- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
177

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cotoneaster - Cotula - Cotyledon - Crambe - Crambe maritima - Crassula

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mellemhøj Busk; Blomsterne er smaa, hvide og
dækker helt de bueformede, bøjede Grenes Overside.
Frugten er skinnende rød; en meget værdifuld
Busk. — C. nigra Wahlenb., Nordeuropa; lav
eller mellemhøj Busk med uanselige, rødlige
Blomster og smukke, kulsorte Frugter. — C.
Pyracantha
Spach. (Pyracantha coccinea Roem.),
Ildtorn, Sydeuropa, Orienten; mellemhøj Busk med
ovale, det meste af Vinteren grønne Blade; i Juni
hvide Blomster i mangeblomstrede Halvskærme, og
hvad der, i Forbindelse med de næsten stedsegrønne
Blade, især giver Busken højt Værd som
Prydbusk, er de skinnende røde, runde Frugter, der
hele Vinteren igennem ofte i Mængde pryder
Busken. Varieteten C. P. Lalandii udmærker
sig ved mere opret Vækst, større Blomsterskærme
og noget mere orangerøde Frugter. — C.
tomentosa
Lindl., Europa; lav eller mellemhøj Busk
med bredt-ovale, filtede Blade, hvidlig-røde
Blomster og skinnende røde, ret holdbare Frugter. — C.
vulgaris
Lindl., Europa og Sibirien. Hos os vild
paa Bornholm og ligeledes vildtvoksende i Norge
og Sverrig. Lav eller mellemhøj Busk med
bredt-ovale Blade, uanselige, rødlige Blomster og smukke,
men tidligt affaldende, røde Frugter. — De
følgende to Arter har stedsegrønne Blade. C.
microphylla
Wall., Himalaya; en lille, langs med
Jorden fladt udstrakt Busk, med ganske smaa, aflange,
læderagtige, stedsegrønne, glinsende mørkegrønne
Blade, smaa, hvide Blomster og skinnende røde,
runde Frugter, der bliver siddende hele Vinteren
paa Busken; meget værdifuld. — C.
rotundifolia
Wall., Himalaya; en ganske lav Busk med
kredsrunde, læderagtige, stedsegrønne, glinsende
mørkegrønne Blade, hvide Blomster og røde
Frugter, der holder sig længe; ligeledes meget
værdifuld.
A. B.

Anvendelse: Under passende Forhold er
de løvfældende og halvt stedsegrønne C. gode
Busketplanter og giver i Almindelighed ret
iøjnefaldende Afveksling baade ved Habitus, Blomster og
Frugt. De virker bedst, naar de plantes tre eller
flere samlede. C. acuminata og især C. a.
Simonsii og C. Pyracantha er om Efteraaret og Vinteren
pyntelige som fritstaaende paa mindre Plads og i
stedsegrønne Grupper og bør, saa lidt som flere af
de andre Arter, savnes i Grupper, hvormed man
ved Løvfaldstid tilsigter speciel dekorativ Virkning
ved Sirfrugter. C. microphylla og C. rotundifolia
er anvendelige paa Stenhøje og Skraaninger, som
Bunddække i Skygge, i Forgrunden af stedsegrønne
Grupper o. s. v. Kultur: C. formeres ved Frø,
Aflægning og Stiklinger af grønt Træ. Frøet saas
om Efteraaret straks efter Modning, men ligger
desuagtet for flere Arters Vedkommende et Aar
over i Jorden. Saaledes spirer C. lucida 1., C.
tomentosa 2. og C. a. Simonsii delvis 1. og 2.
Foraar. Aflæggere af C. affinis og C. frigida bruger
som Regel 2 Aar til fornøden Roddannelse, men
denne Formeringsmaade bør alligevel foretrækkes
for disse Arter. C. acuminata prostrata,
microphylla, pyracantha, rotundifolia m. fl. formeres let
ved grønne Stiklinger under Glas, de stikkes i
Septbr.-Oktbr. i stærkt sandblandet Jord i
Kasser eller Potter, som holdes frostfrit, og de vil i
Løbet af det følgende Foraar danne Rødder.
Roddannelsen fremmes, naar de i Marts kan stilles ind
i et varmt Drivhus ell. en Bænk. Planter, der er
tiltrukne paa denne Maade, er mere haardføre end
Planter af Frø og bærer tidligere de pyntelige
Frugter. Unge Planter af C. studses i Roden, efter
Omstændighederne ogsaa i Toppen, ligegyldigt
hvilken Formeringsmaade der er anvendt, og udplantes
om Foraaret. C. ac. Simonsii, multiflora,
rotundifolia m. fl. kan paa Friland podes paa Sorbus
Aucuparia-Stammer og er i passende Højde pyntelige
Smaatræer. C. ynder let, muldet Jord, de
løvfældende fudt Sollys, og Arterne fra varme
Himmelstrøg tillige beskyttet Plads.
J. B.

