- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
179

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cratægus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Art, hvoriblandt findes nogle af vore aller
værdifuldeste Prydbuske, de saakaldte Rødtjørn.
Fremhæves kan: C. m. fastigiata, slank,
pyramideformet Vækst. C. m. filicifolia, store,
smukke, dybt indskaarne, krusede Blade. C. m. fl.
puniceo
, enkelte, mørkerøde Blomster, C. m.
fl. pleno
, fyldte, hvide Blomster, C. m. fl.
roseo pleno
, fyldte, rosenrøde Blomster, C. m.
Pauls New Double Scarlet
, har fyldte,
stærkt karmesinrøde Blomster, C. m. fructu
aureo
(Hørsholm) har skinnende gule Frugter.
— C. nigra Wald. & Kit., Ungarn, har opret
Vækst. Bladene er dybt lappede og matgrønne.
Blomsterne er først hvide, senere rødlige.
Frugterne er smaa, runde, glinsende sorte og
blødkødede. — C. oxyacantha L., Almindelig
Hvidtjørn, Europa; ogsaa vild i Danmark, Norge og
Sverrig; almindelig plantet og velkendt høj Busk
eller lille Træ. Af denne findes der muligvis,
ligesom af C. monogyna, saavel fyldtblomstrede hvide
som fyldt rødblomstrede Varieteter, der i Handelen
og i Haverne i saa Fald gaar i Flæng med og
under de samme Navne som de tilsvarende
Varieteter af C. monogyna, fra hvilke det maaske
ogsaa ofte kan have sin Vanskelighed bestemt at
adskille dem. — C. pinnatifida Bge.,
Nordkina, Japan, har meget smukke, store,
langstilkede, meget dybt fligede Blade og store,
pæreformede, mørkerøde, ejendommeligt hvidtpunkterede
Frugter. — C. prunifolia Poir., Nordamerika.
De unge Grene er smukt glinsende brune, og
Tornene temmelig lange. Bladene er ovale, noget
læderagtige, glinsende mørkegrønne; Frugterne er
smukt røde; saavel paa Grund af sit Løv som ved
sine Frugter en af de smukkeste Arter. — C.
punctata
Jacq., Nordamerika. Lille Træ med
udstaaende askegraa Grene og ægformede, groft
takkede, matgrønne Blade. Frugterne er store,
ovale, mat skarlagenrøde, gult punkterede, men
tidligt affaldende. Varieteten C. p. fructu
aureo
har gule Frugter. — C. rotundifolia
Moench., Nordamerika, har rundagtig-ægformede,
groft takkede, glinsende mørkegrønne Blade og
lange Torne. Frugterne er temmelig store, smukt
røde. — C. sanguinea Pall., Sibirien. Bladene
er ægrunde, lappede. Frugterne er smaa,
skinnende mørkerøde. — C. tanacetifolia Pers.,
Orienten, har stiv, opret Vækst. Bladene er smaa,
dybt fligede, matgrønne, behaarede. Frugterne er
store, runde lysegule, men tidligt affaldende.
A. B.

Anvendelse: C. er en Planteslægt, der er
brugbar saa godt som i enhver Have. I Parker og
store Haver hører C. kun undtagelsesvis hjemme
i den egentlige Hovedbestand, men bør derimod
ikke savnes i fri Grupper, som Led af disse eller
som fritstaaende, da de ikke alene ved Vækst og
Form er karakteristisk afvigende fra de større
Træer, men pynter og opliver ved deres Blomster
om Sommeren og ved deres Frugter om Efteraaret,
medens de samtidig er Tilholdssted for mange
Sangfugle. Arterne med smukke Frugter er
uundværlige i Grupper, der sammenplantes for
Sirfrugternes Skyld, og yder ved velforstaaet
Sammenstilling et betydeligt Bidrag til saadanne Gruppers
Totalvirkning. Man bør iagttage, at de plantes
saaledes, at Bærrene faar fuldt Dagslys og kan ses
fra Syd. De stærktvoksende Arter, som C.
