- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
189

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cytisus - Czackia - Daboecia - Dactylis - Dadelblomme - Dadelpalme - Dædalacanthus - Daggmaska - Daglilje - Dag-Pragtstjerne - Dagrenovation - Czackia - Daboecia - Dactylis - Dadelblomme - Dadelpalme - Dædalacanthus - Daggmaska - Daglilje - Dag-Pragtstjerne - Dagrenovation

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i denne Form er C. purpureus med noget
overhængende Grene et lille pynteligt Træ som
fritstaaende i mindre Haver og paa smaa Gravsteder i Læ.
Kultur: C. formeres ved Frø, som saas om
Foraaret. Planterne optages om Efteraaret, indslaas
godt om Vinteren, studses i Rod og Top og prikles
om Foraaret i let, sandblandet Jord. C. purpureus
kan ogsaa formeres ved Rodskud og taaler
Halvskygge. Stammede Eksemplarer faas ved
Barkpodning paa Laburnum vulgare paa Friland.
J. B.

I Norge er C. kun at anbefale for Fjord- og
Kystegne fra Kristianiafjorden til Romsdalen. Paa
Steder med Indlandsklima maa de om Vinteren i
hvert Fald dækkes med Granbar (n.) eller Lyng.
N—k.

Cytisus for Koldhus. C. canariensis
Steud. fra de kanariske Øer er af svagere Vækst
og blomstrer lidt senere end den følgende Art. C.
racemosus
Marnock (C. fragrans Lam.) fra de
kanariske Øer er en lav, stærkt forgrenet
stedsegrøn Plante med gule, vellugtende Blomster i
oprette Klaser om Foraaret og Forsommeren. C. r.
Everestianus
har mørkere gule Blomster.
Kultur: C. formeres ved urteagtige Stiklinger
med Hæl, som stikkes om Foraaret paa svag
Undervarme. Naar de har Rødder, plantes de i Potter
i lige Dele Græstørvjord og sandblandet Lyngjord.
Om Sommeren stilles de i en kold Bænk med
rigelig Luft og Skygge og knibes hyppigt for at buske
sig. I Almindelighed tiltrækkes C. som smaa
Krontræer. Efter Blomstringen skæres Planterne lidt
tilbage og sættes i en Bakke paa 12-15° C., naar
Væksten saa begynder, omplantes de, og naar
Planterne er rodfæstede, gives de rigelig Luft og
daglig Sprøjtning. I Aug. udflyttes de paa Friland,
hvor de stadig oversprøjtes og forbliver staaende,
indtil man kan vente Frost; de flyttes da ind i et
koldt Hus. Ved i Januar-Februar at sætte C. noget
varmere, vil man faa dem tidligere i Blomst.
G. B.

Czackia se Anthericum.

D.



Daboecia. (Ericaceæ). D. polifolia Don,
Vesteuropa. En lille, stedsegrøn Busk for Friland,
30-40 cm, med aflange Blade, der er blanke og
mørkgrønne paa Overfladen, hvide paa
Underfladen, og smukke, lilla-røde Blomster i Sommerens
Løb, Varieteten fl. albo har hvide Blomster.
Kultur: Formeres ved Aflægning og Stiklinger, der
behandles som hos Erica; Frøet saas tidlig om
Foraaret i Potter i sandblandet Lyngjord og dækkes
saa godt som ikke; en Glasplade lægges over
Potten, og Frøet holdes jævnt fugtigt. Plantes paa
Mosebed eller Stenhøj i Lyng- eller Mosejord;
dækkes om Vinteren.
A. L.

illustration placeholder
Daboecia polifolia.


Dactylis (Gramineæ), Hundegræs. D.
glomerata
L., Europa, Danmark, anvendes i
Græsplæner (se d. A.). Formen variegata med
hvidbrogede Blade bruges til Indfatning eller til
Plantning paa Stenhøj, undertiden ogsaa som
Potteplante i Koldhuset. Kultur: Formeres ved
Deling.
A. L.

Dadelblomme se Diospyros.

Dadelpalme se Phoenix.

Dædalacanthus se Eranthemum.

Daggmaska (s.) se Regnorme.

Daglilje se Hemerocallis.

Dag-Pragtstjerne se Melandrium.

Dagrenovation (»Skrald«) bestaar af alt muligt
Affald fra Husholdning samt Gadeopfejning; en
væsentlig Bestanddel om Vinteren er Aske; tidligere,
da man mest brugte Brænde, var Gødningsværdien
stor, og for Fortidens Handelsgartnerier spillede
den en betydelig Rolle, bl. a. ved de daværende
udstrakte Aspargeskulturer. Men den Dag i Dag
har Dagrenovationen en stor Betydning for den
gartneriske Produktion omkring Byerne. Den
anvendes direkte som Gødning til Nedpløjning eller
som Overgødning (udmærket f. Eks. til Rabarber,
men et godt Lag — 15-20 cm — skal til) —
helst efter at have været hobet i Bunke i længere
Tid, saa den er godt gæret; kan man faa Lejlighed
til at sætte en saadan Bunke om, er det
selvfølgelig værdifuldt, men blot at faa den godt »sat op«
(»planeret«) ved Sammenkørslen (af en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0207.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free