- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
168

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Codiæum - Codonopsis - Coelogyne - Coix - Colchicum

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Planter i et lyst Varmhus, hvor de faar Plads nær
Glasset med 16-22 ° C. Varme. Luften holdes
fugtig ved hyppige Overvandinger, paa klare Dage
sprøjtes Planterne lige før Middag. Hvor der er
Brug for større Eksemplarer, maa Planterne efter
Nedskæringen i Jan. kultiveres videre paa samme
Maade som i det første Aar. — Sygdomme:
Rødt Spind og Thrips er farlige Fjender for C.;
har de først faaet Fodfæste i en Samling af disse
Planter, er der ikke meget Haab om Redning. Man
maa derfor i Tide være paa sin Post overfor dem
med grundige Sprøjtninger, ikke just grove, men
kraftige, som kommer omkring overalt i Rummet
og paa Bladenes Underside, hvortil fra Tid til
anden benyttes Tobaksafkog. Tobaksdampe kan
ogsaa anbefales. Rygning med Tobak taaler de
unge Blade ikke. Vadsk med Sæbevand eller
Tobaksvand maa anvendes med stor Forsigtighed. De
yngre Blade taaler det ikke, og de ujævne tager
let Skade under Behandlingen.
Chr. J.

Codonopsis (Campanulaceæ), Staude. C. ovata
Bth., Himalaya, 30-40 cm, blegblaa, klokkeformede,
hængende Blomster om Sommeren. Kultur:
Formeres ved Frø, der saas i Potte i kold Bænk.
Dyrkes paa et solrigt Sted i let varm Jord og dækkes
om Vinteren.
G. B.

Coelogyne (Orchidaceæ). Omkring 60 Epifyter fra
tropisk Ostindien og det malayiske Archipelag. Af
Slægtens mange Arter dyrkes kun et ringe Antal
i Gartnerier, medens de større botaniske Haver som
Kew Garden opgiver en Mængde Arter. For
Orchidédyrkerne kan imidlertid følgende anbefales:
C. barbata Griff., Nord-Indien, kraftig Habitus
og store, renhvide Blomster, samlede i ensidig
Klase; Læben stærkt forsynet med lysbrune Haar.
Blomstringstid: Vinteren. C. cristata Lindl.,
Himalaya, er en meget populær Art, som ses
overalt, hvor tropiske Orchidéer dyrkes. Bulberne
ægformede, mørkgrønne, glatte, forsynede med 2,
sjeldent 3, lancetformede, glinsende, mørkgrønne
Blade. Blomsterne snehvide, 5-9 i løs, hængende
Klase, 7-10 cm store, udmærket fine og smukke.
Blomstringstid: Februar-Marts. C. Cumingii
Lindl., Singapore, Blomsterne snehvide, 3-4 cm
store, samlede i oprette Klaser, stærkt
hyacintduftende; August-September. C. Dayana Rchb. f.,
Borneo, Blomsterne i 40-60 cm lange, rige, løst
nedhængende Klaser, c. 5 cm store, okkergule med
lysebrunt paa Læben; Juni-August. C. flaccida
Lindl., Himalaya. Blomsterne flødehvide, duftende,
samlede i udadhængende Klaser; Febr.-Marts. C.
Massangeana
Rchb. f., Assam. Ligner
Dayana, men har mindre Blomster, lys-kastaniebrune
med okkergult og hvidt; Maj-Juli. C. speciosa
Lindl., Malaga, enlige, store, grønne Blomster med
brunt paa Læben. Anvendelse: Med
Undtagelse af C. cristata er alle C. blot og bart at
regne som Planter for Samlinger. C. cristata
derimod er en fortræffelig Handelsplante, villigt
voksende og uhyre rigtblomstrende. Dens smukke,
blændende hvide Blomster er anvendelige til al
Slags finere Binderi, men de er ret ømtaalige.
Kultur: Temp. Varmhus, megen Fugtighed i
Vækstperioden og tørt i Hviletiden. Plantes i
vide Skaale. Gavnligt for Planterne, i Særdeleshed
for C. cristata, er det om Sommeren at henstille
dem i et luftigt Koldhus, hvorved Planterne
vinder betydeligt i Styrke. Se endvidere
Orchidékultur.
Ax. Hzn.

illustration placeholder
Coelogyne cristata.


Coix (Gramineæ). C. Lacryma-Jobi L.,
Jobstaare, Ostindien, enaarigt Sirgræs, anvendeligt
til Bladgrupper og som fritstaaende, 70-80 cm,
ejendommelige, draabeformede Frugter, der som
modne er blaagraa, stenhaarde og af et
perlelignende Udseende. Kultur: Saas i April i varm
Bænk, udplantes sidst i Maj med 40-50 cm
Afstand. Ynder let Jord, varmt Voksested og
rigelig Vanding i tørt Vejr.
L. F.

Colchicum (Liliaceæ), Tidløs. Giftige
Knoldvækster, hvis Blomster fremkommer om Efteraaret, efter
at Bladene er visnede. C. autumnale L.,
Europa, 15 cm. Blomsterne er rødlilla, fl. albo har
hvide, fl. pl. har fyldte Blomster. C.
Bornmülleri
Hausk. er næppe andet end en Varietet
af følgende. C. speciosum Stev., Orienten,
25 cm, har meget store rosapurpurrøde Blomster.
C. variegatum L., Sydeuropa, 15 cm, har rosa
Blomster med kvadratiske, purpurfarvede Pletter,
C. anvendes i Rabatter, paa aabne Pladser i
Busketter eller paa Stenhøje. Kultur: C.
formeres ved Sideknolde, som fratages i August; de
fordrer en ret let, muldet Jord.
A. L.

Kultur af Colchicum. C. formeres ved
Knoldyngel og udplantes i Midten af August, før
Blomstringen indtræffer, paa stærk gødet,
sandmuldet Jord i Bede med ca. 25 cm Afstand paa
hver Led. Knoldene lægges ca. 10 cm dybt, og
Bedene dækkes om Vinteren med et tyndt Lag
gammel Gødning. Knoldene optages sidst i Juli
og lægges paa Hylde for at eftertørres. De store
blomsterdygtige Knolde opbevares derefter saa
køligt som muligt for at tilbageholde Blomstringen,
hvilket giver større Blomster. Drivning af C. uden
Jord og Vand foretages ved blot at henlægge
Knoldene i et Vindue eller andet Sted, hvor man ønsker
de skal blomstre. Blomstringen finder Sted i
Aug.-Septbr., og Knoldene bør beskyttes mod stærk Sol

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:15:17 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/1/0186.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free