Douglasii, punctata, coccinea, sanguinea, Pauls New
Scarlet m. fl. tiltrækkes let som stammede
Krontræer og er vel egnede til smaa Alleer. En af de
bedste til dette Brug er dog C. monogyna
fastigiata, som ved ringe Hjælp danner smaa, faste,
pyramidale Træer med Grene fra Grunden og ikke
som de andre behøver Opbinding. Anvendelsen af
C. monogyna til Hæk er vel kendt. Kultur:
C. formeres ved Frø, som saas om Efteraaret
straks efter Modningen og ligger et Aar over;
bedre er det at opbevare Frøet det første Aar
nedlagt lagvis med fugtigt Sand i Kasser, udgravede
eller murede Kuler. Vil man fremskynde
Spiringen med det Formaal at faa Planter første Aar,
kan man lægge Frøet i Bunke i et indrammet og
tildækket Rum i en frostfri Kælder, hvor det da
hurtig vil tage Varme. Kun maa man i saa
Tilfælde nøje paase, at Varmen ikke bliver saa stærk,
at Spiringen begynder, før Udsæd kan finde Sted.
De her angivne Tider, som medgaar til Spiringen,
passer dog ikke altid. Vejret har megen
Indflydelse, og undertiden ligger saa meget Frø et Aar
længere end angivet, at det lønner sig at lade
Frøbedene ligge et Aar endnu, efter at det første
Hold Planter er optaget. De enaarige Planter
optages som Efteraaret, sorteres efter Størrelse,
studses i Rødderne, indslaas om Vinteren og plantes om
Foraaret i 5-7 Rækker paa 1,20 m brede Bede,
hvor de efter Art og Formaal staar i 1-2, højst
3 Aar. Planter til Hæk bør kun staa 1-2 Aar.
De fremmede Arter, saavel som Varieteterne,
formeres ved Okulation paa C. monogyna. Til
Grundstammer vælges kraftige, lige, 3/4-1 cm tykke
Planter, hvis Smaagrene paa Stammen afskæres i
en Højde af c. 30 cm, og de lange Sidegrene
foroven indstudses, hvorefter de om Foraaret
udplantes i Rækker i 80-100 cm Afstand i rigt gødet,
kraftig Jord og okuleres i Aug. Om Vinteren
eller i det tidlige Foraar, straks efter Ophør af
Frost og Sne, nedskæres de til godt 30 cm Længde,
og Basten aftages. Naar de ægte Skud har naaet
c. 10-15 cm Længde eller i alt Fald, medens de
endnu er bløde, bindes de til Grundstammen,
hvilket sker for at rette dem og for at holde dem
fast. Arter, som har Tilbøjelighed til stærk
Forgrening og skæv Vækst, og hvoraf man alligevel
vil tiltrække stammede Eksemplarer, rettes ved
Indstudsning af Sidegrenene og Opbinding til
Stokke, hvilket ellers først sker ved de aargamle
Skud, hvor saadant behøves. Den følgende Vinter
indskæres Skuddet til 2/3 af sin Længde for at give
kraftige Skud til Krondannelsen; ønskes højere
Stammer, bortskæres 2-3 af de øverste Knopper
efter Indskæringen, og der fremkommer herved en
lille Stab, hvortil det kraftigste Skud opbindes,
medens de øvrige skæres paa Sporer 1. og 2. Aar
og fjernes, efterhaanden som Stammen opnaar
tilstrækkelig Styrke. Ved Vinterbeskæring 2. Aar
indskæres 3-4 af de stærkeste Grene paa 6-8 cm
Længde, og Resten fjernes. Svagtvoksende og
hængende Arter okuleres i Stamhøjde paa
stærktvoksende Varieteter af C. monogyna, som Pauls New
Scarlet og C. coccinea, hvilken sidste afgiver et
fortrinligt Underlag til dette Brug. C. bør
udplantes efter 3, højst 4 Aars Forløb eller omskoles,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0197.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free