Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Convallaria - Convallaria - Contarinia - Convolvulus - Coprosma - Cordyline
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jord (undertiden anvendes ogsaa andet Materiale,
Sand, Mos eller lignende), enten direkte paa Bedet
eller i Kasser, med c. 3 cm Afstand (c. 1000
Spirer paa 1 m2), saaledes at den øverste Del af
Spiren er fri over Jorden. Derefter vandes de og
dækkes med et 5 cm tykt Lag løst Mos, dels for
at holde paa Fugtigheden og en ensartet
Temperatur, dels for at udelukke Lyset, hvilket tillige
kan ske ved Tildækning af Huset. Naar Spirerne
derefter er naaede gennem Mosset, aftages dette
med Forsigtighed, medens Lyset endnu dæmpes
noget. Der vil paa denne Maade medgaa 3-4 Uger
til Drivningen. Ved den saakaldte
Varmtvandsmetode, som bestaar i, at Spirerne sænkes i en
Beholder med Vand, der er opvarmet til 35° C.,
derefter tildækkes og henstaar i 12-16 Timer,
hvorpaa de optages og lægges paa sædvanlig Maade,
opnaar man, at Drivningen foregaar langt
hurtigere. Blomstringen begynder 4-5 Dage tidligere
og er mere regelmæssig. Til tidligste Drivning
maa kun anvendes de kraftigste Spirer; desuagtet
vil Bladet i Spiren ikke altid udvikle sig samtidig
med Blomsterstængelen, hvilket sker villigere i
Jan.; i Marts tager Bladet ofte Magten fra
Blomsterstængelen og udvikler sig paa dennes
Bekostning, hvilket dog kan forhindres ved at bortskære
Bladet saa tidligt, det kan ske uden at beskadige
Blomsterstængelen.
P. F.
Convallaria multiflora og
Polygonatum se Polygonatum.
Contarinia se Pæregalmyg og
Ærtegalmyg.
Convolvulus (Convolvulaceæ). C. tricolor L.,
lav Snerle, Sydeuropa, Nordafrika, enaarig
Sommervækst, anvendelig til Blomsterbede, Rabatter
og Indfatning og kan ogsaa være brugbar til
Potte; 25-35 cm; de smukke Blomster, der
fremkommer i Juli-Oktbr., er trefarvede; den større,
øvre Del er blaa, Mellempartiet hvidt, og Svælget
svovlgult; de lukker sig henimod Aften og i
Regnvejr. C. t. albus, hvid. C. t. azureus,
azurblaa. C. t. kermesinus violaceus,
violetkarmin med hvidt Svælg. C. t. roseus,
rosa. C. t unicaulis, mørkeblaa; opret, ikke
meget forgrenet Vækst. C. t. variegatus,
hvid og blaastribet. C. t. fl. pl., dobbelte eller
fyldte Blomster, men er ikke konstant. Kultur:
C. t. med Varieteter er meget nøjsomme og villige
Sommerplanter, som trives næsten overalt, blot
Voksestedet er lyst og luftigt. Saas i April-Maj
paa Voksestedet, udtyndes til 20-25 cm Afstand.
Naar de saas i kold Bænk i April og udplantes i
Maj, vil de blomstre allerede i Juni. Frøets
Spirekraft 3-4 Aar; Spiring i Løbet af 1-2 Uger.
C. mauritanicus Boiss., Nordafrika,
Spanien, fleraarig Koldhusplante med tynde, hængende
Stængler, anvendelig som Hængeplante og til
Udplantning om Sommeren paa Stenhøj; lillablaa
Blomster i Juli-Oktbr. Kultur: Formeres ved
Stiklinger af unge Skud om Foraaret, men ogsaa
let ved Frø; kan meget godt dyrkes som enaarig.
Til Pottekultur bruges en Blanding af Lyng- og
Varmebedsjord, gammel Gødning og Sand.
