- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
170

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Collinsia - Collomia - Colocasia - Colutea - Commelina - Comptonia - Coniferæ - Conoclinium - Convallaria

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paa Stillads i aaben Hjelm eller Lade. Tærskes
med Plejl eller Maskine.
H. G.

Collomia (Polemoniaceæ). C. coccinea Lehm.,
Chili, enaarig Sommervækst, anvendelig til smaa
Blomsterbede og Indfatning, 20-40 cm,
skarlagenrøde Blomster i Juli-August. Kultur: Saas i
April-Maj paa Voksestedet, udtyndes til 15-20 cm
Afstand. Frøets Spirekraft 3-4 Aar; Spiring i
Løbet af 8-12 Dage.
L. F.

Colocasia (Araceæ), varmt eller halv varmt Hus;
prægtig Bladplante fra Indien og Sydamerika med
store, ovalt hjerteformede Blade. C. esculenta
Schott. (C. Antiquorum Schott.) med knoldagtig
Jordstamme, fortrinlig baade som Potteplante og
navnlig til Udplantning om Sommeren paa
beskyttet Sted, for fuld Sol og i dyb, nærende, vel
tilberedt Jord, helst med Underlag af varm
Staldgødning, hvor den da vil udfolde en sjælden
Skønhed. Ved Optagning om Efteraaret afskæres
Bladene undtagen Hjertebladet; Planterne soltørres
først og overvintres tørt i Lighed med Canna. C.
Odora
Brogn. (Alocasia odora C. Koch) har
dekorative, grønne, i Randen noget bølgeformige Blade
med udhævet Nervatur; bliver efterhaanden
stammet og skyder Rodskud fra Grunden; egner sig
ikke til Udplantning om Sommeren, men derimod
til halvvarmt Hus. I Varmhus bliver den
buskagtig med flere Stammer. C. Vendlandii
Engl., der er sjældnere, er en pragtfuld Plante
med smukke, olivengrønne Blade med lysere
Striber. Kultur: C. formeres som Alocasia, men
behandles ellers som omtalt ved de enkelte Arter;
kræver alle rigeligt Vand og Næring i
Vækstperioden samt stort Potterum.
M. H.

Colutea (Papilionaceæ), Blærebælg, Blåsbusk (s.),
haardføre Buske. C. arborescens L., Syd- og
Mellemeuropa, en høj Busk med finnede Blade.
Blomsterne, som, hvilket ogsaa gælder de
følgende Arter, fremkommer næsten hele Sommeren, om
end Hovedblomstringen falder i Juni, er samlede
i smaa, faablomstrede Klaser og af Farve gule
med en brunrød Plet indvendig paa det ene
Kronblad. Bælgene, der bliver siddende hele Vinteren
paa Busken, er hos denne som hos alle Arterne
store og blæreformet oppustede. C. cruenta Ait.,
Sydeuropa, Orienten, en mellemhøj Busk, hvis
Blomster er brungule eller rødlig-brune. C.
media
Willd., en Bastardform, ligner foregaaende
meget, men har orangegule Blomster.
A. B.

Anvendelse: C. er bedst egnet for
Solsiden i større Buskadser. Den bør plantes saaledes,
at dens Blomster og store Bælge kan iagttages.
Kultur: Formeres ved Frø, som saas om
Foraaret. De enaarige Planter lider ofte af Kulde,
hvorfor de bør dækkes om Vinteren eller optages
om Efteraaret og indslaas dybt. Om Foraaret
studses de stærkt i Rod og Top, prikles i god Afstand
og plantes som 2-3-aarige paa Blivestedet, da de
nemlig i en senere Alder faar lange Rødder og
svækkes ved Omplantning. C. ynder let,
dybtgravet Jord; den faar ofte visne og udgaaede
Grenpartier, men taaler Beskæring.
J. B.

C. er temmelig ømtaalig i Mellemsverrig, naar
den plantes i stærk lerholdig Jord, men taaler
derimod godt Vinteren paa varme, tørre Pladser med
let sandblandet Jord.
E. L.

