- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
176

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Corylus - Corylus som Frugtplante - Corypha - Cosmanthus - Cosmea - Cosmidium - Cosmos - Cossus - Cotoneaster

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bedre Fremgangsmaade er at have bestemte Buske,
som Aar efter Aar benyttes til Formering. Man
vælger til dette Brug en ikke for tør Plads med
god, let muldet Jord, planter Buskene i c. 2 m
Afstand og nedskærer dem efter et Par Aars Forløb
for at fremtvinge ny Skud fra Grunden. Til
Formering benyttes de stærkeste, enaarige Grene, som
i dette Øjemed nedkroges horisontalt i aabne, 7-8
cm dybe Furer rundt omkring Planten. Langs
ad disse liggende Grene vil der da fremkomme
mange smaa, oprette Skud, som i Sommerens Løb
villigt danner Rødder, naar Furen, saa snart de
er store nok dertil, fyldes med let, næringsholdig
Jord og passes for Udtørring. Om Efteraaret, eller
bedre om Foraaret, borttages de smaa Skud fra de
nedlagte Grene; disse afskæres ved Grunden, ny
Grene nedlægges, og saaledes fortsættes Formering
og Foryngelse. De fratagne Planter udplantes
tidlig om Foraaret i god, muldet Jord, de større i
Rækker med 50 cm Afstand, de svage i 5
Rækker paa 1,20 m brede Bede, og passes med
Vanding, til de er komne i Vækst. Sygdomme se
Meldug og Hasselmide.
J. B.

Naar undtages C. Avellana, som vokser vildt
helt til 67° n. B., kan de andre Arter ikke
anbefales for det nordenfjældske Norge og heller ikke
for det søndenfjældske i Egne med skarpt
Indlandsklima.
N—k.

Corylus som Frugtplante se Hassel.

Corypha (Palmaceæ), Varmhuspalme. Stammen er
lige og kraftig, de lange Bladstilke er besatte med
Torne og bærer de store, vifteformede, næsten
kredsrunde Blade, som er forsynede med talrige
Indskæringer. Det er meget smukke og
dekorative Palmer, som for at blive fuldt karakteristiske
forlanger høje og luftige Væksthuse. Dog kan man
ogsaa have Fornøjelse af dem under mindre
Forhold, da Væksten ikke er særlig stærk. Der er
den Ejendommelighed ved denne Palme, at den dør
efter første Gangs Blomstring og Frøansættelse. C.
elata
Roxb., Ostindien, med hjerteformede Blade.
C. umbraculifera L., Ceylon, med mægtige
Blade. C. australis se Livistona
australis
. Kultur se Palmer.
M. H.

Cosmanthus (Hydrophyllaceæ) (Phacelia). C.
fimbriatus
Nolte., Nordamerika, enaarig
Sommervækst, anvendelig til Blomsterbede, Rabatter
og Indfatning, 20-30 cm, lilla-blaa Blomster i
Juli-Septbr. Kultur: Saas i April paa Voksestedet,
udtyndes til 20-25 cm Afstand. Ynder let muldet,
tør Jord. Frøets Spirekraft 2-3 Aar; Spiring i
Løbet af 2-3 Uger.
L. F.

Cosmea se Cosmos.

Cosmidium (Compositæ). C. Burridgeanum
Rgl., Teksas, enaarig Sommervækst, anvendelig til
Blomsterbede, Rabatter og Afskæring, 70-80 cm.
Blomsterne, der fremkommer i Juli-Oktbr., er gule
med brunt. Kultur: Saas i Marts-April i kold
Bænk, udplantes i Maj med 40 cm Afstand. Ynder
solrigt Voksested. Frøets Spirekraft 2-3 Aar;
Spiring i Løbet af 2 Uger.
L. F.

Cosmos (Compositæ) (Cosmea). C.
bipinnatus
Cav., Meksiko, enaarig Sommervækst,
anvendelig til Rabatter og i Udkanten af Busketter;
indtil 1,20 m. Der dyrkes især Varieteter med
rosenrøde, purpurrøde og hvide Blomster, som tillige
med det fine, smukt grønne Løv egner sig
fortrinligt til Afskæring. C. b. præcox er lavere end
foregaaende og blomstrer tidligere. Kultur:
Saas i Marts-April i kold Bænk eller Potte,
prikles og udplantes i Maj med 40-50 cm Afstand.
Frøets Spirekraft 3 Aar; Spiring i Løbet af 2
Uger.
L. F.

illustration placeholder
Cosmos bipinnatus.


Cossus se Træborere.

Cotoneaster (Pomaceæ), Dværgmispel (d. og n.),
Oxbärbuske (s.); haardføre Buske med smaa, hele
Blade, som hos nogle Arter er affaldende, hos andre
halvt stedsegrønne, hos nogle helt stedsegrønne.
Hvad der giver C.-Arterne Værdi som Prydbuske,
er endvidere de hos flere af dem ret smukke, smaa,
oftest hvide Blomster, men især de smaa,
bærlignende, røde eller sorte Frugter, som bliver
siddende paa Buskene hen paa Efteraaret eller hos
nogle hele Vinteren. C. acuminata Lindl.,
Himalaya, af høj, opret Vækst; Bladene smukt
mørkegrønne, Blomsterne smaa, rødlig-hvide, og
Frugten skinnende rød. Varieteten C. a.
Simonsii
(C. Simonsii hort.) er meget smuk,
noget lavere af Vækst, med læderagtige, smaa,
glinsende Blade og skinnende koralrøde Frugter, som
bliver siddende til henad Vinteren; en meget
værdifuld Busk. Varieteten C. a. prostrata (C.
Davidiana C. horizontalis) er en ganske lav, til Dels
langs Jorden eller mellem Stenene paa en Stenhøj
udstrakt Busk med læderagtige, næsten
stedsegrønne smaa Blade og smukke røde Frugter til
henad Vinteren. Meget værdifuld. C. affinis
Lindl., Himalaya; en meget høj og bred, men ikke
altid helt haardfør Busk. Den har hvide Blomster
i store Halvskærme i Juli og mørkerøde Frugter,
der holder sig til henad Vinteren. — C. frigida
Wall., Himalaya; en høj, den foregaaende i
Udseende og Forhold lignende Busk med hvide
Blomster og mørkerøde Frugter. — C. lucida Schlecht.
(C. acutifolia Lindl.), Sibirien; mellemhøj eller
høj, bred Busk med smukke, elliptiske,
mørkegrønne, glinsende Blade, temmelig uanselige,
rødlige Blomster og smukke, runde, sorte Frugter. —
C. multiflora Bge., Sibirien, Kaukasus;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:15:17 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/1/0194.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free