L. F.
Convolvulus til Frøavl. Udsaas saa
tidligt som muligt og udrenses for falske Farver
i Løbet af Sommeren. Frøet modnes som Regel i
September og høstes ved at trække Planterne op
og sætte dem til Eftertørring med Roden op og
Toppen ned. De tærskes med Plejl eller Maskine,
saa snart de er tørre nok dertil, og eftertørres paa
et luftigt Sted.
H. G.
Coprosma (Rubiaceæ), træagtige Koldhusplanter.
C. Baueri Endl., Norfolk, har ovale, glinsende
Blade og tæt, busket Vækst. C. B. variegata
med smukke, gulrandede Blade dyrkes hyppigere
end Arten. C. B. picturata (C. Stockii hort.)
har Blade med gul Midte. Kultur: C. formeres
om Foraaret ved Stikning paa Undervarme af
halvmodne Skud. Plantes i en almindelig god Jord og
udflyttes om Sommeren paa et lunt Sted paa
Friland.
G. B.
Cordyline (Convallariaceæ) er Koldhus- eller
Varmhusplanter, der staar Dracæna nær, fra hvilke
de adskiller sig ved at have hvide Rødder og
knoldede Udløbere (Rhizomer); Dracæna derimod har
rødgule Rødder og ingen Udløbere. Alle C. finder
udstrakt Anvendelse til Dekoration. C.
australis Hook.; C. a. Dousettii, hvidrandede,
stribede Blade; C. a. variegata, elegante
Dekorationsplanter. C. congesta Steud. og C.
cannæfolia R. Br. med brede, grønne Blade. C.
indivisa Kunth. med smalle, grønne Blade. C.
i. lineata (C. Veitchii), grønne Blade med
gulbrun Midte, og C. rubra Hugel, med 6-7 cm
brede grønne Blade. Disse Arter er alle fra
Ny-Zeeland og Ny-Holland, har smukt buede, grønne
Blade, dyrkes i Koldhus og er fortrinlige
Stueplanter. — C. terminalis Kunth., Australien,
har mørkerøde Blade og fordrer Varmhuskultur.
Det samme er Tilfældet med de fra denne
nedstammende talrige Kulturformer, der almindelig
gaar under Navn af brogetbladede Dracæna. Blandt
disse kan særlig anbefales: terminalis rosea,
Fredericii, Rossii med røde Blade, amabilis, alba
marginata, terminalis alba med grønne Blade, kantede
og stribede med hvidt. Imperialis, mørkegrønne
Blade med lys karmin- og blegrøde Striber.
Baptistii har brede Blade, kantede og stribede med
rødt; Youngii, lange, brede, sortrøde Blade;
Gladstonii, store, brede, sortrøde Blade; de tre
sidstnævnte Sorter hører til de bedste. Kultur: C.
formeres ved Stiklinger og Frø. Til Stiklinger
anvendes Topskud, Sideskud og Udløbere.
Stiklingerne plantes enkeltvis i Smaapotter med
sandblandet let Jord og nedgraves paa Undervarme i
Formeringsbedet. Hvor der er Brug for et større
Antal Sideskud til Stiklinger, kan man skære de
Stammer, som har afgivet Topskud og Udløbere,
over i Længder paa 3-5 cm og lægge disse
Stykker i Kasser eller Skaale med sandblandet, let
Jord, som nedgraves paa Undervarme. I Stedet for
Stammestykkerne kan man ogsaa bruge Stammen
uden at dele den. De vil snart danne Sideskud,
og naar de har opnaaet tilstrækkelig Størrelse,
afskæres og stikkes de i Kasser, som nedgraves paa
Undervarme i Formeringsbedet. Sidst i April eller
først i Maj maa en Bakke eller dyb
Gødningsbænk med Undervarme og Jordbed staa parat til
at modtage de unge Planter; de plantes i en
Afstand af 25-35 cm. Jordblandingen kan være lige
Dele Mark- og Bladjord, tilsat klumpet Lyngjord,
groft Grus og Trækul. Behandlingen er derefter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