Commelina (Commelinaceæ). C. coelestis
Willd., Meksiko, en- eller fleraarig Frilandsplante,
anvendelig til Rabatter, 40-60 cm, smukke,
himmelblaa Blomster i Juli-Septbr. C. c. fl. albo,
hvid. Kultur: Saas i Marts-April i halvvarm
Bænk eller Potte, prikles og udplantes sidst i Maj
med 20-25 cm Afstand. Vil man bevare den som
fleraarig, optages de knoldede Rødder i Oktbr.,
overvintres frostfrit, indslaaede i tør Jord eller
Sand, og udplantes igen om Foraaret. Trives i
enhver god, ikke for fugtig Jord. Frøets Spirekraft
3 Aar; Spiring i Løbet af 2 Uger.
L. F.

Comptonia (Myricaceæ), haardfør Busk. C.
asplenifolia
Banks., Bregnepors, (Myrica
asplenifolia L.), Nordamerika. En hos os meget
sjældent plantet, lav eller mellemhøj Busk, hvis
Betydning som Prydbusk ligger i dens
ejendommeligt formede, smukke Blade. Disse er smalt
lancetformede, men dog dybt rundlappede, hvorved
de faar nogen Lighed med visse Bregnearters
(Aspleniums) Blade. Ved Gnidning er Bladene
behageligt aromatiske.
A. B.

Anvendelse og Kultur: Naar C. er vel
udviklet, er den en yndig lille Busk, men den er
ømtaalig og trives kun i let, porøs, humusrig, lidt
fugtig, men ikke sur eller kold Jord paa lun Plads
i Halvskygge. Naar den er kommen godt i Vækst
paa saadan Plads og ikke forstyrres ved Rødderne,
giver den Rodskud, ved hvilke den formeres
ligesom ved Aflægning langt lettere end ved Frø.
J. B.

Coniferæ se Naaletræer.

Conoclinium se Eupatorium.

Convallaria (Convallariaceæ). C. majalis L.,
Liljekonval, Europa, Staude. Denne i vore Skove
vildtvoksende Plante er almindelig kendt og
skattet, dels for sit smukke Løv og dels for sine yndige,
fint duftende Blomster. Den er meget anvendelig
i Haver til Plantning under aabne Træpartier, til
Indfatning af Buskadser og til Afskæring. Planten
bliver 15-25 cm høj og har renhvide, smaa
Klokkeblomster, der sidder opad Stilken; blomstrer
sædvanlig i Maj. Af Varieteter kan nævnes: C. m. fl.
pl.
med hvide, fyldte Blomster, C. m. fl. roseo
og fl. roseo pl. med rosafarvede, henholdsvis
enkelte og fyldte Blomster, C. m.
albo-marginata
med hvidrandede Blade. Disse Varieteter
er ingenlunde smukkere end Stamformen og
derfor uden større Værd. Kultur: Formeres hvert
3.-5. Aar ved Deling af de underjordiske
Rodstokke om Efteraaret eller Foraaret og plantes med
10-15 cm Afstand. Ynder letmuldet eller lerholdig
Muldjord og Halvskygge.

Foruden til ovennævnte Brug anvendes
Liljekonval ogsaa overordentlig meget til Drivning.
Hertil at benytte »Spirer« af de vildtvoksende eller
af de i Haver paa almindelig Maade dyrkede
Planter lønner sig dog ikke; dels vil saadanne ikke
lade sig drive saa tidlig i Blomst, og dels bliver
Blomsterne mindre, og »Klokke«-Antallet for ringe.
Der udkræves hertil en særegen Behandling.
Kultur af Liljekonval-Drivspirer har i
Danmark efterhaanden antaget saa betydelige
Dimensioner, at den ikke alene dækker vort
Hjemmeforbrug, men at ogsaa en forholdsvis stor Eksport
finder Sted. Danske Liljekonvaller staar, naar de
dyrkes rationelt, fuldt ud paa Højde med de bedste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0188.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free