- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
165

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Clerodendron - Clethra - Clianthus - Clintonia - Clivia - Cobæa

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bæger, en ualmindelig smuk Farvekontrast. Meget
værdifuld til Beklædning af Vægge, Piller,
Sprosser etc. i Varmhuset, særlig kraftig og frodig,
naar den kan blive frit udplantet, ellers rigeligt
Potterum. b) Buskagtige, blandt hvilke kan
anbefales: C. fallax Lindl., Java, med skarlagen
Blomster, C. fragrans Vent. fl. pl., Japan,
med vellugtende
hvide Blomster,
og navnlig C.
squamatum

Vahl. (C.
Kæmpferi Fisch.),
Ostindien, med store,
hjerteformede
Blade og
prægtig skarlagenrøde
Blomster.
Frøplanter af denne
efter tidlig
Foraarssaaning
vokser kraftigt til
paa Undervarme
og giver en smuk
Flor samme
Sommer og Efteraar,
i hvilken Tid den
kan holdes
koldere og vil gøre god
Virkning i
Blomsterhuset. C.
formeres ellers alle
ved Stiklinger og
Rodskud, men de
slyngende, hvortil
benyttes
Stiklinger af
halvmodent Træ, vokser ikke saa villigt som de
buskagtige; de skæres stærkt tilbage efter
Afblomstringen, kræver rigelig Næring i Vækstperioden,
men maa holdes en Tid i Hvile om Vinteren ved
sparsom Vanding.
M. H.

Clerodendron for Friland. C. trichotomum
Thumb. Japan. En høj Busk til Friland med
ægformede Blade og i Juli-Aug. med ret smukke,
røde og hvide Blomster i kvastformede
Blomsterstande. Frugterne blaa Bær.
A. B.

Kultur: C. t. kræver for at trives vel en
god men ikke for svær Jord og lun Vokseplads;
den formeres af importeret Frø, der saas under
Glas, og de unge Planter maa dækkes de første
Par Aar. C. kan ogsaa formeres ved Aflægning,
men Roddannelsen foregaar kun langsomt.
J. B.

Clethra (Rhodoraceæ), haardfør Busk. C.
alnifolia
L., Nordamerika. En ikke meget
almindeligt plantet, mindre Busk med omvendt
ægformede, savtakkede Blade og i Aug.-Septbr. smukke,
hvide, stærkt vellugtende Blomster, der sidder i
lange, oprette Klaser. C. tomentosa Lam.,
Nordamerika, ligner foregaaende, den er endnu
sjældnere plantet og har stærkt hvidligt
behaarede Blade og Grene.
A. B.

Anvendelse og Kultur: C. alnifolia er
en villig Busk, naar den dyrkes i Halvskygge i
god, let, lidt fugtig Jord. Sammenplantet i
Grupper under de nævnte Forhold er den
ejendommelig og smuk og formeres da let ved Rodskud.
Under modsatte Vilkaar gaar den ofte helt til
Grunde.
J. B.

illustration placeholder
Clethra tomentosa.


Clianthus (Papilionaeeæ). Koldhusplante. C.
Dampieri
A. Cunn., Australien, har urteagtige
Stængler, graagrønne, laadne Blade og om
Sommeren i Spidsen af Stængelen 4-6 store, prægtige,
skarlagenrøde Blomster, hos hvilke Fanen ved Basis
har en øjelignende sort Pukkel. Hos C. D.
marginatus
er Kølen hos Blomsterne hvid med rød
Rand. C. puniceus Banks et Sol., Ny-Zeeland,
er træagtig med glatte Blade og om Foraaret
smukke, karminrøde Blomster i korte Klaser. C. p.
magnificus
har kortere Grene, tættere Vækst
og større, kraftigere farvede Blomster end Arten.
Kultur: C. Dampieri er vanskelig at dyrke og
er særlig ømtaalig for Beskadigelser af Roden og
uforsigtig Vanding. Den kan formeres ved Frø,
men trives bedst podet paa Colutea arborescens.
Sidst i Aug. saas Frø af begge, de unge Planter
pottes, og saa snart de har faaet det første Par
Blade efter Kimbladene, skæres Underlaget ned til
disse og spaltes midt imellem dem, hvorpaa det
ædle, kileformet tilskaarne Skud sættes ned i
Spalten. Podestedet ombindes med Bast, og Planterne
anbringes i et Formeringshus til
Sammenvoksningen er endt. Derefter stilles de lyst og tørt paa
c. 10 ° Varme. Plantes i Græstørvjord og Sand
og vandes forsigtigt. Sidst i Marts tilplantes
Hængekurve med flere Planter, der saa vil
blomstre lige til Oktober. C. puniceus formeres ved
Stikning af halvmodne Skud, dyrkes i
Græstørvjord, Bladjord og Sand, plantes fast i temmelig
store Potter. Efter Blomstringen beskæres den,
for at der kan dannes ny kraftige Skud.
Angribes let af rødt Spind. Egner sig til Udplantning
og Espaliering i Koldhus. Potteeksemplarer
udflyttes om Sommeren paa Friland.
G. B.

Clintonia (Lobeliaceæ). C. pulchella Lindl.,
Kalifornien, enaarig, lille Sommervækst,
anvendelig til Stenhøje, Indfatning og Pottedyrkning og
er særlig som Hængeplante nydelig. Blomsterne,
der er blaa med hvid Midte, fremkommer i
Juni-Aug. C. p. fl. albo, hvid. Kultur: Saas i
Marts-April i halvvarm Bænk eller Potte, prikles
og udplantes sidst i Maj med 15 cm Afstand.
Ynder let Jord og nogen Skygge; trives dog ogsaa
godt i fuld Sol, men maa da vandes rigeligt i tørt
Vejr. Frøets Spirekraft 2-3 Aar; Spiring i Løbet
af 8-12 Dage.
L. F.

Clivia se Imantophyllum.

Cobæa (Polemoniaceæ). C. scandens Cav.,
Meksiko, hurtig- og højtvoksende Slyngplante med
store, klokkeformede, lilla eller hvidlige Bomster.
Der findes en Varietet med brogede Blade, der er
mindre anvendelig paa Grund af sin svagere Vækst.
Kultur: C. formeres ved Frø, som bør
udblødes i tempereret Vand i 24 Timer. Udsæden
finder Sted i det tidlige Foraar eller i August,
hvorved der dannes kraftige Planter det følgende
Aar. De unge Planter fordrer i den første Tid let
Undervarme, senere omhyggelig Afhærdning.
Overvintringen kræver en Temperatur af 8-10 ° C.
C. anvendes for sit smukke Løvs og sin hurtige
Væksts Skyld særlig til Altanplantning, idet
Rankerne under gode Forhold i Løbet af et Par

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:15:17 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/1/0183.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free