- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
178

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Crassula - Cratægus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Koldhus paa en lys Plads, f. Eks. Hængehylde. I Febr.
eller Marts, naar Stiklingerne er komne i Vækst,
omplantes de i 13 cm
Urtepotter, og naar et
halvvarmt Varmebed
er disponibelt, flyttes
de dertil. Naar
Stængelen er 12-15 cm
høj, brækkes Spidsen
af, og hvis enkelte af
de derefter
fremkommende Skud skulde
udvikle sig paa de
øvriges Bekostning,
knibes de, og
fremkommer de i for stort
An-tal, udtyndes de til
10-15 Skud. Der gives
rigelig Luft; hen paa
Sommeren aftages
Vinduerne og lægges
kun paa i
vedholdende Regnvejr. De
overvintres i Koldhus paa
en lys Plads og
vandes sparsomt, men
Rødderne maa dog
ikke fortørre, da
Bladene derved bliver
slappe og skrumper
ind, hvilket Planten
som oftest ikke
forvinder. Naar Væksten i Jan. eller Febr.
begynder, omplantes de i 16 cm Potter og maa fra den
Tid helst have Plads i et Sadeltagshus, da
Skuddene nu forlænger sig stærkt og i ensidigt Lys
krummer sig meget, saa at de ikke er i Stand til
at bære Blomsterstanden, der hos C. coccinea bliver
synlig i Maj og er fuldt udviklet i Juni. Under
Blomstringen behøves rigeligere Vanding, af og til
med flydende Gødning, og Planterne maa ikke
komme til at hænge, da Blomsterstængelen ikke
har Evne til at rette sig helt igen. Opbinding er
nødvendig, men bør indskrænkes til det mindst
mulige; allerede ved Omplantningen bindes
Stammen til en kort, tyk Stok. Jordblanding:
Halvdelen Græstørvjord, Resten Kompostjord, gammel
Gødning og Sand. Afblomstrede Planter er uden
Værdi, da de vil fordre 2 Aars Kultur for at
blomstre igen; derimod vil Planter, der ikke blomstrer
i andet Aar, ved samme Behandling som det
foregaaende Aar blomstre næste Aar. C. falcata
formeres om Foraaret ved Stiklinger af Sideskud
eller Blade med tilhørende Knop. Af Hensyn til de
kødfulde Blade kræver de mere Omhu og maa
henligge nogen Tid, indtil de er tørre paa Saarfladen.
Andet Efteraar kan de være blomsterdygtige.
P. F.

Cratægus (Pomaceæ), Tjørn (d.), Hagtorn (s. og
n.), haardføre, smaa Træer eller høje Buske, især
værdifulde som Prydtræer paa Grund af de
smukke, som oftest i anselige Halvskærme
samlede, hvide, sjældnere røde Blomster, der
fremkommer først paa Sommeren, hovedsagelig i Juni
Maaned, og de smukke, røde, sjældnere gule eller
sorte Frugter, der om Efteraaret pryder Buskene
og hos nogle bliver siddende til ud paa Vinteren.
Men ogsaa Løvet er ofte smukt, og især er dette
Tilfældet hos mange Arter, der har glinsende
mørkegrønne, næsten læderagtige Blade. Af de talrige
Arter kan nævnes: C. altaica Lge.,
Altaibjergene, har smukke, meget store, brede, ægformede,
dybt lappede Blade og runde, rødlig-gule Frugter.
C. Azarolus L., Orienten; har dybt
femlappede Blade og store, ovale, rød-gule Frugter. —
C. coccinea L., Nordamerika. Almindelig
plantet lille Træ med opret Vækst. Bladene er store,
bredt ægformede, svagt lappede. Frugten, der er
stor, rundagtig oval og skinnende højrød, samt
oftest til Stede i stor Mængde og vedblivende paa
Træet til noget efter Løvfald, gør denne Art til en
af de allerværdifuldeste som Prydtræ. — C.
cordata
Ait., Nordamerika, har bredt ægformede,
groft takkede eller svagt lappede, glinsende
mørkegrønne Blade og smaa, skinnende koralrøde
Frugter. Ved hele sin sirlige Vækst, sine smukke
mørkegrønne Blade, som holder sig uforandrede
langt ud paa Efteraaret, og ved sine skinnende
røde, til langt hen paa Vinteren holdbare Frugter
bliver ogsaa denne temmelig sjældent plantede Art
at nævne mellem de aller smukkeste. — C. Crus
galli
L., Nordamerika, har stærkt udbredt,
næsten hængende Vækst. Bladene er hele, omvendt
æg-lancetformede, glinsende mørkegrønne, næsten
læderagtige, og Frugterne er temmelig store, mat
mørkerøde; en navnlig paa Grund af sit smukke
Løv og sin Vækst værdifuld Art. — C.
Douglasii
Lindl., Nordamerika, har udbredt Vækst.
Bladene er ovale, groft takkede eller svagt
lappede, glinsende mørkegrønne. Frugterne er smaa,
runde, sortrøde, bløde og lidet holdbare. — C.
grandiflora
C. Koch. (Mespilus Smithii D. C.
Cratæmespilus grandiflora Camus) anses i
Almindelighed for at være en Bastard imellem
Mespilus germanica og en Cratægus-Art, et ret anseligt
Træ med udbredt Vækst og oftest ganske uden
Torne. Bladene er elliptiske, groft takkede eller
svagt lappede, mørkegrønne. Blomsterne, der
sidder enlig, er store, hvide, og Frugterne er
temmelig store, rødbrune, men lidet iøjnefaldende. —
C. hiemalis Lge. med lappede Blade.
Blomstringen indtræffer senere end hos nogen af de
andre Cr. Frugten pæreformet, mørkebrun. — C.
Lavalléi
Hérincq., Nordamerika, har udbredt
Vækst og faa, men lange Torne. Bladene, der er
aflangt-elliptiske, stive, næsten læderagtige og
glinsede mørkegrønne, holder sig uforandrede
langt hen paa Efteraaret. Frugterne er temmelig
store, ovale, rødlig-gule og bliver siddende paa
Træet det meste af Vinteren; en meget værdifuld
Art. — C. macracantha Lodd., Nordamerika,
har udbredt, næsten hængende Vækst, glinsende
brune, unge Skud og meget lange (5-7 cm), lidt
krummede, brune Torne. Bladene er ovale, groft
takkede, glinsende mørkegrønne, og Frugterne
smaa, runde, glinsende røde, blødkødede, men
lidet holdbare. Saavel Vækst som Torne, Løv og de
talrige Frugter gør denne til en af de
værdifuldeste Arter. — C. monogyna Jacq., enstenet
eller engriflet Tjørn, Europa; ogsaa vild i
Danmark, Norge og Sverrig; en meget almindelig
plantet og velkendt Busk eller et lille Træ. Der
dyrkes et ret betydeligt Antal Varieteter af denne

illustration placeholder
Crassula coccinea.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:15:17 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/1/0196.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free