
stiller kun ringe Krav til Overvintringsrum, en god
Kælder kan til Nød anvendes; de fyldte Varieteter
er dog mere kælne. M. dyrkes i stor Udstrækning
til Blomstereksport ved Revieraen og kan ogsaa
her bringes til at blomstre omtrent hele Aaret og
derved yde et smukt og holdbart Bindemateriale i
den blomsterfattige Tid. Som Udplantnings- og
Altanplante er Margueriter alsidig anvendelige og
har stor Tilpasningsevne, saa de endog blomstrer i
nogen Skygge og trives uden Læ.
G. N. B.

Chrysanthemum til Friland. Hører
til de bedre enaarige Sommervækster og er meget
anvendelige til Rabatter, i Udkanten af Busketter
og til Afskæring. C. carinatum Schousb.
(tricolor), nordlige Afrika, 50-60 cm. Blomsterne,
der fremkommer i Juli-Oktbr., er hvide med gul
Basis og mørkfarvet Skive. Af de mange
Varieteter kan fremhæves: C. c. atrococcineum,
mørkskarlagen. C. c. Burridgeanum, hvid
med karmesin. C. c. Eclipse, brun med gult.
C. c. purpureum, purpur. C. c. venustum,
rosa. C. c. Dunnettii album plenum og
C. c. D. aureum plenum har fyldte,
henholdsvis hvide og gule Blomster; er dog ikke konstante.
C. c. Nordstern, meget store, hvide Blomster
med lysegul Midte og sort Skive. C.
coronarium L. fl. pl.
, enaarig Sommervækst, indtil
1 m, gule, fyldte Blomster i Juli-Oktbr. C. c. fl.
pl. album
, renhvid, fyldt. C. coron. fl. pl.
nanum
, 30 cm høj med tætsluttet Vækst og
meget rigtblomstrende; Varieteter med guldgule og
renhvide, godt fyldte Blomster. Disse lave Sorter
egner sig fortrinlig til Blomsterbede og
Indfatning. C. segetum Gloria L.,
Middelhavslandene, 50-60 cm høj med store, gule, enkelte
Blomster. C. s. G. alba, hvid med mørkere Midte;
begge er udmærkede til Afskæring. Kultur:
Alle Frilands C. saas i April-Maj i kold Bænk,
udplantes i Maj med 30-40 cm Afstand. Kan ogsaa
saas paa Voksestedet i April-Maj, udtyndes til
25-30 cm. Trives i enhver, ikke for fugtig Jord, der
ikke maa være nygødet, da Planterne ellers vil
vokse for stærkt i Blade paa Blomstringens
Bekostning. Frøets Spirekraft 3 Aar; Spiring i Løbet af
1-2 Uger. C. inodorum fl. pl. se
Matricaria inodora fl. pl. C. maximum og
uliginosum se Leucanthemum.
L. F.

Frøavl af Chrysanthemum
carinatum
. Frøet udsaas om Efteraaret eller tidligt
Foraar, og Planterne sorteres særlig skarpt i Løbet
af Sommeren, da den er ret ukonstant. Frøet, der
modnes i Septbr.-Oktbr. og afplukkes i flere Gange,
er stærkt efterstræbt af Fugle, hvorfor det maa
beskyttes paa en eller anden Maade. Tærskes med
Plejl eller Maskine.
H. G.

Oversigt over Sygdomme paa Chr.
Svampeangreb.
1.Kanelbrune, afsmittende Smaapletter i
stort Antal paa Bladene

Chrysanthemum-Rust
.
2.Hvidt eller lysegraat, støvende Pulver paa
Bladene . . . Meldug.
3.Runde, brune eller mørkebrune, tørre,
ikke afsmittende Pletter med ringformet
Tegning, især paa de nederste Blade, som
visner tidligt
Septoria-Bladpletsyge.
F. K. R.


Skadedyr.
1.Der fremkommer lyse, bugtede Gange i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0172.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free