- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
183

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cupressus - Curculigo - Cyanbrinte - Cyankalium - Cyanophyllum - Cyathea - Cycas - Cyclamen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

meget dekorativt Træ med gulliggrøn Farvetone og
let, noget hængende Vækst. Det plantes i sin
Hjemstavn paa Grave. Unge Eksempl. anvendes
undertiden som Potteplanter til Dekoration i Korridorer,
paa Trappegange og i Værelser. C.
sempervirens
L., Ægte Cypres, Middelhavslandene. I sin
Hjemstavn et indtil 30 m højt Træ, som
forekommer i to Former, hvoraf Var. fastigiata med
opret søjleformet Vækst er den smukkeste og mest
anvendte. Var. horizontalis har vandret
udstaaende Grene. Kultur: Formeres bedst ved
Frø, plantes i ikke for store Potter i almindelig
god Jord, overvintres i Koldhus paa 1-5° C. og
udflyttes om Sommeren paa Friland.
G. B.

Curculigo (Amaryllidaceæ), Varmhus. C.
recurvata
Dryand., Ostindien, og dens Varietet
med hvidbrogede Blade, C. r. fol. var., er
særdeles dekorative og taknemmelige Bladplanter til
Varmhus og Stue, med indtil 1 m lange (paa ældre
Planter) og c. 18 cm brede, graciøst buede Blade
paa Stilke af lignende Længde. De udgaar alle fra
den korte, tykke Mellemstok. Kultur:
Formeres ved Rodskud paa Undervarme, plantes i
temmelig kraftig, men sandblandet og porøs Jord med
godt Vandaftræk. Rigeligt Vand, regelmæssig
Sprøjtning og Skygge. Trives ogsaa godt i Stue,
men i Halvskygge, og egner sig derfor godt til at
udfylde Mellemrum mellem større Varmhusplanter,
f. Eks. større Palmer.
M. H.

Cyanbrinte se Blaasyre.

Cyankalium se Blaasyre.

Cyanophyllum (Melastomaceæ) (Miconia).
Varmhus. C. magnificum Denis., Meksiko, er en
af de mest pragtfulde Bladplanter til Varmhus,
med store, hvælvede, elliptiske, paa Oversiden
fløjelsolivengrønne, paa Undersiden purpurrøde
Blade, der sidder parvis modsatte paa den oprette
Stamme. Midtribben sølvgraa, og 2 med
Bladrandene parallele Hovedribber lysegrønne. Kultur:
Formering ved Stikning af Ledstykker med Knop
eller ved unge Skud efter Tilbageskæring af de
gamle Planter. Stiklingerne holdes under
Glasklokke paa god Undervarme. Let, porøs Jord,
Fugtighed og Varme kræves til god Kultur; Thrips
forebygges bedst ved let Overpudring med Svovl
paa Undersiden af Bladene.
M. H.

illustration placeholder
Cyanophyllum magnificum.


Cyathea (Cyatheaceæ). Tempereret eller koldt
Hus. Meget smuk, stammet Bregne, der egner sig
fortrinligt til dekorativ Anvendelse i større
Bregnehus, Vinterhave eller Paradehus. De smukkeste
er C. dealbata Sw. med prægtige, fladt
udbredte, med Spidserne nedhængende Blade, og C.
medullaris
Sw., begge fra Ny-Zeeland. C.
insignis
Eaton. (Cibotium princeps hort.),
Vestindien, er som ældre en pragtfuld
Dekorationsplante til fri Udplantning i et større, koldt
Bregnehus; som Smaaplanter kultiveres de halvvarmt.
Kultur se Bregnekultur.
M. H.

Cycas (Cycadaceæ), Varmhusplante af
palmelignende Udseende. C. revoluta Thunb., Japan,
dyrkes almindeligt i Privatgartnerier paa Grund
af sit Værd baade som Dekorationsplante og til
Afskæring, i Handelsgartneriet nærmest kun til
Afskæring, idet de indtil 1-2 m lange Blade bruges
til Kranse ved Begravelser; til dette Brug kaldes
de fejlagtig Palmeblade eller Palmegrene. C.
circinalis
L., Ostindien; har bredere Bladafsnit, er
betydelig større i alle Dimensioner og af
overordentlig dekorativ Virkning, baade som Plante og
ikke mindre dens Blade i afskaaren Tilstand til
større, saakaldte Palmedekorationer. Den bør
absolut ikke mangle i et godt Varm- eller Palmehus,
især ogsaa af den Grund, at den er lettere at
kultivere — skyder villigere ny Hold Blade — end
C. revoluta. C. circinalis holdes i Varmhuset hele
Aaret rundt, og Undervarme er ikke nødvendig —
om end gavnlig — for dens Trivsel. Den kan
efterhaanden opnaa en anselig Stammehøjde.
Kultur: Stammer uden Rod og Blade indforskrives
fra Japan, Ostindien, Brasilien og sælges i
Almindelighed efter Vægt af Plantegrossisterne. De købte
Stammer plantes i Potter eller Ballier efter
Størrelsen med rigeligt Dræn og hensættes paa stærk
Undervarme i et varmt Hus, hvor de passes med
Sprøjtning, men uden at vandes i den første Tid. I
Løbet af nogle Maaneder vil Planterne skyde et
Hold Blade, og samtidig vil Roddannelsen foregaa.
Det første Hold Blade er i Reglen mindre smukt,
begrundet paa den lange Tid, i hvilken en saadan
Stamme under Transporten maa være uden
Næring, men det næste Hold Blade, som fremkommer
Aaret efter, kan man gøre Regning paa naar fuld
Udvikling. C. holdes varmt og fugtigt og er
i alle Maader en meget taknemmelig
Varmhusplante.
M. H.

Cyclamen (Primulaceæ), Alpeviol. De hertil
hørende c. 20 Arter er lave, med Knold forsynede,
fleraarige, urteagtige Planter, hjemmehørende i
Alperne og Middelhavslandene. Den smukkeste og
vigtigste af Arterne er C. latifolium Sibth. &
Sm., der findes vildtvoksende paa de græske Øer
og i L. Asien og har røde Blomster om Foraaret og
store noget hjerteformede Blade med et graat
Baand. Det er dog ikke selve Arten, der dyrkes,
men en Varietet af den C. l. persicum (syn. C.
persicum Mill.), som har hvide, vellugtende, i
Svælget karminrøde Blomster og i Haverne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0201.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free