De stedsegrønne C. kan i Norge kun dyrkes i
Landets sydligste Egne, hvorimod de halvt
stedsegrønne er mere haardføre. For det nordenfjældske
er især de sibiriske Arter, navnlig lucida, at
anbefale.
N—k.

Cotula (Compositæ). De Arter, der har
Betydning for Havebruget, er fleraarige Planter, hvis
Stængler er nedliggende og rodslaaende, hvorved
Planterne bliver ganske lave og tæppedannende.
Bladene er gerne fjersnitdelte, Blomsterne
ubetydelige i Kurv. C. pyrethrifolia Hook. fil. og C.
squalida
Hook fil. begge fra Ny Zeland.
Kultur og Anvendelse: Plantes paa Stenhøj
paa jævne eller skraa Flader, stiller ingen særlige
Fordringer til Jordbunden. Formeres ved Deling.
A. L.

Cotyledon (Crassulaceæ), Koldhusplante
(Pachyphytum). En Slægt, der staar Echeveria meget nær.
C. linguæfolia Lem., Meksiko, 50 cm høj
med blanke, blaagraa Blade og straagul Blomst i
Juli. C. orbiculata L., Kap, 1 m høj med
hvidgraa, melede Blade og hængende, rød Blomst
i grenet Klase, Juli. C. pachyphyta Bak.,
Meksiko, rosetstillede, tykke, stærkt melede Blade
og karminrød Blomst hele Vinteren. Kultur:
Formeres let ved Frø og Stiklinger, der først maa
ligge og tørre paa Saarfladen, men slaar da let
Rødder i en sandet Lerjord. Sparsom Vanding, og
navnlig maa man om Vinteren paase, at der ikke
kommer Vand paa Stængelen eller Bladene.
F. E.

Crambe (Cruciferæ), C. cordifolia Stev.,
Kaukasus, Staude, c. 1,50-2 m høj med store
hjerteformede, indskaarne Blade og stor, meget forgrenet
Blomsterstand med smaa, hvide Blomster i
Juni-Juli. Kan anvendes fritstaaende paa Plæner, men
efter Blomstringen taber den sig snart. Kultur:
Formeres ved Frø og Deling. Dyrkes i kraftig
Jord og gødes godt, for at man kan erholde
kraftige Planter med store Blade.
G. B.

Crambe maritima se Strandkaal.

Crassula (Crassulaceæ), (Rochea), Koldhusplante.
C. coceinea L., Kap, med højrøde Blomster i en
skærmformet Kvast, Juli, er den almindeligst
dyrkede og mest anvendelige Art. C. falcata
Wendl., Kap, gullig-røde Blomster; Efteraar.
Kultur: C. coccinea formeres i Juni eller Juli ved
Stiklinger, som efter at være tørrede paa
Snitfladen sættes enkeltvis i de mindste Stiklingpotter
i stærkt sandblandet Græstørvjord og Lyngjord og
anbringes paa afbrugt Varmebed. Luften holdes
sluttet, og der skygges, indtil Stiklingerne har
Rødder, hvorefter der gives stadig mere Luft for at
holde Væksten tilbage. Overvintring sker i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0195.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free