- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
159

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chrysanthemum - Chrysanthemumfluen - Chrysanthemumrust - Chrysocoma - Chrysophyllum - Chrysurus - Chysis - Cibotium - Cichoriesalat - Cikader - Cimicifuga - Cineraria

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bladkødet, frembragt af de minerende
Larver af .. Chrysanthemumfluen.
2.De unge Blade bliver smaa, forkrøblede
og mørkfarvede; Længdevæksten standser
som Følge af Sugning af ... Tæger.
3.Blade og Skud bliver forkrøblede som
Følge af Sugning af sorte ... Bladlus.


A. T.

Chrysanthemumfluen, Krysantemumflugan (s.).
(Phytomyza-Arter). En et Par mm lang,
graaagtig Flue, som stikker sine smaa Æg ind under
Huden paa Bladene af Chrysanthemum frutescens,
Chr. indicum, Cineraria og Artiskok. Larverne
frembringer siden bugtede Gange i Bladvævet,
hvorved Bladene paa de Paagældende Steder snart
visner. Kostbare Chrysanthemum- og
Cinerariakulturer kan derved ødelægges eller skades meget.
Naar Planterne i god Tid sprøjtes med
nikotinholdige Vædsker, dræbes de Larver, der findes i
Bladene. Ved regelmæssig at afplukke og
uskadeliggøre angrebne Blade kan man ogsaa til en vis
Grad værge sig mod sværere Tab.
A. T.

illustration placeholder
Blad af Chrysanthemum angrebet af

Chrysanthemumfluens Larver.


Chrysanthemumrust (Puccinia Chrysanthemi)
angriber Bladene af Chrysanthemum
indicum
og fremkalder her talrige rødbrune,
afsmittende Smaapletter. Ch. bekæmpes ved at dyrke
Sorter, som har vist sig uimodtagelige for Ch. (se
Chrysanthemum). Stiklinger bør kun tages fra
rustfri Planter. Planterne maa dyrkes i godt Lys
og frisk Luft.
F. K. R.

Chrysocoma Linesyris se Linosyris
vulgaris
.

Chrysophyllum se Theophrasta.

Chrysurus se Lamarckia.

Chysis (Orchidaceæ). Ægte Epifyter med noget
hængende, fodlange Bulber, stærkt svulmende paa
Midten og forsynede med bløde, affaldende,
lancetformede Blade. Blomsterne store, ofte i rige
Klaser, meget smukke. I Samlinger dyrkes mest C.
aurea
Lindl., Panama og Venezuela. Blomsterne
gule med safrangul Skattering og karminrøde
Striber paa Læben. Blomstrer ofte to Gange om Aaret,
nemlig i Januar-Februar og August-September. C.
bractescens
Lindl., Meksiko. Blomsterne lige
til 10 cm store, hvide med guldgule Striber paa
Læben. C. Chelsonii Rchb. f., en særdeles
smuk, sjælden Hybrid, tiltrukket i England.
Blomsterne i rig Klase, store, nankingule med en rød
Plet i Spidsen af hvert Blomsterblad, Læben
violetstribet. Kultur: Temp. Koldhus, plantede i
hængende Trækurve eller paa Træklodser. Se
videre Orchidékultur.
Ax. Hzn.

Cibotium (Cyatheaceæ). Tempereret eller koldt
Hus. C. glaucescens Kzt, Kina, og C.
Schiedei
Cham. & Schlchfd., Meksiko, er
prægtige, træagtige Bregner med palmeagtig Krone
af dobbeltfinnede Blade, der er glinsende grønne
paa Oversiden og blaagrønne paa Undersiden. De
graciøse Blade hænger ned i lange, sirlige Buer.
Kultur se Bregnekultur.
M. H.

Cichoriesalat se Julesalat.

Cikader (Homoptera, Cicadina) hører til de
næbmundede Insekter, der udmærker sig ved deres
Evne til at hoppe. Fra de ligeledes hoppende
Bladlopper adskiller de sig ved at de forreste
Vinger er mer eller mindre læderagtige, og ved
de stærkt forlængede Bagben. Dyrene er i Reglen
meget langstrakte. Mest bekendt af alle er
Skumcikaderne, af hvilke en større Art lever paa Pil,
en anden, den almindeligste, paa en Mængde
urteagtige Vækster. Larverne er omgivne af et
spytlignende Skumhylster. Stundom kan disse
Cikader blive Skadedyr, naar de f. Eks. optræder
paa Prydvækster. Paa Jordbær og Hindbær
findes de undertiden og er til Ulempe for
Frugtsætningen. Se i øvrigt Rosencikaden.
A. T.

Cimicifuga japonica Spreng. og C.
racemosa
Nutt. se Actæa japonica Thbg. og
A. racemosa L.

Cineraria (Compositæ), Koldhusplante. C.
hybrida
Willd. (C. cruenta L’Herit.), de kanariske
Øer, af hvilken der, i Forbindelse med flere andre
Arter, er fremkommet Krydsninger, som er
konstante med Hensyn til Plantens Højde, men kun
i ganske enkelte Tilfælde for Farvens
Vedkommende. Der er enkeltblomstrede, hos hvilke alene
Randkronerne, og fyldtblomstrede, hvor alle
Kronerne er tungedannede, men de sidste er uden
synderligt Værd. Farven hos Randkronerne varierer
fra renhvid til mørkeblaa, violet eller karmesinrød
og kan være den samme over hele Blomsten, eller
en større eller mindre Del af Tungen, og da altid
den inderste, kan være hvid, medens den yderste
Del, undertiden kun Spidsen eller Randen, har en af
ovennævnte Farver, hvorved der fremkommer en
hvid Ring omkring Skivekronerne, der som oftest
er mørke. I de senere Aar har de ensfarvede faaet
Overvægten, navnlig siden den temmelig rent
rosafarvede Vieux Rose er fremkommen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0175.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free