- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
162

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Citrus - Cladosporium - Cladrastis - Clarkia - Clavija - Clematis

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Frøstammer af Citron, dyrkes i ikke for store
Potter eller Ballier i en kraftig Jord, bestaaende af
Græstørvjord, gammel Kogødning og Sand, og
plantes meget fast. De fordrer rigelig Luft, udflyttes
paa Friland om Sommeren og overvintres i
Koldhuset paa ganske lav Varme og med meget
sparsom Vanding. Oranger formes ved Beskæring, som
de godt taaler. Unge Planter af C. sinensis holdes
sædvanlig om Sommeren i Bænk i varm, fugtig
Luft, formes ved Knibning, plantes i en lettere
Jord end ovenfor nævnt, vandes med flydende
Gødning og afhærdes godt, før de om Efteraaret
indflyttes i Koldhuset. Naar Planterne er to Aar
gamle, vil Blomsterknopperne begynde at udvikle
sig i Maj, og henad Efteraaret vil Planterne bære
talrige Frugter.
G. B.

Citrus til Friland. C. trifoliata L.,
Japan. Mindre Busk med grønne, tornede Grene
og til Dels stedsegrønne, trekoblede Blade.
Blomsterne store, hvide, vellugtende. Frugten lille, gul,
tør.
A. B.

Kultur: C. trifoliata formeres bedst ved Frø,
der saas tidlig om Foraaret under Glas. De unge
Planter plantes enkeltvis i Potter og holdes frostfri
i de første Aar, men kan senere udplantes paa en
varm og beskyttet Plads paa Friland og dækkes
lidt de første Aar, indtil de er komne godt i
Vækst.
J. B.

Cladosporium se Tomat-Fløjlsplet og
Agurk-Gummiflod.

Cladrastis (Papilionaceæ), haardført Træ. C.
lutea
K. Koch (Virgilia lutea Michx),
Nordamerika. Hos os et mindre Træ med store,
finnede Blade. Blomsterne, der dog sjældnere
viser sig hos os, er store, hvide, i lange, hængende
Klaser.
A. B.

Anvendelse: C. har smukt Løv og kan
anvendes som fritstaaende paa lun, ikke for stor
Plads, men egner sig bedst som Forgrundstræ i
Solsiden af større, aabne Grupper, hvor det staar
beskyttet uden at trykkes. Kultur: Formeres
ved importeret Frø, som saas om Foraaret.
Planterne overvintres første Aar frostfrit og gives
derefter en lun Plads i varm, god Jord samt et let
Vinterdække de første Aar.
J. B.

C. plantes sjældent i Norge; den har holdt sig
godt i den botaniske Have ved Kristiania.
N—k.

Clarkia (Onagraceæ), er smukke, enaarige
Sommervækster, anvendelige til Blomsterbede og
Rabatter og udmærkede til Afskæring. C. elegans
Dougl., Kalifornien, 40-60 cm, violetrosa Blomster
i Juli-Aug. C. pulchella Pursh., Kalifornien,
30-60 cm, rosenrøde Blomster i Juli-Aug. Af
begge haves Varieteter i hvide, kød- og
laksfarvede, rosa og violette Farver og med enkelte og
fyldte Blomster, hvilke sidste er de smukkeste.
Kultur: Saas i April i kold Bænk, udplantes i
Maj med 20-25 cm Afstand; kan ogsaa saas paa
Voksestedet i April-Maj; udtyndes til 15-20 cm;
trives i enhver nogenlunde god Jord. Frøets
Spirekraft 2-3 Aar; Spiring i Løbet af 2 Uger.
L. F.

Clarkia til Frøavl udsaas tidligst mulig
i Marts-April paa Bede med c. 30 cm Afstand
mellem Rækkerne; de udtyndes til 6-8 cm mellem
Planterne, og alle falske og enkeltblomstrende
Planter frasorteres. Frøet modner i Aug.-Septbr.,
og man maa paase, at det høstes paa det mest
belejlige Tidspunkt, der som Regel vil være, naar
de nederste modne Frøkapsler aabner sig, selv om
Planten samtidig staar i Blomst; det afskæres
forsigtigt ved Roden og anbringes sammenbunden i
Smaaneg paa Marken eller lægges paa Stillads i
Lade eller Hjelm. Tærskes med Plejl eller
Maskine, og Frøet eftertørres paa et luftigt Sted.
Clarkia krydses ikke indbyrdes.
H. G.

illustration placeholder
Clarkia pulchella.


Clavija se Theophrasta.

Clematis (Ranunculaceæ), Skovranke, Skogsrefva
(s.), haardføre, klatrende Planter. Slægten C.
indbefatter, foruden en Del staudeagtige, et
betydeligt Antal træagtige, klatrende Arter. En
Del af disse finder udmærket Anvendelse som
Prydplanter paa Grund af de ofte meget smukke
Blomster. C. campaniflora Brot., Spanien,
har smaa, hængende, klokkeformede, blaalig-hvide
eller lyst vandblaa Blomster i Juli. Følgende 2
Arter, der kun bliver 2-3 m høje, har ret anselige,
enkeltsiddende, nikkende, klokkedannede Blomster
med tilbagebøjede Blosterbladspidser i Juli og
August. — C. crispa L., Nordamerika;
Blomsterne smukke, vellugtende, rosaviolette med
krusede Blosterbladrande. — C. coccinea Engelm.,
Nordamerika, har meget smukke, skarlagenrøde
Blomster. — C. Flammula L., Sydeuropa. C.
montana
Buchan, Himalaya. C. Vitalba
L., alm. Skovranke, Europa, meget højt klatrende.
C. virginiana L., Nordamerika, højt klatrende.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:15:17 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/1/0178.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free